Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet skal ikke beskattes jf. LL § 16, stk. 12. Ved Lov nr. 263 af 8. maj 2002 er den gældende PC-ordning ændret med virkning fra den 1. januar 2002. For ordninger, der er etableret før denne dato henvises til gennemgangen i LV 2001 Almindelig del afsnit A.B.1.9.13.

Betingelserne for skattefrihed er i henhold til LL § 16, stk. 12 følgende:

1. pc'en med tilbehør skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet. Der skal således være en erhvervsmæssig begrundelse for at give medarbejderne et tilbud om en pc til brug i hjemmet
2. medarbejdernes private benyttelse af pc'erne skal være helt eller delvist vederlagsfri
3. medarbejderen skal have stillet pc'en til rådighed. Betingelsen indebærer, at der i ordningen skal indgå elementer af arbejdsgiverfinansiering og/eller arbejdsgiverrisiko.

Selv en beskeden erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc'en er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i LL § 16, stk. 12. Software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. betragtes som tilbehør til pc'en.

Hvis betingelserne i LL § 16, stk. 12 ikke er opfyldt, beskattes den private anvendelse af pc'en som B-indkomst. Værdien skal ved indkomstopgørelsen ansættes til markedslejen i låneperioden.

Som noget nyt fastslår LL § 16, stk. 12, at engangsudgiften til etablering af højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos medarbejderen anses som tilbehør og dermed kan indgå i hjemmepc-ordningen. Det er alene deciderede éngangsudgifter til etablering af forbindelsen, der er omfattet. Ordningen omfatter således ikke en almindelig telefonforbindelse eller andre ting, som f.eks. datakommunikationsudgifter. Se nærmere herom nedenfor.

Der gælder fortsat en begrænsning i skattefriheden i tilfælde, hvor medarbejderen kompenserer arbejdsgiveren for udstyret i form af en lønnedgang. Kompensationen til arbejdsgiveren kan f.eks. bestå i, at medarbejderen går ned i løn eller udviser løntilbageholdenhed mod til gengæld at få stillet udstyret til  rådighed. Hvis medarbejderen for eksempel forpligter sig til ubetalt overarbejde, er der ligeledes tale om, at der ydes kompensation. I tilfælde heraf er beskatningen således: Et beløb svarende til 50 % af udstyrets nypris skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Er arbejdsgiveren ejer af udstyret, er udstyrets nypris den pris, som arbejdsgiveren har betalt for udstyret. Har arbejdsgiveren lejet eller leaset udstyret, er det udstyrets handelspris på tidspunktet for leje- eller leasingaftalens indgåelse, som udgør udstyrets nypris. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi til svarende til det antal hele måneder, hvor udstyret har været til rådighed.

►◄I det omfang medarbejderen på almindelig måde betaler arbejdsgiveren for at få stillet computeren til rådighed kan medarbejderen derimod fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. i sin skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag er betinget af, at arbejdsgiveren afholder mindst 25 pct. af udgifterne ved at stille computeren med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren opfylder forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, medregnes arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- og software, og arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren. Endvidere medregnes arbejdsgiverens udgifter til deltagelse i pc-kurser m.v. for den enkelte medarbejder, som får computer med tilbehør stillet til rådighed. medarbejderens fradrag på højst 3.500 kr. er et ligningsmæssigt fradrag, som ikke er begrænset af bundfradraget i LL § 9, stk. 1. Se herom i A.F.1.

Der er ikke noget maksimumbeløb for, hvor meget en computer med tilbehør, der stilles til rådighed, må koste. Arbejdsgiveren og medarbejderen kan frit aftale, hvilket og hvor meget tilbehør, der skal indgå i ordningen. Det er dog en forudsætning for anvendelse af ordningen, at det er en computer med tilbehør, der stilles til rådighed. Medarbejderen kan f.eks. ikke deltage i en ordning, hvor arbejdstageren blot får computertilbehør stillet til rådighed. En sådan ordning vil ikke være omfattet af medarbejderens skattefrihed eller af medarbejderens ligningsmæssige fradrag.

Hvor ansatte får stillet en pc til rådighed i hjemmet og det aftales, at medarbejderen efter en periode kan købe pc'en til den nedskrevne værdi, opgøres værdien af den private rådighed efter LL § 16, stk. 12, medens værdien af købet af den brugte pc bedømmes efter LL § 16, stk. 3, 1. pkt. Medarbejdere, der ved fratræden eller ved en ordnings udløb køber udstyret, skal erlægge betalingen herfor i beskattede midler. Se også TfS 1999, 606 TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen på forespørgsel fra en region svarede, at kommuner er omfattet af momspligten for deres køb og videresalg af pc'er til personalet. Styrelsen udtalte samtidig, at såfremt en kommune videresælger en (ny) pc til den ansatte til en pris, der er mindre end indkøbsprisen, skal medarbejderen beskattes af denne besparelse.

Arbejdsgiverbetalt datakommunikation Efter LL § 16, stk. 13, er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalt privat datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen via datakommunikationsforbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk. Det betyder på den ene side, at det ikke er nok, at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens hjemmeside, hvor almindelige internetbrugere også har adgang. På den anden side er det heller ikke et krav, at medarbejderen har adgang til alle arbejdsgiverens interne systemer. Datakommunikationen skal være etableret på en sådan måde, at medarbejderen kan siges at have en reel hjemmearbejdsplads. 

Skattefriheden gælder den enkelte datakommunikationsforbindelse i forbindelse med en hjemmearbejdsplads. Kan forbindelsen også anvendes til telefoni, vil en sådan anvendelse være skattefri. Se også SKM2002.450.TSS, SKM2003.67.TSS, og SKM2003.323.TSS. Andre tilfælde, hvor en arbejdsgiverbetalt telefonforbindelse anvendes til datakommunikation (uden adgang til arbejdsgiverens interne netværk) behandles efter reglerne om fri telefon i LL § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Se herom i A.B.1.9.4.