Efter ETBL § 7 B, stk. 1, anses deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke anvende etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes til en virksomhed, hvor kontohaveren er kommanditist.
Det bemærkes, at reglen i ETBL § 7 B alene vedrører forlods afskrivning efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er omfattet af hans anpart.
Ifølge skd. 55.101.296 omhandler ETBL § 7 B alene kommanditister, jf. punkt 31 i skd. cirkulære nr. 167 af 20. oktober 1984, men ikke andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks. komplementarer, interessenter og partredere.