Indhold

Dette afsnit handler om pålæg af oplysningspligt og daglige tvangsbøder eller bødeforelæg i forbindelse med opfyldelse af en oplysningspligt. Afsnittet indeholder:

  • Regel
    • Tvangsbøder ved manglende indgivelse af oplysninger fra den skattepligtige
    • Tvangsbøder og udstedelse af bødeforelæg, hvis anmodning om oplysninger ikke imødekommes
  • Udstedelse af tvangsbøder og bødeforelæg
  • Pålæggets indhold
  • Tvangsbødens størrelse, frister mv.
  • Bødeforelæggets størrelse, frister mv.
  • Klage over pålæg om tvangsbøde og bødeforelæg 

Se SKL § 72.

Regel

Tvangsbøder ved manglende indgivelse af oplysninger fra den skattepligtige

Efter SKL § 72, stk. 1, kan Skatteforvaltningen fremtvinge et oplysningsskema m.v. eller andre oplysningspligter fra den skattepligtige ved at pålægge daglige tvangsbøder, når den skattepligtige ikke rettidigt har indgivet:

•    Et oplysningsskema, jf. SKL § 5,
•    Et skattemæssigt årsregnskab, jf. SKL § 6, stk. 1, nr. 1,
•    Ejeroplysninger, jf. SKL § 26, stk. 2,
•    Dokumentation for kontrollerede transaktioner, jf. SKL § 39, eller
•    Revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36.

Der er tale om oplysninger, som den skattepligtige har pligt til af egen drift at indgive og dermed uden en forudgående anmodning fra Skatteforvaltningen. 

Tvangsbøder og udstedelse af bødeforelæg, hvis anmodning om oplysninger ikke imødekommes

Efter SKL § 72, stk. 2, kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder eller udstede et bødeforelæg, hvis den skattepligtig ikke imødekommer en anmodning om følgende oplysninger efter SKL:

•    § 16, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 20, (erklæring m.v. ved udenlandske livs- og pensionsfor-sikringer)
•    § 53, stk. 1 og 2, (erhvervsdrivendes pligt til indsendelse af regnskabsmateriale m.v.)
•    § 55, stk. 1 og 2, (fysiske personers pligt til at oplyse om formuen m.v.)
•    § 56, stk. 1, (fysiske personers pligt til at oplyse om kontrollerede transaktioner)
•    § 57, stk. 1 og § 58, stk. 1-3, (oplysningspligt ved krydsrevision)
•    § 59, stk. 1 og 2, (finansielle virksomheders oplysningspligt)
•    § 60, stk. 1, (advokaters oplysningspligt)
•    § 61, stk. 1 og 2, (oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer) 
•    § 62, stk. 1 og 3, (Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt)
•    § 64, stk. 1, (oplysningspligt for udbyder af skattearrangementer)

Bemærk 

Bødeforelæg efter SKL § 72, stk. 2, og SKL § 84 a, stk. 1 og stk. 2, kan udelukkende udstedes til virksomheder.

Udstedelse af tvangsbøder og bødeforelæg


Tvangsbøder ved manglende indgivelse af oplysninger fra den skattepligtige - SKL § 72, stk. 1

Reglen om, at Skatteforvaltningen kan forsøge at fremtvinge et oplysningsskema, et skattemæssigt årsregnskab mv. ved pålæg af daglige tvangsbøder, går helt tilbage til 1946.

Hvis den skattepligtige ikke af egen drift indsender oplysningsskema m.v. inden for oplysningsfristerne i SKL § 10 - 14, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker med varsling om pålæg af daglige tvangsbøder efter bestemmelsen i § 72, stk. 1, og heri oplyse, at hvis oplysningsskema m.v. ikke foreligger inden en fastsat frist, vil der blive pålagt daglige tvangsbøder for hver dag, fristen overskrides.

Tvangsbøder, hvis anmodning om oplysninger ikke imødekommes - SKL § 72, stk. 2 

Reglen om, at Skatteforvaltningen kan forsøge at fremtvinge oplysninger over for fysiske og juridiske personer, der pålægges oplysningspligt efter anmodning, går også helt tilbage til 1946.


Varsling og afgørelse

Når Skatteforvaltningen henvender sig til den skattepligtige og anmoder om oplysninger, starter Skatteforvaltningen ikke med at udstede et pålæg efter SKL § 72, stk. 2.

Den første henvendelse og en eventuel rykker, hvor Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger, anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning, og ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Se Folketingets Ombudsmands udtalelser i FOB 2014-10 og FOB 2016-3 samt SKM2013.458.LSR. 

Se også A.A.2.2 Afgørelsesbegrebet og A.A.2.4 Processuelle beslutninger.

Hvis oplysningerne ikke indgives, må Skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at den skattepligtige har pligt til at indgive oplysningerne. Afgørelsen vil kunne påklages til Skatteankestyrelsen. Se SFL § 11.

