A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for advokatudgifter, honorar til investeringsbank samt udgifter til registrering og trykning af registreringsformular F-4.

Det er oplyst, at det klagende selskab i 1997 købte den samlede aktiekapital i det amerikanske selskab B, idet overtagelsessummen på i alt ca. 620 mio. kr. inklusive transaktionsomkostninger blev betalt ved kontant udstedelse af aktier i det klagende selskab, udstedelse af treårige warrants med ret til tegning af A aktier samt overtagelse af Bs forpligtelser vedrørende udstedte medarbejderaktieoptioner.

I forbindelse med forhandlingerne vedrørende denne overtagelse fik selskabet bl.a. assistance fra advokatfirmaet C, der den 1. juli 1997 udskrev en faktura på i alt 348.740 kr. eksl. moms, og heraf udgjorde de 325.000 kr. salær og det resterende beløb var udlæg for diverse udgifter, herunder for oversættelse af Warrant Agreement. Af et følgebrev til fakturaen fremgår det, at den ydede bistand havde bestået i en omfattende rådgivning og varetagelse af en betydelig sagsbehandling, herunder en lang række ekspeditioner i forbindelse med closing. Sagsbehandlingen havde bl.a. omfattet udarbejdelse af bestyrelsesbeslutning inklusive warrantbestemmelser, varetagelse af dirigenthvervet på to generalforsamlinger, drøftelser med selskabets revisorer og øvrige advokater, udstedelse af legal opinion, og udarbejdelse af Legal Opinions udstedt af et amerikansk advokatfirma.

Selskabet fik videre assistance fra en amerikansk investeringsbank, D. Der er fremlagt et brev af 20.12.1996, der angiver hvilke ydelser, der skulle gives, samt vilkårene for denne rådgivning, herunder betalingen. Det fremgår af brevet bl.a., at selskabet skulle betale et honorar på 350.000 USD for udarbejdelsen af en fairness opinion om prisen for en eventuel overtagelse, samt et yderligere honorar på 100.000 USD for eventuelle opinions vedrørende eventuelle ændrede tilbud. Herudover skulle selskabet betale et "succes fee" på 1.000.000 USD ved gennemførelsen af en aftale. Selskabet skulle videre betale Ds løbende udgifter. D udstedte den 27.3.1997 en faktura på 350.000 USD vedrørende honoraret for afgiven fairness opinion, og den 13.6.1997 udstedtes en faktura på afslutningshonorar, der efter fradrag af honoraret for den afgivne fairness opinion blev opgjort til 650.000 USD, således at det samlede honorar, 1.000.000 USD, kan omregnes til 6.572.325 kr.

Ved køb af en amerikansk virksomhed skal køberen registrere en formular F-4 hos det amerikanske fondsbørstilsyn (SEC). Selskabets udgifter til denne formular, som er på ca. 70 sider, udgjorde i alt 1.069.639 kr., hvoraf de 103.817 kr. var registreringsafgift til SEC, og de 965.822 kr. var udgifter til trykning af formularen hos et amerikansk trykkeri.

Den kommunale skattemyndighed har fundet, at der ikke kan indrømmes fradrag for de omhandlede udgifter, idet det vedrørende advokatudgifterne bl.a. er anført, at advokatens arbejde ud fra ordlyden af regningen må anses at vedrøre de afsluttende ekspeditioner inden selskabets endelige overtagelse af aktiekapitalen i B og være typiske arbejder i forbindelse med en større virksomhedsovertagelse. De afholdte omkostninger må derfor anses at knytte sig til selve erhvervelsen af aktierne i B, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for advokatomkostningen, jf. ligningsloven§ 8 J, stk. 3, men udgifterne må anses for et tillæg til anskaffelsessummen for aktierne. Skattemyndigheden har vedrørende udgifterne til D fundet, at disse udgifter ikke kan karakteriseres som udgifter til markedsundersøgelser, der er omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 8 I. D har ikke undersøgt de praktiske og økonomiske muligheder for at opnå salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse med en eventuel overtagelse af B, men har ydet finansiel rådgivning og assistance i forbindelse med overtagelsen af det amerikanske selskab. Udgifterne kan endvidere ikke henføres til ligningslovens § 8 J, idet der ikke er tale om advokat- eller revisoromkostninger, eller til statsskattelovens § 6 a, idet der ikke er tale om driftsudgifter, men om etableringsudgifter i forbindelse med overtagelse af en virksomhed, således at der ikke kan anses at være hjemmel til at foretage skattemæssigt fradrag for udgifterne til D. Skattemyndighederne har yderligere fundet, at udgifterne vedrørende F-4 formularen ikke kan anses for fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, men at de må anses for tillæg til anskaffelsessummen for aktierne i B. Det er herved bl.a. anført, at det er altafgørende for, om en udgift kan anses for en driftsomkostning og fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a, at den driftsmæssige begrundelse falder inden for virksomhedens hidtidige, naturlige rammer. Registreringsudgiften til "SEC" kan ikke anses at kunne sammenlignes med årlige noteringsafgift til Fondsbørsen, der er fradragsberettiget som en driftsomkostning, idet der her er tale om en udgifter, der direkte tilknytter sig til selskabets opkøb af en anden virksomhed, og altså har en umiddelbar forbindelse til selskabets finansielle grundlag og ikke til selskabets løbende drift. Det samme forhold gør sig gældende for udgifterne til selve trykningen af F-4 formularen.

