| Kravene i SKL § 3 B om afgivelsen af oplysninger i selvangivelsen om samtlige kontrollerede transaktioner, samt om dokumentation for prisfastsættelsen heraf, omfatter skattepligtige, der:
- kontrolleres af udenlandske fysiske eller juridiske personer eller
- kontrollerer udenlandske juridiske personer eller
- er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person eller
- har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
- er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark.
Der er således overensstemmelse mellem de skattepligtige, som er omfattet af armslængdeprincippet i LL § 2, og skattepligtige, som er omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten. Dog gælder sidstnævnte regler kun, hvis der er tale om grænseoverskridende forhold. Danske selskaber m.v., der er koncernforbundne med andre danske selskaber m.v., dvs. en ren dansk koncern, er således ikke omfattet af SKL § 3 B.
fysiske personer, selskaber, fonde, dødsboer m.v.
Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis i den hensigt at opnå fortjeneste, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, samt SEL § 2, stk. 1, litra a. Der kan med hensyn til afgrænsningen af fast driftssted henvises til afsnit S.A.2.2.
KontrolKendetegnende for de omfattede af er, at der skal foreligge kontrol, jf. ovenfor. Ved kontrol forstås, at et selskab eller en person har ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i SEL § 32, stk. 6, 1. og 2. pkt., og LL § 16 H, stk. 2, dog således at der - uanset disse bestemmelsers formulering - direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Dette kontrolbegreb er defineret i SKL § 3 B, stk. 2.
Indirekte kontrolMed indirekte kontrol er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem danske eller udenlandske selskaber m.v. også indgår ved vurderingen af, om der er tale om kontrol i relation til SKL § 3 B.
Kontrol på baggrund af ejerandeleDer foreligger kontrol med et udenlandsk datterselskab (D1) på baggrund af det danske moderselskabs (M) ejerandel, hvis M alene eller i fællesskab med et andet datterselskab (D2) ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i D1. Der skal alene tages hensyn til den del af datterselskabets aktier, som det ikke selv besidder. Det vil sige, at der skal ses bort fra datterselskabets egne aktier. Hvis ikke M ejer hele aktiekapitalen i D2, er det kun den forholdsmæssige del af D2's aktier i D1, der svarer til M's ejerandel af D2, der skal medregnes. Det vil sige, at hvis M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 80 pct. af aktiekapitalen i D1, så vil M blive anset for at have kontrol med D1 på baggrund af 64 pct. (80 pct. af 80 pct.) af aktiekapitalen i D1. Hvis M ejer 70 pct. af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 70 pct. af aktiekapitalen i D1, så vil M ikke blive anset for at have kontrol med D1 på baggrund af ejerandel, idet 70 pct. af 70 pct. udgør 49 pct. I denne situation vil der derimod kunne være kontrol på baggrund af stemmeretter, jf. afsnittet om kontrol på baggrund af stemmeretter.
Hvis moderselskabet både direkte og indirekte ejer aktier i D1, skal begge aktieposter medregnes.
Eksempel: M ejer 25 pct. af aktiekapitalen i D1 og 60 pct. af aktiekapitalen i D2, der igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i D1, hvilket kan illustreres således:
M vil i denne situation blive anset for at have kontrol med D1 på baggrund af 55 pct. ejerskab (25 pct. + 60 pct. af 50 pct.).
Kontrol på baggrund af stemmerettighederKontrol på baggrund af stemmerettigheder foreligger i tilfælde, hvor M enten alene, gennem kontrollerede selskaber eller sammen med andre kontrollerede selskaber råder over mere end 50 pct. af stemmerne i D1. I tilfælde, hvor M besidder stemmerettighederne i D1 indirekte, det vil sige tilfælde, hvor der mellem M og D1 er indskudt et yderligere datterselskab D2, er det afgørende, om M kontrollerer D2, og derved kan bestemme, hvordan D2 anvender sine stemmerettigheder i D1. Det vil sige i tilfælde, hvor M råder over mere end 50 pct. af stemmerne i D2, så medregnes alle D2's stemmerettigheder ved bedømmelsen af, om M kontrollerer D1. I tilfælde hvor M råder over 70 pct. af stemmerne i D2, og D2 råder over 70 pct. af stemmerne i D1, så vil M derfor blive anset for at opfylde kontrolbetingelsen på baggrund af stemmerettigheder i forhold til D1.
Hvis M både direkte og indirekte besidder stemmerettigheder i D1, så skal begge poster medregnes.
Eksempel: M besidder 25 pct. af stemmerettighederne i D1, og 50 pct. af stemmerettighederne i D2, der igen besidder 50 pct. af stemmerettighederne i D1, hvilket kan illustreres således:
I denne situation besidder M ikke mere end 50 pct. af stemmerettighederne i D2, og M kontrollerer derfor ikke D2 på baggrund af stemmerettigheder. Derfor skal de stemmerettigheder, som D2 besidder i D1 ikke medregnes ved vurderingen af, om M kontrollerer D1 på baggrund af stemmer. Det vil sige, at M anses for direkte eller indirekte at besidde 25 pct. af stemmerettighederne i D1.
