Indbetalingerne til en rateopsparing kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået.

Før det fyldte 60. år er der hverken begrænsninger for hvor mange rateopsparingsordninger, der kan oprettes eller hvor store indbetalinger, der kan aftales indbetalt til ordningen. Efter kontohaverens fyldte 60. år kan forhøjelser kun foretages ved oprettelse af tillæg til en ordning, der er oprettet før denne alder (§ 11 A, stk. 1, nr. 2). Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver ordning for sig.

Ordninger uden for ansættelsesforhold Når en rateopsparing er oprettet uden for et ansættelsesforhold, og indbetalingerne skal foretages over en årrække, skal der træffes aftale med pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud, der skal udgøre et fast beløb. Der kan dog træffes aftale om løbende pristalsregulering af den fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris- eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. PSL § 20 kan ikke anvendes i denne sammenhæng. Eventuelle forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af fradragsretten i PBL § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved engangsindskud.

Lovens krav til størrelsen af de årlige indskud anses for opfyldt med en aftale om, at indbetalingerne til ordningen højst kan udgøre et beløb, svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, jf. Skat 1988.11.694 (TfS 1988, 622 DEP).

En sådan rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for indbetalingerne betragtes i pensionsbeskatningslovens forstand som en rateopsparing med engangsindskud. En rateopsparing med opfyldningsfradraget som maksimum for indbetalingerne skal derfor være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år. Fortsættelse af en sådan ordning efter det fyldte 60. år kan kun ske som et tillæg til den eksisterende ordning, jf. TfS 1990, 397 DEP. Forhøjelser efter det 60. år kan oprettes som tillæg både til den oprindelige ratepension og som tillæg i form af en ny ratepension i det sammme eller et andet pensionsinstitut. Der henvises til afsnit A.C.1.2, note 5.

Maksimum for indbetalingerne kan højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 60. år. Er en rateopsparing oprettet uden for et ansættelsesforhold, kan kontohaveren efter PBL § 18 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de indbetalinger, der i løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 3. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.1.

Har kontohaveren en arbejdsgiver, kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet, jf. § 7, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 326 af 10. maj 2001.

Ordninger i ansættelsesforholdNår en rateopsparing er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan det aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre enten et fast beløb eller en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan kun foretages af arbejdsgiveren, der henvises i den forbindelse til § 7 i bekendtgørelse nr. 326 af 10. maj 2001.

Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens dvs. kontohaverens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdtageren er aftalt en fordeling af de indbetalte beløb.

Er rateopsparingsordningen oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. En regulering af lønnen kan også aftales for en ordning, der omfatter både kapitalpension og rateopsparing.

Arbejdsgiverens indbetaling til den ansattes pensionsordning skal finansieres helt eller delvist ved arbejdstagerens tilbagebetaling af tidligere udbetalt løn samt tilbageholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag (SP), hvorefter PBL § 19 finder anvendelse i oprettelsesåret.

Det er dog en betingelse for anvendelse af PBL § 19 i dette tilfælde, at arbejdsgiveren har reguleret den for meget betalte A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i indbetalingsåret, jf. TfS 1996, 558 LSR.

I SKM2002.48.LSR havde klageren ifølge lønopgørelser for december 1997 og december 1998 indbetalt henholdsvis 249.138 kr. og 150.000 kr. til arbejdsgiveradministrerede ratepensionsordninger. A-skatten var ikke reguleret de pågældende år, ligesom klageren ikke havde indgivet en anmodning i henhold til kildeskattelovens § 55 om forlods udbetaling af overskydende skat. Landsskatteretten udtalte, at pensionsbeskatningslovens § 19, jf. punkt 69 i cirkulære nr. 24 af 16. december 1986 om pensionsbeskatningsloven, må forstås således, at der kan aftales en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. Ifølge Landsskatterettens praksis må dette forstås således, at den som følge af indbetalingen til en pensionsordning for meget betalte A-skat tillige skal være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker. Landsskatteretten fandt, at A-skatten ikke var reguleret inden udgangen af de omhandlede indkomstår, hvorfor betingelsen i cirkulæret om regulering af arbejdstagerens løn for de pågældende år ikke kunne anses for opfyldt.

Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet været omfattet af § 18.

