| Selskaberne skal have samme regnskabsår, jf. SEL § 31, stk. 1. Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal have såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt.
Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde:
- Stiftelse af moderselskab ved indskud af datterselskabsaktierne. Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning kunne tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot moderselskabet stiftes ved indskud af datterselskabsaktierne (apportindskud), og moderselskabet tillige har ejet aktierne i datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt. Se i øvrigt den nedenfor under afsnit S.D.4.6. refererede afgørelse fra SKM2002.459.LR.
Eksempler: A. Et moderselskab, som stiftes den 1. december 2001 ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for indkomståret 2002 beskattes af indkomsten i perioden 1. december 2001 - 31. december 2002, kan således eksempelvis tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme indkomstår beskattes af indkomsten i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002. B. Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1. marts 2002 ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for indkomståret 2002 beskattes af indkomsten i perioden 1. marts 2002 - 31. december 2002, ikke kunne tillades sambeskattet med et datterselskab, som for samme indkomstår beskattes af indkomsten i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002
Undtagelser udover stiftelse ved apportindskud.
Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterene i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.Eksempler: A. Et moderselskab, som i indkomståret 2002 beskattes af indkomsten i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, kan sambeskattes med et datterselskab, der i samme indkomstår beskattes af indkomsten i perioden 1. april 2002 - 31. december 2002, hvis moderselskabet har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i hele kalenderåret 2002. B. Et moderselskab, som i indkomståret 2002 beskattes af indkomsten i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, kan sambeskattes med et datterselskab, der i samme indkomstår beskattes af indkomsten i perioden 1. juli 2001 - 31. december 2002, hvis moderselskabet har ejet aktierne i datterselskabet i hele perioden 1. juli 2001 - 31. december 2002.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
Erhverver moderselskabet aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, det vil sige erhverver et såkaldt skuffeselskab, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder endvidere i praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til grund for beskatningen i samme indkomstår.
I TfS 2000, 254 LR tillod Ligningsrådet ikke, at et udenlandsk datterselskab kunne inddrages i en allerede eksisterende sambeskatningsenhed. Moderselskabet og de øvrige selskaber i sambeskatningsenheden havde alle regnskabsår 1. juli - 30. juni, mens det udenlandske datterselskabs regnskabsperiode fulgte kalenderåret. Det var ikke muligt at omlægge det udenlandske selskabs regnskabsår, da selskabet var beliggende i et land, hvor der stilles ufravigeligt krav om, at selskabers officielle regnskabsperiode følger kalenderåret.
LikvidationI tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at datterselskabet samtidig likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af det sidste indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet betingelsen om samme regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år, hvori moderselskabet likvideres. Ved datterselskabs likvidation, se afsnit S.D.4.21, vilkår 2.11. |