Selskabets revisor har nedlagt påstand om ret til fradrag for advokatudgifterne til Advokatfirmaet C i medfør af ligningslovens § 8 J, idet udgifterne ikke skal anses som et tillæg til anskaffelsessummen for aktierne, jf. ligningslovens § 8 J, stk. 3. Om en udgift skal anses som tillæg til en købesum afgøres efter hidtidig praksis herfor, jf. bl.a. pkt. 14.10 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven. Af pkt. 2.4 i cirkulære nr. 137 af 19.7.1994 til aktieavancebeskatningsloven fremgår, at "advokat... udgifter forbundet med købet eller salget" af aktierne kan tillægges anskaffelsessummen eller fratrækkes afståelsessummen for aktierne. Efter revisors opfattelse må der i relation til ligningslovens § 8 J, stk. 3, sondres mellem udgifter, der direkte vedrører udarbejdelse af overdragelseskontrakter og andre mere indirekte udgifter afholdt til advokat. Det vil sige anden rådgivning, deltagelse i generalforsamling, bistand ved tilvejebringelse af den fornødne finansiering, udarbejdelse af legal opinions osv. Uden en sådan sondring ville bestemmelsen ellers nærmest være overflødig for så vidt angår advokatudgifter. De i sagen omhandlede udgifter har netop karakter af at være mere indirekte advokatudgifter uden direkte tilknytning til selve aktie-overdragelsen, idet revisor har henvist til beskrivelsen i advokatregningen af 1.7.1997. Advokatbistanden har da også i vidt omfang foregået i en periode - fra den 22.4.1997 til den 1.7.1997 - som i tidsmæssig henseende i hvert fald delvis ligger noget før selve overdragelsen. Der bør på denne baggrund gives fradrag for hele advokatudgiften eller i det mindste en skønsmæssig del heraf.

Revisoren har videre nedlagt påstand om fradrag for udgifterne til honoraret til D i medfør af ligningslovens § 8 I eller alternativt statsskattelovens § 6 a. Det følger umiddelbart af ligningslovens § 8 I, at bestemmelsen hjemler fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. En udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed kan også bestå i oprettelsen af et nyt eller køb af et eksisterende udenlandsk selskab. Det følger af ordlyden af bestemmelsen, som ikke udelukker etablering i selskabsform. Heller ikke forarbejderne til bestemmelsen begrænser anvendelsesområdet til etablering i ikke-selskabsform. Fradrag efter ligningslovens § 8 I forudsætter, at der er tale om udgifter afholdt for at undersøge mulighederne for at opnå salg af varer eller tjenesteydelser på nye markeder i Danmark eller udlandet. Det beror på en misforståelse, at skatteforvaltningen har fundet, at selskabet ikke ved erhvervelsen havde til hensigt at opnå salg af varer og tjenesteydelser på nye markeder, herunder for nye kunder. Af børsprospektet fremgår således, at B udvikler, markedsfører, servicerer og supporterer på avancerede produkter til de centrale dele af lokale netværk. Lokale netværk var netop et af det klagende selskabs hovedproduktområder. Som det fremgår af børsprospektet fik det klagende selskab med overtagelsen mulighed for at levere totale virksomhedsløsninger til store installationer af IBM-baserede mainframe og klient-/servermiljøer. Hensigten med overtagelsen af B var netop at få adgang til dette vækstmarked ved at kombinere selskabets styrkeområder med Bs særlige ekspertise. Det fremgår da også af børsprospektet, at man i kraft af en forøget markedsandel forventede en stigende indtjening. På denne baggrund må der være fradrag for udgifterne til D efter ligningslovens § 8 I, da udgifterne havde til formål at undersøge mulighederne for - gennem køb af B - at få adgang til et nyt marked i særligt USA, nemlig totale virksomhedsløsninger til store installationer af IBM-baserede mainframe og klient-/servermiljøer. Under alle omstændigheder må der kunne gives fradrag efter statsskattelovens § 6 a, da udgifterne er afholdt i forbindelse med en naturlig forretningsmæssig udvikling af selskabets aktivitetsområde. Udgiften kan derfor ikke karakteriseres som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift.

