Hvis en registreret virksomhed fra en leverandør, der er etableret i udlandet aftager ydelser nævnt i momslovens § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2, eller § 21, skal momsen afregnes af aftageren.

Det samme gælder, når en momspligtig aftager modtager ydelser nævnt i lovens § 15, stk. 2 og 3. Dermed kan ikke registrerede virksomheder altså også blive betalingspligtige. Se P.9.

De nævnte ydelser er rådgivningsydelser mv., herunder telekommunikationsydelser og elektronisk leverede tjenesteydelser (§ 15, stk. 2 og 3), udlejning af transportmidler (§ 16, stk. 2), lønforarbejdning mv. (§18, stk. 2), EU-transportydelser (§ 19, stk. 2 og 3), ydelser knyttet til transport af varer mellem to forskellige EU-lande (§ 20, stk. 2) og formidlingsydelser (§ 21). Reglerne om disse ydelsers leveringssted behandles i afsnit E.3.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er momspligtige modtagere (og i visse tilfælde kun registrerede virksomheder) af de omhandlede ydelser, der er betalingspligtige.

Hvis aftageren er en privatperson, skal den udenlandske leverandør således lade sig registrere her i landet og betale moms af leverancen.Tilsvarende gælder, hvis aftageren er et selskab eller en anden juridisk person, der ikke er en momspligtig person. Om momspligtige personer, se C.

Bestemmelsen har stor praktisk betydning, idet det i realiteten er den, der bevirker, at udenlandske leverandører af alle de mest almindelige grænseoverskridende ydelser undgår at skulle lade sig momsregistrere og afregne moms i det land, hvor deres ydelse leveres.

I SKM2002.663.LSR omtalt i E.3, E.3.1.3 og E.3.1.5 lagde Landsskatteretten på baggrund af det af told- og skatteregionen og selskabet oplyste til grund, at det pågældende selskab var en momspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, og dermed betalingspligtig efter § 46, stk. 1, nr. 3. Kendelsen er indbragt for domstolene.