Ifølge LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 skal værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at alle de betingelser, der er nævnt foran under afsnit A.B.1.10 ligeledes skal være opfyldt for at medarbejderaktieordningen er skattefri efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1. 

Reglen omfatter aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber.

FavørelementSkattefriheden forudsætter, at værdien af det favørelement, medarbejderen modtager, ikke overstiger 10 pct. af hans årsløn. Favørelementet opgøres som forskellen mellem markedskursen og den pris, medarbejderen betaler. Ligningsrådet har i to sager i tilfælde, hvor medarbejderne erhverver aktier indenfor det regnskabsår, hvor tildelingen sker, besluttet at selskaber kan vælge mellem to tidspunkter at opgøre favørelementet på, jf. SKM2001.3.LR og SKM2001.4.LR. Såfremt favørelementet på det valgte af disse tidspunkter ikke overstiger 10 pct. af medarbejderens årsløn, er betingelsen i LL § 7 A opfyldt. Man kan således vælge at opgøre favørelementet på tidspunktet for den endelige aftaleindgåelse, hvilket vil sige den dag, hvor det endelige tilbud om at erhverve aktier, accepteres. Favørelementet vil dog også kunne opgøres på tidspunktet for den endelige beslutning om gennemførelse af medarbejderaktieordningen. Den endelige beslutning om gennemførelsen anses for truffet på datoen for selskabets generalforsamling. Såfremt generalforsamlingen kun vedtager at bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om gennemførelse af en medarbejderaktieordning, betragtes den endelige beslutning om gennemførelse af medarbejderaktieordningen for truffet den dato, hvor bestyrelsen udnytter generalforsamlingens bemyndigelse. Det bemærkes, at dette tidspunkt kun kan benyttes til måling af, hvorvidt 10 pct.-grænsen er overskredet. Ved opgørelse af anskaffelsessum og tidspunktet for selskabets fradragsret tages der stadig udgangspunkt i retserhvervelsestidspunktet.

ÅrslønEfter praksis skal beregningen af årslønnen foretages efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen tilbydes. En årsløn opgjort som tolv gange lønnen i den måned, hvori beslutning om ordningen blev truffet, er blevet godkendt, jf. SKM2001.3.LR. Det var oplyst, at alle medarbejderne var ansatte med en fast månedsløn. Der var således ingen sæsonarbejdere eller provisionslønnede, og der var ikke udbetalt særlige bonusordninger i den måned, der lå til grund for beregningen. Selve lønnen blev opgjort af bruttolønnen før fradrag af A-skat, ATP, AM-bidrag og eventuelt lønmodtagerbidrag til pensionsordning. For ansatte, der var på ulønnet orlov, anvendte man den senest optjente fulde månedsløn. Ligningsrådet har endvidere godkendt, at årslønnen blev fundet ved omregning af årets til dato optjente bruttoindkomst til helårsindkomst, jf. SKM2001.4.LR. Selskabet kan medregne faste, lovregulerede personalegoder som eksempelvis fri bil.I SKM2003.68.LR fandt Ligningsrådet, at der ved opgørelsen af årslønnen kunne reguleres for en midlertidig tvungen nedgang i den faktiske lønudbetaling, der var en konsekvens af en "arbejdsfordelingsordning", idet kriteriet for fastlæggelsen af årslønnen er at sikre en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori medarbejderaktieordningen tilbydes. For sømænd, der er ansat på DIS-ordningen udgøres årslønnen af DIS-indkomsten.

Såfremt man ønsker medarbejdere, der ikke er skattepligtige til Danmark, omfattet af en medarbejderaktieordning omfattet af LL § 7 A, gælder de objektive krav også for dem. Således har Ligningsrådet i SKM2001.579.LR udtrykt, at det er Ligningsrådets opfattelse at årsløn for udenlandske medarbejdere i udenlandske selskaber skal opgøres på samme måde som for danske medarbejdere i danske selskaber. Udenlandske medarbejdere kan således alene tildeles et favørelement, der udgør 10 pct. af deres indkomstskattepligtige løn tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder.

BåndlæggelseDet er en ufravigelig betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. dog afsnit A.B.1.10 om undtagelsen for ikke-skattepligtige medarbejdere. Fra den 31. maj 2003 kan aktierne m.v. dog i henhold til bestemmelsens 4. pkt., stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1. Dette betyder, at også ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører som følge af en udstationering og som opnår henstand med betalingen af den udløste skat, uanset båndlæggelseskravet kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed for betalingen af skatten.

Indsendelse af oplysningerFor ordninger omfattet af LL § 7 A, stk. 1 skal der indsendes oplysninger om:

• Tegningskursen i forhold til markedskursen på erhvervelsestidspunktet samt den nominelle værdi af det tildelte aktiebeløb og aktiernes stykstørrelse.
• Aktiernes rettigheder i forhold til andre aktieklasser.
• Principper for opgørelse af medarbejderens årsløn.
• Den tildelte værdi i forhold til medarbejderens årsløn.
• Eventuelle begrænsninger i retten til at erhverve aktier.
• Hvorvidt medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i det selskab, hvorfra køberetter eller tegningsretter erhverves eller modtages, eller i dette selskabs datter- eller datterdatterselskab, herunder disses udenlandske filialer.
• Tidspunktet for båndlæggelsen, båndlæggelsens omfang og det pengeinstitut, hvor aktierne er båndlagt.

Salg efter båndlæggelsenVed en senere afståelse anses aktierne for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for, jf. dog modifikationerne i afsnit A.B.1.10, om salg efter båndlæggelsen.

AnskaffelsestidspunktSåfremt en medarbejder er blevet tildelt allerede eksisterende aktier, anses disse for anskaffet på det endelige aftaletidspunkt. Såfremt medarbejderen har modtaget nyudstedte aktier, er anskaffelsestidspunktet tegningsdagen.

Selskabets fradrag Selskabets fradrag følger de almindelige regler for fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, litra a.

Den særlige fradragshjemmel i § 7 A, stk. 1, nr. 1, 6. pkt. er ophævet med virkning fra 31. maj 2003. Det skyldes, at Højesteret i SKM2002.571.HR fastslog, at et selskab har fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs, som gives til selskabets ansatte, herunder ansatte i selskabets datter- og datterdatterselskaber. Da der således allerede var fradrag efter SL, blev loven ændret og den særlige fradragshjemmel i § 7 A, stk. 1, nr. 1, udgik. Den situation, at såvel moderselskab som datterselskab kan påberåbe sig en fradragsret efter henholdsvis SL § 6 og LL § 7 A, hvis datterselskabet refunderer de afholdte udgifter, er hermed afskåret. I denne situation har datterselskabet ikke længere fradrag.

De udgifter, der kan fradrages, er forskellen mellem markedsværdien og den favørpris, hvortil aktierne er tegnet.

Ligningsrådet har bekræftet, at et dansk datterselskab, der købte aktier hos et udenlandsk moderselskab til brug i en medarbejderaktierordning og selv tildelte dem til sine medarbejdere, havde fradrag for forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi medarbejderne erhvervede aktierne til, jf. SKM2001.229.LR.

Den tidligere regel i § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., om, at et selskabs øvrige aktionærer, uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, ikke anses for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter § 7 A, er ophævet. Situationen reguleres nu af aktieavancebeskatningslovens § 1a, se LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.2.7.3. Afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer ved tildeling af tegningsretter til de ansatte med ret til at tegne aktier m.v. til favørkurs, sker efter denne bestemmelse kun, såfremt de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave til modtageren af tegningsretten, typisk hvor yderen er i familie med modtageren, og sidstnævnte stilles bedre end de øvrige nye aktionærer.