Endelig har revisoren nedlagt påstand om fradrag for udgifterne til formular F-4 efter statsskattelovens § 6 a. Nyere domspraksis har udvidet driftsomkostningsbegrebet for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige rammer af en igangværende virksomhed. Denne udvikling taler for, at der gives fradrag. Hertil kommer, at domspraksis i grænsetilfælde hidtil har lagt afgørende vægt på, om en udgift fulgte af et krav fra myndighederne. Revisor har herved særligt henvist til UfR 1980.712 H, hvor et trælastfirma fik fradrag for noteringsafgift til Fondsbørsen og udgifter (herunder trykningsudgifter) til ændring af selskabets vedtægter. Sidstnævnte udgift skyldes en ændring af aktieselskabsloven, som medførte krav om ændringer i selskabets vedtægter. I denne sag er der netop tale om udgifter afholdt som følge af et krav fra en offentlig myndighed. At der er tale om en amerikansk og ikke en dansk myndighed kan ikke gøre nogen forskel. Vedrørende registreringsafgiften til SEC er revisor endvidere af den opfattelse, at denne udgift må sidestilles med noteringsafgiften til Fondsbørsen, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a eller ligningslovens § 8 J, stk. 1, 2. pkt., (gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) analogt.

Landsskatteretten udtalte:

Ifølge ligningslovens § 8 J , stk. 1, er der fradrag for udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, ikke fradrages efter stk. 1. Ifølge ligningslovens § 8 I kan der foretages fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Efter statsskattelovens § 6 a kan driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten skal bemærke, at det klagende selskab alene erhvervede aktierne i B og ikke selv erhvervede nogen del af den virksomhed, der blev drevet i det amerikanske selskab. Retten finder, at det efter ordlyden af både ligningslovens § 8 J og ligningslovens § 8 I er en betingelse for fradrag for udgifter, at disse udgifter er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed, og retten finder ikke, at erhvervelse af aktier kan anses for en udvidelse af det klagende selskabs hidtidige erhvervsvirksomhed. Retten finder således, at der ikke med hjemmel i ligningslovens § 8 J kan foretages fradrag for de omhandlede udgifter til salæret til advokatfirmaet C.

Herefter kan der heller ikke indrømmes fradrag for udgifterne til salæret til D efter ligningslovens § 8 I, idet retten endvidere finder, at disse udgifter ikke kan anses at være udgifter til undersøgelse af nye markeder som omfattet af ligningslovens § 8 I, idet der efter det oplyste ikke var tale om undersøgelse af mulighederne for afsætning af varer eller tjenesteydelser, men om en undersøgelse og vurdering af den investering i aktier, som blev foretaget ved opkøbet af B.

Efter det oplyste, hvorefter der ikke forud for opkøbet af aktierne i B har været nogen samhandel mellem de to selskaber, finder retten endvidere ikke, at udgifterne i forbindelse med dette opkøb af aktier kan anses at have en sådan forbindelse til det klagende selskabs drift og løbende indkomsterhvervelse, at der kan indrømmes fradrag for dem i medfør af statsskattelovens § 6 a. Udgifterne må derimod anses at vedrøre selskabets kapitalinteresse i datterselskabet B, og må derfor tillægges anskaffelsessummen for aktierne i dette selskab. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ses at have nogen betydning, at udgifterne til F-4 formularen, herunder registreringsafgiften, er afholdt efter krav fra de amerikanske fondsbørsmyndigheder, idet udgifterne ikke er afholdt af hensyn til det klagende selskabs drift.

Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.