| Efter VSL § 1, stk. 2, kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven (ABL) (bortset fra andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4), indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver f.eks. som vekselerer. Afkastet af sådanne aktiver kan heller ikke indgå i virksomhedsordningen. Aktier m.v. omfattet af ABL er udover aktier blandt andet anparter i anpartsselskaber og investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger. Hvis en skattepligtig investerer midler fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, anses et beløb svarende til værdipapirernes værdi for overført til den skattepligtige efter den almindelige hæverækkefølge i VSL § 5. Se dog SKM 2001.289.LR, hvor Ligningsrådet meddelte tilladelse til at omgøre en sådan disposition. Skatteyderen, der anvendte virksomhedsordningen, havde anbragt ledige midler i investeringsbeviser. Midlerne havde forinden været anbragt i obligationer. Efter VSL § 1, stk. 2, kan investeringsbeviser ikke indgå i ordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager værdipapirerne som vederlag. Der gælder dog specielle regler for tilfælde, hvor den skattepligtige modtager aktier som vederlag i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse efter VSL § 16 a, jf. E.G.2.15.2.2.
►En skatteyder planlagde at afhænde sin tømmerhandel, der blev drevet af et kommanditselskab, hvori vedkommende havde en personlig ejerandel på 95 pct. Det var meningen, at købesummen for virksomhedens goodwill skulle berigtiges med en løbende pensionslignende ydelse. Skatteyderen anvendte virksomhedsordningen, og det var meningen, at vedkommende skulle fortsætte hermed efter afståelsen, idet den pågældende ville udleje de lokaler, hvorfra vikrsomheden hidtil var blevet drevet, til den nye ejer. Ligningsrådet fandt, at den løbende ydelse skulle kapitaliseres til den aktuelle handelsværdi på tidspunktet for indgåelse af den gensidigt bebyrdende aftale. Ligningsrådet fandt endvidere, at de løbende ydelser ikke kunne placeres i virksomhedsordningen, da de kapitaliserede ydelser ikke var noget erhvervsmæssigt aktiv, jf. SKM2003.419.LR og afsnit E.I.2.4.◄
►◄Konvertible obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, sålænge de ikke er konverteret til aktier. Hvis de konverteres til aktier, kan aktierne ikke indgå i virksomheden, og et beløb svarende til aktiernes værdi anses for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.
Efter Skatteministeriets opfattelse har den skattepligtige valgfrihed med hensyn til at lade andele i andelsbeskattede og aktieselskabsbeskattede andelsselskaber indgå i virksomhedsordningen, således at den skattepligtige kan vælge f.eks. at lade en eller flere af andelene indgå i virksomhedsordningen, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden indebærer også, at den skattepligtige kan vælge at placere andele erhvervet i f.eks. indkomståret i virksomhedsordningen, mens andele erhvervet i f.eks. indkomståret holdes uden for virksomhedsordningen.
Andelsbeviser er finansielle aktiver, hvilket indebærer, at flytning af andelsbeviser mellem den skattepligtiges privatøkonomi og virksomhedsøkonomien i virksomhedsordningen kun kan bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, jf. VSL § 2, stk. 5, som er beskrevet i E.G.2.2.1.
Andelsbeviser kan således ikke sidestilles med kontante beløb, der efter VSL § 4 a kan indskydes på mellemregningskontoen, jf. definitionen af mellemregningskontoen i E.G.1.2.2.1. Reglerne om mellemregningskontoen er beskrevet nærmere i E.G.2.5.
Fortjeneste/tab ved afhændelse af andelsbeviser, som er indskudt i virksomhedsordningen, skal indgå i virksomhedens skattepligtige overskud, jf. E.G.2.7.1 og E.G.2.15.
Efter en overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kan andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af ABL § 2 b som affattet i lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, fortsat indgå i virksomhedsordningen.
Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at andele omfattet af bestemmelsen i ABL § 2 b som affattet før ikrafttræden af reglerne i lov nr. 374 af 18. maj 1994 kunne indgå i virksomhedsordningen. Der var dels tale om andele i andelsselskaber, dels om andele m.v. i selskaber, der inden for de seneste 10 år havde været andelsselskaber.
Uden den nævnte overgangsbestemmelse ville kun andele i andelsselskaber omfattet af reglerne i SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, kunne indgå i virksomhedsordningen. Dette ville indebære, at andele m.v. i selskaber, der befinder sig i ovennævnte 10-årsperiode ikke ville kunne indgå i virksomhedsordningen. For at undgå dette blev der i den nævnte overgangsbestemmelse i § 18, stk. 2, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 fastsat regler, der sikrer, at andelene kan indgå indtil udløbet af den nævnte 10-årsregel. |