Vedrørende de generelle regler om succession når der udloddes værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, henvises til LV Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.4.3.6.
Reglerne vedrørende den skattemæssige behandling af gevinst på aktier m.v. fremgår af DBSL § 29, stk. 3-6. Se nærmere LV Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.3.4.6.3.
Det bemærkes, at når der sker udlæg med succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier, jf. TfS 1996.50 HD.
Det bemærkes, at er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt.