Sambeskatning kan tillades mellem:

1. Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1.
2. Selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.
3. Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2a. ►Fra 1. januar 2004 ændres henvisningen fra "kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser" til "§§ 89-96 i om finansiel virksomhed", jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 435, jf. § 375.◄
4. DSB
5. Elselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e og 2 f.
6. Brugsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3a.
7. Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.  
8. Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.  
9. Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.  For så vidt angår elselskaber er sambeskatningsmuligheden kun forbeholdt de kommercielle selskaber. ►Fra 1. januar 2004 ændres betegnelsen "institutter m.v." til "fonde og foreninger m.v.", jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed § 435, jf. § 375.◄

Endvidere kan sambeskatning tillades:  

• med udenlandske datterselskaber, hvis selskabsformen kan sidestilles med de ovennævnte,
• mellem de ovenfor nævnte typer af selskaber indbyrdes,
• uanset at de af sambeskatningen omfattede selskaber ikke naturligt falder ind under en koncerns område,
• uanset at sambeskatningen ikke omfatter alle koncernens selskaber og
• uanset at et selskab er under likvidation.  

Koncerninterne fordringerDet følger af SEL § 31, stk. 1, 5. pkt., at tilladelse til sambeskatning med et datterselskab ikke kan meddeles, hvis moderselskabets tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget - eller vil kunne fradrages - efter KGL § 4, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. KGL § 4, stk. 2.  Ophører sambeskatning i medfør af bestemmelsen, finder LL § 33 E, stk. 1, ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud, der er fradraget ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.  

Koncernintern aktieerhvervelse  Ifølge SEL § 31, stk. 1, 6. pkt., kan der ikke meddeles tilladelse til sambeskatning med datterselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet.

Bestemmelsen har til formål at forhindre, at koncerner, der køber danske selskaber, indskyder allerede erhvervede underskudsgivende udenlandske selskaber i en dansk sambeskatning med henblik på at fjerne et skattepligtigt overskud i det danske selskab.

Ved afgørelsen af, om et selskab anses for at være koncernforbundet, anvendes bestemmelsen i KGL § 4, stk. 2. Efter denne bestemmelse anses selskaber og foreninger m.v. som værende koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. SEL § 31, stk. 1, 6. pkt. vedrører datterselskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette forhindrer, at bestemmelsen omgås ved at lade datterselskabets ledelse flytte sit sæde til Danmark, således at datterselskabet i skattemæssig henseende bliver dansk.

Hovedreglen er, at sambeskatning ikke kan opnås, hvis mere end 50 pct. af aktierne i datterselskabet er erhvervet fra koncernforbundne selskaber. Det er i den forbindelse uden betydning om det er moderselskabet selv eller andre med dette sambeskattede selskaber, der erhverver aktierne i datterselskabet, som ønskes omfattet af sambeskatningen.

Der er gjort en undtagelse hertil i tilfælde, hvor moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor koncernforbindelsen har bestået. Denne undtagelse giver mulighed for at foretage de fleste omstruktureringer indenfor den del af en koncern, hvor det danske selskab er moderselskab, uden at adgangen til sambeskatning med udenlandske datterselskaber mistes.

Undtagelsen giver imidlertid ikke adgang til sambeskatning mellem et udenlandsk datterselskab og dets danske moderselskab, såfremt det danske moderselskab har erhvervet datterselskabet fra sit eget moderselskab.

Denne begrænsning i adgangen til sambeskatning gælder for ansøgninger om sambeskatning, hvor ikke alle aktier i datterselskabet var erhvervet før den 6. december 1995, se herom LV 1998 Aktionærer og selskaber afsnit S.D.4.2.  

Sambeskatning bortfalder  Hvis et sambeskattet selskab tages under konkursbehandling, bortfalder tilladelsen til sambeskatning med de andre selskaber fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, jf. KKSL § 4, stk. 3. Dette gælder uanset om selskabet mv. er skattepligtigt af konkursindkomsten eller ej.

De selskaber, der indgik i sambeskatningen, i indkomståret forud for konkursdekretets afsigelse, hæfter solidarisk for skatten af konkursindkomsten, jf. KKSL § 4, stk. 4. Dette gælder også selv om et af de sambeskattede selskaber er afstået på tidspunktet for konkursdekretes afsigelse.

I TfS 1994, 542 DEP har Skatteministeriet tilkendegivet, at udtrykket indkomståret i KKSL § 4, stk. 3, for selskaber omfatter samme perioder som ansættelserne efter selskabsskatteloven.

De vigtigste virkninger af sambeskatning  Sambeskattede selskaber er selvstændige skattesubjekter. Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af de enkelte selskabers indkomst - som udgangspunkt - opgjort efter de almindelige regler.  

Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst (sambeskatningsindkomsten) påhviler og opkræves hos moderselskabet, jf. SEL § 31, stk. 3. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter m.v. af indtægter, der vedrører sambeskatningsperioden.

Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af en koncernopgørelse.  

Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab, således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om udnyttelse af underskud, som under særbeskatning ville være gået tabt.  

Ved lempelse for dobbeltbeskatning af indkomst indtjent af et udenlandsk sambeskattet datterselskab anvendes tvungen credit, jf. LL § 33, stk. 6.  

Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning medfører i øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som under særbeskatning ville være de danske ligningsmyndigheder uvedkommende, indgår i sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler.  

Det er det udenlandske selskabs samlede skattepligtige indkomst - positiv eller negativ - som lægges til grund ved beregningen af sambeskatningsindkomsten og ved beregningen af lempelser, uanset at moderselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i det udenlandske selskab.

Har det udenlandske selskab senere opnået carry back i henhold til udenlandske skatteregler, påvirker dette ikke indkomstopgørelserne opgjort efter danske regler, men der skal foretages omberegning af den tidligere skatte- og lempelsesberegning, TfS 1989, 44 SD.