Hvis eksemplet ændres, således at M besidder 51 pct. af stemmerettighederne i D2, så anses M for at kontrollere D2 på baggrund af stemmerettigheder. Dette medfører, at D2's besiddelse af stemmerettigheder i D1 skal medregnes ved opgørelsen af, om M direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af stemmerne i D1. Dette medfører, at M anses for direkte eller indirekte at besidde 75 pct. (25 pct. + 50 pct.) af stemmerettighederne i D1.
Der skal tages hensyn til alle eventuelle begrænsninger i andre aktionærers adgang til at anvende stemmerettighederne. Hvis der f.eks. er indgået en aktionæroverenskomst, der begrænser visse aktionærers muligheder for at udnytte deres stemmerettigheder, eller hvis stemmeretten knyttet til visse aktier er suspenderet, skal dette indgå i vurderingen af, om M råder over mere end 50 pct. af stemmerne i D1. Hvis eksempelvis M i henhold til stemmeværdien, jf. D1's vedtægter, kun råder over 45 pct. af stemmerne, og en eller flere af de øvrige aktionærer i D1 helt eller delvist via en aktionæroverenskomst har afstået fra at gøre deres stemmerettigheder gældende, så kan M blive anset for at have kontrol med D1. Det er således andelen af aktive stemmerettigheder, der er afgørende.
Aktier og stemmerettigheder som medregnesVed bedømmelsen af, om f.eks. et moderselskab anses for at kontrollere et datterselskab, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber (herunder søsterselskaber), af personlige aktionærer og deres nærtstående, se nedenfor, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Dette følger af henvisningen i SKL § 3 B, stk. 2, til SEL § 32, stk. 6.
En fysisk person anses for at kontrollere et selskab m.v., hvis personen alene eller i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktierne eller råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet m.v., jf. henvisningen til LL § 16 H, stk. 2, i SKL § 3 B, stk. 2.
Nærtstående Som nærtstående anses efter LL § 16 H, stk. 2, den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Koncernforbundne selskaberTransfer pricing-reglerne omfatter endvidere skattepligtige, der er koncernforbundet med en udenlandsk juridisk person. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer, jf. tilsvarende principperne i KGL § 4, stk. 2.
Såfremt et udenlandsk moderselskab har to helejede datterselskaber (ejerandelen er 100 pct.) i henholdsvis Danmark D1 og England D2, vil de to datterselskaber være koncernforbundet, og D1 vil være omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten.
Råder en person X over 51 pct. af stemmerne i et dansk selskab D1, og råder X's ægtefælle Y over 51 pct. af stemmerne i et i Tyskland hjemmehørende selskab D2, er selskaberne D1 og D2 koncernforbundne. D1 vil således være omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten.
TfS 1999, 976 LR: Et moder-konsortium, organiseret som et delvist udenlandsk ejet interessentskab, hvor ingen af interessenterne ejede mere end 50 pct. af kapital og stemmer, ejede en række underkoncerner i forskellige lande med hvert sit moderselskab. Da Ligningsrådet lagde til grund, at der ikke var hjemmel til at anse interessentskabet som en juridisk person efter SKL § 3 B, blev de grænseoverskridende transaktioner mellem interessentskabet som sådan og datterselskaberne i underkoncernerne ikke anset for at være omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten. Derimod fandt Ligningsrådet, at de grænseoverskridende transaktioner mellem selskaberne i og på tværs af underkoncernerne var omfattet af oplysnings- og dokumentationspligten, jf. SKL § 3 B, stk. 2, 2. pkt.
Udenlandsk En fysisk eller juridisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en DBO, jf. SKL § 3 B, stk. 3.
Sambeskatning Et udenlandsk selskab, der indgår i en dansk sambeskatning, er omfattet af reglerne. Det udenlandske sambeskattede selskab er omfattet af SKL § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner med andre udenlandske fysiske eller juridiske personer m.v. For så vidt angår udenlandske sambeskattede selskabers kontrollerede transaktioner med andre danske skattepligtige, påhviler oplysningspligten og dokumentationspligten (alene) sidstnævnte. Det undgås således ved eksempelvis kontrollerede transaktioner mellem et dansk moderselskab og et sambeskattet udenlandsk selskab, at der skal oplyses og udarbejdes dokumentation to gange for de samme transaktioner.
OECD's modeloverenskomst artikel 9 OECD's modeloverenskomst indeholder i artikel 9, stk. 1, en definition af, hvornår foretagender anses for forbundne. Dette er tilfældet, når et foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et andet foretagende, eller hvis foretagenderne er koncernforbundne. Denne definition er ikke nødvendigvis sammenfaldende med det mere objektive kontrolbegreb i LL § 2 og SKL § 3 B, og det kan således forekomme, at to foretagender er forbundne efter OECD's modeloverenskomst artikel 9, men ikke efter LL § 2 og SKL § 3 B. En lang række af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster indholder en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst artikel 9. Dette kan have betydning ved anvendelsen af OECD's gensidige aftaleprocedure til ophævelse af dobbeltbeskatning, se mere herom i afsnit S.I.2.13.1.
Udenlandsk forsikringsvirksomhed Transfer pricing reglerne finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter SEL § 12. Se herom i afsnit S.I.2.8. |