AL § 5 indeholder reglerne for, hvordan afskrivning på udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe foretages. Afgørende for, om reglerne for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede aktiver eller for delvis erhvervsmæssigt benyttede aktiver, jf. afsnit E.C.2.5 skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet.

En båndoptager anskaffet af en freelancejournalist, som var anset for selvstændigt erhvervsdrivende, blev i TfS 1993, 458 LSR anset for et naturligt og sædvanligt arbejdsredskab. Der blev givet fuldt fradrag efter den dagældende AL § 3, da den private brug var af underordnet betydning. I TfS 1989, 101 LSR kunne en gårdejer ikke foretage afskrivninger på en radio til anbringelse i en svinestald. Et autofirma, der havde foretaget indregistrering af nogle nye bilmodeller med henblik på demonstrationsbrug, og som solgte bilerne med rabat efter nogle måneders benyttelse, kunne ikke foretage afskrivning på demo-bilerne efter den tidligere gældende afskrivningslov, da bilerne måtte anses som en del af varelageret, jf. TfS 1999, 390 LSR. Se LV Almindelig del afsnit A.F.2.6, hvor Landsretten i SKM2002.549.ØLR, ikke fandt, at der kunne afskrives på et klaver opstillet i hjemmet.

►I SKM2003.418.LR fandt Ligningsrådet, at reglerne for afskrivning på driftsmidler og skibe kunne afskrives på husbåde, der erhvervsmæssigt enten blev benyttet til udlejning til beboelse, eller benyttet til kontorer, værksteder, cafeer og lignende, samt husbåde, der enten blev benyttet til udlejning til pensionat og ferieboliger eller som af et konsortium udlejes til benyttelse til ferielejligheder. Ligningsrådet fandt, at der ikke kunne afskrives på en husbåd, der blev benyttet til beboelse for ejeren.◄