Fonde og foreninger, der ikke driver næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom, vil kun være skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, når betingelserne herfor i ejendomsavancebeskatningsloven eller ejerlejlighedsavancebeskatningsloven er opfyldt.
Tab ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der også er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Tab ved afståelse af ejerlejligheder, der er omfattet af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven, kan derimod ikke fradrages.
Om beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven og ejerlejlighedsbeskatningsloven henvises i øvrigt til LV Erhvervsdrivende afsnit E.J.