Det følger af KSL § 25 A, stk. 1, at indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed altid skal beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden.  

Det er således uden betydning, om virksomheden eller de aktiver, som benyttes i driften, tilhører den anden ægtefælles bodel eller særeje. Se TfS 1998,676 LSR, hvor en ejendomshandler kunne fratrække et tab ved salg af en fast ejendom, der tilhørte ægtefællen. ►I SKM2001.14.HR tog skatteministeriet imidlertid bekræftende til genmæle ved Højesterets behandling, idet der ikke ansås at være hjemmel til den foretagne beskatning. Skatteyderen var næringsdrivende med handel med fast ejendom, og var blevet næringsbeskattet ved afståelse af en ejendom, selvom denne civilretligt tilhørte ægtefællen med den begrundelse, at ejendommen vedrørte skatteyderens næringsvirksomhed. Da ægtefællen isoleret set ville være skattefri efter parcelhusreglen, og da KSL § 25 A, stk. 1 efter forarbejderne til bestemmelsen kun er en indkomstfordelingsregel og derfor ikke afgiver selvstændig hjemmel for beskatning blev beskatningen frafaldet. Afgørelsen er kommenteret af Skatteministeriet i SKM.2001.111.DEP.◄ SKM2003.39.LSR vedrørte en mand, som drev en landbrugsvirksomhed, som var ejet af hustruen. Overskuddet af landbrugsvirksomheden blev beskattet hos manden. I 1999 blev 20 hektar landbrugsjord frasolgt. Landsskatteretten anførte, at det følger af KSL § 25A, stk. 1, at indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, skal medregnes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Retten fandt ikke grundlag for at antage, at avance ved salg af en del af en ejendom, er en indkomst, der er undtaget fra indkomstfordelingsreglen i KSL § 25A, stk. 1. Landsskatteretten afgjorde yderligere konkret, at det var manden, der havde drevet virksomheden. Herefter blev manden beskattet af ejendomsavancen.

Deltager ingen af ægtefællerne i driften af erhvervsvirksomheden, fordi der f.eks. er tale om kommanditistanparter eller bortforpagtet landbrugsejendom, skal indkomsten vedrørende denne virksomhed beskattes hos den ægtefælle, som ifølge ægteskabslovgivningens regler har rådighed over virksomheden. For så vidt angår kapitalindkomst følger det af KSL § 24 A, mens det for personlige indkomst, som ikke er omfattet af KSL § 25 A, følger af PSL § 3, jf, KSL § 21.