En eventuel gennemtvingelse af oplysningspligten ved brug af daglige tvangsbøder og/eller bødeforelæg kræver imidlertid, at der også træffes en særskilt afgørelse efter SKL § 72, stk. 2.

Et pålæg efter § 72 er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at også pålægget vil kunne påklages til Skatteankestyrelsen. Se SFL § 11.

Skatteforvaltningen kan varsle pålæg om daglige tvangsbøder/bødeforelæg samtidig med, at der træffes afgørelse om oplysningspligten. Skatteforvaltningen kan dog også afvente, om oplysningerne indsendes inden den frist, der er fastsat i afgørelsen om oplysningspligten og herefter varsle og efterfølgende udstede pålægget, hvis oplysningerne ikke er modtaget indenfor den fastsatte frist.

Et pålæg er ikke omfattet af reglerne om partshøring, fordi manglende efterlevelse af den pågældende bestemmelse må anses som åbenlyst konstaterbar.

Pålæg af daglige tvangsbøder til juridiske personer skal stiles til ledelsen af den juridiske person.

Pålæggets indhold

Et pålæg om tvangsbøder efter SKL § 72 skal indeholde en henvisning til enten SKL § 72, stk. 1, eller SKL § 72, stk. 2. Det skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes - fx indsendelse af oplysningsskema efter SKL § 72, stk. 1, eller udlevering af nærmere angivne oplysninger i henhold til en oplysningspligt efter SKL § 72, stk. 2. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal fremgå, at hvis pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato, og indtil pålægget imødekommes.

Fristen skal være på mindst 14 dage.

Daglige tvangsbøder er ikke en strafsanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en oplysningspligt.

Hvis der er tale om et pålæg efter SKL § 72, stk. 2, og der er tale om en virksomhed, er der også mulighed for at udstede et bødeforelæg for overtrædelse af SKL § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at anmodningen om oplysningerne ikke er imødekommet. Dette skal også fremgå af pålægget.

Ved gennemførelsen af pålægget efter SKL § 72, stk. 2, kan Skatteforvaltningen her vælge, om der skal udstedes daglige tvangsbøder eller bødeforelæg. Der kan fx indledningsvis udstedes daglige tvangsbøder, og efterfølgende bødeforelæg. Bemærk, at daglige tvangsbøder ikke kan gives fra det tidspunkt, hvor der udstedes et bødeforelæg. Skatteforvaltningen kan dog også helt undlade at anvende daglige tvangsbøder og blot anvende bødeforelægget for overtrædelse af SKL § 84 a, stk. 1 eller stk. 2. 

Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Fortsættelse af kontrollen

Skatteforvaltningen kan vælge at forsætte sin kontrol af den skattepligtige ved at indhente materiale fra tredjemand eller ved at foretage andre kontrolskridt, der er hjemmel til på det pågældende lovområde - fx en skønsmæssig ansættelse. Det gælder både før og efter, at den skattepligtige eventuelt har modtaget daglige tvangsbøder og/eller bødeforelæg.

Hvis Skatteforvaltningen modtager oplysningerne enten fra den skattepligtige selv eller fra tredjemand efter, der er udstedt daglige tvangsbøder, bortfalder ikke-betalte daglige tvangsbøder. Det samme gælder, selvom der er foretaget udlæg for tvangsbøderne. Er sagen overdraget til politiet med henblik på afsoning, skal politiet straks underrettes om, at bøderne er bortfaldet. Dette hænger sammen med, at tvangsbøder er et pressionsmiddel til at få den skattepligtige til at opfylde sin oplysningspligt og ikke en straf.

Bødeforelæg, der er sendt til virksomheden for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplysninger, vil bestå, selv om Skatteforvaltningen efterfølgende modtager oplysningerne fra den skattepligtige selv eller tredjemand.

Bemærk

Betalte daglige tvangsbøder tilbagebetales ikke.

    De daglige tvangsbødens størrelse, frister mv.

    Tvangsbøder efter SKL § 72 skal fastsættes som daglige bøder, indtil pålægget om at udlevere oplysninger imødekommes.

    Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til de daglige tvangsbøder. Det betyder bl.a., at de daglige tvangsbøder ikke må stå i misforhold til undladelsen (den manglende indsendelse af oplysninger).

    Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, så de daglige tvangsbøder har effekt, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn.

    En tvangsbøde skal efter praksis være på mindst 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, fx på 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold.

    Daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen og uafhængigt af virksomhedens åbningstider, aktivitet mv.

    De daglige tvangsbøder kan pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder er, at Skatteforvaltningen mindst 14 kalenderdage forinden varsler/underretter den skattepligtige om, at de daglige tvangsbøder bliver pålagt fra den anførte dato.