En arbejdstager havde i forbindelse med, at han gik på pension den 30. september 1994 aftalt med arbejdsgiveren, at der skulle tegnes en arbejdsgiveradministreret livrenteforsikring, som blev finansieret dels ved en overførsel efter PBL § 41 fra en eksisterende arbejdsgiverordning, dels ved en indbetaling foretaget af arbejdsgiveren. Efter sin fratræden refunderede klageren arbejdsgiveren den del af indbetalingen, som ikke vedrørte arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren havde ved indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag til told-og skattemyndighederne korrigeret for indbetalingen og klageren havde anmodet om forlods udbetaling efter KSL § 55 for 1994. Landsskatteretten fandt, at der reelt var tale om en ordning omfattet af PBL § 19, hvorfor indbetalingen ikke skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. TfS 1998, 544 LSR.

Er der som led i et ansættelsesforhold truffet aftale om både en kapitalpensionsordning og en rateordning, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen.

Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i PBL § 16 fastsatte regulering efter reguleringstallet i PSL § 20, og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.3.3.

For så vidt angår pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere mv., se afsnit A.C.1.1.5.

Forhøjelser/tillæg Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til. Efter 18. marts 1999 kan forhøjelser efter det 60. år oprettes både som et tillæg til den oprindelige ratepension og som en ny rateopsparing i det samme og et andet pensionsinstitut. I sidstnævnte tilfælde skal den nye rateopsparing være bundet i mindst 5 år og skal ikke have samme udbetalingsperiode og -forløb som den tilknyttede ordning. Der henvises til afsnit A.C.1.2, note 5.

Hvor muligheden for oprettelse af en tillægsratepension til en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning ikke kan udnyttes efter det 60. år, kan kontohaveren i stedet oprette tillægget i form af en privat oprettet tillægsratepensionsordning, jf. vedr. kapitalpensionsordninger Skat 1988.2.93 (TfS 1988, 59 DEP).

Hvis en ratepension deles i forbindelse med skilsmisse efter PBL § 30, stk. 2, og der ikke ændres på ejerægtefællens fremtidige indbetalinger, berører delingen ikke ejerægtefællens tillægsmuligheder. Et tillæg, der oprettes efter kontohaverens fyldte 60. år, kan efter PBL § 11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den hidtidige ordning.

Reglen i PBL § 11 A, stk. 1, nr. 2, må efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse fortolkes med det forbehold, at der ikke inden oprettelse af tillæg er ændret på aftalen om de fremtidige indbetalinger. Er dette tilfældet, må de faktisk foretagne indbetalinger på tillægstidspunktet tillige med de efter den ændrede aftale forventede fremtidige indbetalinger lægges til grund ved beregning af tillægget.

Er den hidtidige ordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis indbetaling, må tillægget fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved kontohaverens 60. år og dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen før oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til ordningen efter det 60. år opgøres således som summen af de foretagne indbetalinger frem til oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette tidspunkt fremtidige indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen.

I tilfælde, hvor rateopsparingen er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, og hvor det er aftalt, at indbetalingerne foretages »så længe ansættelsesforholdet vedvarer« kan tillægget højst andrage et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 60. år. Tilsvarende gælder, hvor indbetalingerne til en rateopsparing højst udgør et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag, Skat 1989.7.557 (TfS 1989, 500 DEP).

Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages procentvis indbetaling, er vist nedenfor.Det forudsættes, at tillægget oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 65. år, og at rateopsparingen med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi ved det 60. år er 500.000 kr., og i perioden fra 60 år til 70 år er der aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 27.000 kr. 

Eksempel:

Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstitutter m.v. efter § 8 i bekendtgørelse nr. 326 af 10. maj 2001 foretage en opgørelse af ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 60. år. Opgørelsen af ordningens værdi foretages i henhold til de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Arbejdsgivers ind- og udtræden af ordningenDet er muligt at have en ordning i et ansættelsesforhold ved siden af en privattegnet ordning. Som ovenfor nævnt skal indbetalingerne dog holdes adskilt. Arbejdsgiveren kan kun indbetale til en arbejdsgiverordning og kan således ikke foretage indbetaling til en af en ansat privattegnet ordning.

En arbejdsgiver kan indtræde i en privattegnet rateopsparing, der er oprettet af en ansat, således at ordningen ændres til en arbejdsgiverordning.

Hvis en arbejdsgiver udtræder af en rateopsparingsordning, kan kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige indbetaling.

Når en rateopsparing ændres fra at være en ordning som led i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter PBL § 18, stk. 4.