åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.D.2 Kursgevinster og -tab (kursgevinstloven)" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Kursgevinstloven (KGL) omhandler den skattemæssige behandling af gevinst/tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som fremmed valuta. Loven omhandler endvidere den skattemæssige behandling af terminskontrakter og købe- og salgsretter m.v. (finansielle kontrakter).

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 er der gennemført en revision af de tidligere regler for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Loven erstatter den oprindelige kursgevinstlov - lov nr. 532 af 13. dec. 1985 - med senere ændringer.

Kursgevinstloven er senest offentliggjort i lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. september 2003. 

Lovens systematik Med kursgevinstloven af 1997 er der indført en systematik, således at der sker en klar opdeling efter skattesubjekt (person eller selskab) og skatteobjekt (fordring, gæld eller finansiel kontrakt).

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2 - Selskaber m.v.

§§ 3 - 5: Fordringer

§§ 6 - 8 og § 11: Gæld

§§ 9 - 10: Realkreditinstitutter m.v.

Kapitel 3 - Personer & dødsboer

§ 13: Fordringer og pengenæring

§§ 14 - 18: Andre fordringer

§ 19: Gæld og pengenæring

§§ 20 - 23: Anden gæld

Kapitel 4 - Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
Kapitel 5 - Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
Kapitel 6 - Finansielle kontrakter
Kapitel 7 - Andre bestemmelser

Kapitel 8 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41: Overgangsregler for selskaber m.v. - fordringer og gæld

§ 42: Overgangsregler for personer og dødsboer - fordringer og gæld

§ 43: Overgangsregler vedrørende finansielle kontrakter

Sammenhængen mellem ny og gammel lov Om sammenhængen mellem kursgevinstloven før og efter lovrevisionen i 1997, se LV 1998 Almindelig Del afsnit A.D.2.