    Varslingen skal indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden (normalt en fordobling). De daglige tvangsbøder kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

    Eksempel

    En virksomhed har efter SKL § 57 til brug for Skatteforvaltningens kontrol af en navngiven erhvervsdrivendes skatteansættelse modtaget en skriftlig afgørelse om indsendelse af regnskabsmateriale. Virksomheden har fået en frist på mindst 14 dage fra modtagelsen til at imødekomme afgørelsen. Det fremgår samtidig af afgørelsen, at Skatteforvaltningen kan pålægge virksomheden daglige tvangsbøder efter udløbet af fristen, hvis oplysningspligten ikke imødekommes.

    Frister

    Det fremgår af SKL § 72, at Skatteforvaltningen kan pålægge daglige tvangsbøder, hvis oplysningerne ikke er indsendt inden en fastsat frist. Af forarbejderne til SKL § 72 fremgår det, at den fastsatte frist skal være på mindst 14 dage.

    Vejledende må der højst gå 7 kalenderdage fra fristens udløb, og indtil det konstateres, at påbuddet ikke er efterlevet, for at kunne pålægge daglige bøder fra udløb af fristen. Hvis der går længere tid, er det som udgangspunkt nødvendigt med et nyt påbud med en ny 14 dages frist for overholdelse. Efterfølgende må der følges op, dels inddrivelsesmæssigt og dels for at konstatere, om påbuddet nu efterleves, så pålæg af daglige tvangsbøder, inddrivelse m.v. skal ophøre.

    Eksempel

    Hvis sidste frist for at efterleve pålægget er den 17. i en måned, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra den 18. i måneden. Konstateres det først den 20. i måneden, at pålægget ikke efterleves inden for fristen, kan den skattepligtige alligevel pålægges daglige tvangsbøder fra den 18. i måneden.

    bødeforelæggets størrelse, frister mv.

    Virksomheder, der efter SKL § 72, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, kan straffes med bøde efter SKL § 84 a. Bestemmelser omfatter enhver virksomhed, der i henhold til skattekontrollovens § 72, stk. 2, kan modtage et pålæg om indsendelse af oplysninger, uanset i hvilken form virksomheden drives, og selvom virksomheden ikke er registreret, men der er en formodning for, at der drives uregistreret virksomhed. 

    Reglen i SKL § 84 a, er nærmere beskrevet i afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

    Klage over pålæg om tvangsbøder og bødeforelæg

    Med bestemmelsen i SKL § 72, stk. 3, er det udtrykkeligt fastsat, at et pålæg efter SKL § 72, stk. 1 og 2, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget vil kunne påklages.

    Efter § 1, nr. 130, i BEK nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen er kompetencen til at træffe afgørelse efter SKL § 72, stk. 1 og 2, henlagt til Skatteankestyrelsen.

    Klage over et pålæg efter SKL § 72, stk. 1 og 2, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. 

    Landsskatteretten har i praksis tillagt en klage over et påbud efter den tidligere SKL § 9, stk. 1, opsættende virkning indtil videre med den begrundelse, at klageadgangen ellers ville blive gjort illusorisk. Se SKM2013.698.LSR.

    Hvis en klage undtagelsesvist tillægges opsættende virkning, betyder det, at så længe sagen er under klagebehandling vil den skattepligtige eller tredjepart ikke have pligt til at give de oplysninger, som der er anmodet om, eller pligt til at betale tvangsbøder efter SKL § 72, stk. 1 og 2, og bøder efter SKL § 84 a.

    Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplysningerne.

    I de tilfælde, hvor klagen skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter SFL § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3, er det ifølge lovbemærkningerne til skattekontrolloven fundet hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning er reguleret i loven. Det er derfor fastsat, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand. Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, fx fordi den er principiel.

    Det er afgørelsen om pålæg af oplysningspligt og betaling af tvangsbøder og bødeforelæg, der reguleres af SKL § 72, stk. 3, og som er påklaget og til prøvelse. Klageinstansen kan i øvrigt tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder fx eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.

    Da klagen angår pålægget, kan den materielle sag om skatteansættelsen fortsat behandles. Skatteforvaltningen vil fx have mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse i stedet for at vente på de oplysninger, der er anmodet om. I modsat fald ville man kunne risikere et meget langstrakt sagsforløb med risiko for konflikt med øvrige regler - fx fristreglerne i SFL § 26, stk. 1. 

    Se også Ombudsmandens udtalelse i sag FOB 2014-10 vedr. SKM2013.698.LSR om indhentelse af oplysninger efter den tidligere SKL § 8 D og daglige bøder efter den tidligere SKL § 9.

    Særlige omstændigheder

    Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan fx være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende oplysninger, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt en person fortsat driver erhvervsvirksomhed og dermed er forpligtet til at indgive et oplysningsskema, jf. SKL § 5.

    Et eksempel på, at særlige omstændigheder taler for, at en klage over et pålæg efter SKL § 72, stk. 2, tillægges opsættende virkning, kan være, at en advokat anmodes om at udlevere oplysninger, som der kan være tvivl om, er omfattet af oplysningspligten efter SKL § 60 og dermed, om advokaten risikerer at komme til at overtræde sin tavshedspligt, hvis anmodningen imødekommes.