åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.F.3 Befordringsfradrag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Lovhjemlen til fradrag for befordringsudgifter findes i LL §§ 9 B, 9 C og 9 D, jf. § 9. Hertil knytter sig Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v. kap. 2 samt Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 865 af 7. december 1998.

Fradragene, herunder de af Ligningsrådet fastsatte kilometersatser, er fastsat ud fra sondringen mellem erhvervsmæssig kørsel (LL § 9 B) og privat kørsel (LL § 9 C og D). Kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads anses i den henseende som privat kørsel bortset fra de første 60 dage, se afsnit A.F.3.2.

Afsnit A.F.3.2, om erhvervsmæssig befordring, skal ses i sammenhæng med afsnit A.B.1.7, om befordringsgodtgørelser, da en eventuel udbetalt skattefri godtgørelse vil få betydning for befordringsfradraget. Dette gælder såvel egentlig befordringsgodtgørelse som andre godtgørelser, der antages at indeholde kompensation for udgifter til befordring.