| Den skattemæssigt forskelligartede behandling af arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger nødvendiggør en sondring mellem de to former for foreninger. Denne sondring foretages af de skatteansættende myndigheder.
Efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af 3 grupper af foreninger:
- arbejdsgiver- og fagforeninger: Herved forstås foreninger eller sammenslutninger af foreninger, der efter deres formål skal indgå, faktisk indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsvilkår,
- andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
- foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. 1) og 2), hvis foreningen har som et formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under faglig konflikt.
Om fonde organiseret under en arbejdsmarkedssammenslutning, se TfS 1996.314 HRD som er refereret under afsnit S.H.21.3. Om foreninger der ikke kunne anses for arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. TfS 1994.432 LR, 1994.532 LR og TfS 1997.744 LSR refereret under afsnit S.H.3.1.
Blandede foreningerEn faglig forening forhandler ofte både overenskomster, yder understøttelse under konflikt og varetager medlemmernes interesser af merkantil eller servicebetonet art. Sådanne blandede foreninger er i deres helhed arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 2, der henviser til FBL § 1, stk. 1, nr. 3.
En opdeling kan alene foretages, såfremt foreningens love eller vedtægter muliggør dette. For at anse to eller flere opdelte foreninger som selvstændige skattesubjekter, må der konkret lægges vægt på, om foreningerne har hvert sit navn, hvert sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt foretager selvstændig regnskabsaflæggelse. |