| Udtrykket dansk arbejdsgiver dækker alene tilknytningen til Danmark på grund af hjemting eller fast driftssted.
Hvis den udsendte er socialt sikret i et andet land, kan han eventuelt fritages for AM-bidrag og SP-bidrag, se afsnit C.2.
Ansættelse hos virksomheder med hjemting her i landetNår der foreligger et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver med hjemting her i landet, skal der indeholdes A-skat ved udbetaling af A-indkomst, jf. KSL § 46 og § 43, stk. 1.
Der skal desuden indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, fordi personer, der har lønindkomst fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, og som er fuldt skattepligtige ifølge KSL § 1 også er bidragspligtige, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Ansættelse hos udenlandske virksomheder med fast driftssted her i landetHvis en udenlandsk virksomhed har fast driftssted her, skal løn mv. til de ansatte udbetales gennem en befuldmægtiget, som skal indeholde skatten, jf. KSL § 46, stk. 4. Denne befuldmægtigede skal også indeholde AM-bidrag, jf. AMFL-bekendtgørelsen, § 4, jf. AMFL § 21, stk. 2 og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.Beskatningsretten efter DBO'erEfter DBO'erne er beskatningsretten til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold for personer (privat ansatte), der er hjemmehørende i Danmark og ansat hos en arbejdsgiver her, dvs. enten en dansk virksomhed eller en udenlandsk virksomhed med fast driftssted her, afhængig af længden af lønmodtagerens ophold i udlandet. Ved ophold i højst 183 dage i udlandet inden for en periode (typisk indkomståret eller en 12-måneders-periode), tilfalder beskatningsretten Danmark. Ved ophold i over 183 dage bevarer udlandet beskatningsretten, idet udgangspunktet er, at arbejdsstaten har beskatningsretten.
Opgørelsesperioden er som nævnt i nogle aftaler, f.eks. i Norden, 12 måneder. I andre aftaler, f.eks. DBO'en med Tyskland, et kalenderår. Se også LV D.D.2 vedrørende OECD''s modelkonvention artikel 15 og de enkelte DBO''er.
Om de tilfælde, hvor den danske virksomhed har fast driftssted i udlandet, se afsnit C.2.2.
For en skematisk fremstilling af mulighed for trækfritagelse vedrørende A-skat, se afsnit C.3.2.
Offentligt ansatte beskattes i den stat, der har udsendt dem, uanset opholdets længde. |