Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan der skal betales morarenter ved overskridelse af betalingsfrister.

Afsnittet indeholder:

  • Regel (PAL § 28, stk. 1)
  • Frister for at indsende og betale 
  • Morarenter i flere indkomstår
  • Ikke fradrag for morarenter (PAL § 28, stk. 2)
  • Hvis Skattestyrelsen overskrider betalingsfristen (PAL § 28, stk. 3)
  • Eksempel
  • ►Opkrævning af PAL-skat sker efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven (PAL § 28, stk. 4)◄

Regel (PAL § 28, stk. 1)

►PAL-skatten skal betales samtidig med, at den endelige opgørelse skal sendes til Skattestyrelsen. Se PAL §§ 21-24.◄

Hvis PAL-skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter efter OPKL § 7, stk. 1, jævnfør stk. 2. Se PAL § 28, stk. 1. ►Skattestyrelsen offentliggør en gang årligt rentesatsen efter OPKL § 7, stk. 1, og 2.◄

►Reglen er ændret ved lov nr. 1642 af 16. december 2025, § 5, nr. 1, fra at henvise til rentesatsen i OPKL § 7 til, at OPKL § 7 i stedet finder direkte anvendelse på beregningen af morarenter efter PAL § 28, stk. 1. Det betyder, at renten fra 1. januar 2026 skal beregnes efter OPKL § 7. 

Efter OPKL § 7, stk. 1 beregnes morarenten fra udløbet af den seneste rettidige betalingsdag, og frem til og med dagen, hvor betaling sker. Der er tale om en månedlig rente, som beregnes for alle kalenderdage, som falder i den nævnte periode. Der regnes med et renteår på 365 dage og 366 dage i skudår. Der beregnes ikke rentes rente.

Om beregning af renten efter OPKL § 7, stk. 1, jf. stk. 2 henvises til afsnit A.B.4.7.2

Frister for at indsende og betale

Om frist for at indsende opgørelse og betale PAL-skat efter

Morarenter i flere indkomstår

Hvis der skal beregnes morarenter for en periode, der strækker sig over flere år, er det praksis, at morarenterne beregnes med den fastsatte rentesats for de enkelte indkomstår. Der beregnes ikke renters rente i perioden.

Ikke fradrag for morarenter (PAL § 28, stk. 2)

Renter efter PAL § 28, stk. 1, kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget.

Forskellen på simpel rente efter PAL §§ 21-24, og morarente efter PAL § 28 er, at morarenterne ikke kan trækkes fra, når beskatningsgrundlaget skal gøres op.

Se også

Se også afsnit C.G.2.6.2 Fradrag for renteudgifter.

Hvis Skattestyrelsen overskrider betalingsfristen (PAL § 28, stk. 3)

Har den skattepligtige betalt for meget PAL-skat, skal Skattestyrelsen betale beløbet tilbage med renter inden 6 uger fra afgørelsen. Se PAL § 27, stk. 4.

Overskrider Skattestyrelsen 6-ugers fristen, skal der beregnes og udbetales en rente efter opkrævningsloven § 7, stk. 1, jævnfør stk. 2. Se PAL § 28, stk. 3.

Eksempel


►Et pensionsinstitut omfattet af PAL § 1, stk. 2, har opgjort den endelige PAL-skat til 1.000.000 kr. for 2025. Betalingsfristen er 31. maj 2026. I 2026 falder den 31. maj 2026 på en søndag, hvorfor betalingsfristen den 31. maj flytter til mandag den 1. juni, jf. PAL § 26. Pensionsinstituttet betaler PAL-skatten den 16. april 2027.
Efter PAL § 21, stk. 1, skal pensionsinstituttet betale ordinære PAL-renter fra den 20. februar 2026 til og med sidste rettidige betalingsdag, dvs. den 1. juni 2026. PAL-renten for 2026 udgør 4,2 pct, jf. SKM2025.719.SKTST
Pensionsinstituttet skal betale morarenter efter PAL § 28, fra den 2. juni 2026 til betaling sker den 16. april 2027.
Renten efter OPKL § 7, stk. 1, jf. stk. 2, for 2026 udgør 0,85 pct. tillagt 0,1 pct. jf. SKM2025.720.SKTST, dvs. morarenten udgør i alt 0,95 pct. For 2027 anvendes en "fiktiv" rentesats efter OPKL § 7, stk. 1, jf. stk. 2, på 0,90 pct. tillagt 0,1 pct., i alt 1,0 pct. Ved at indsætte en "fiktiv" rente for 2027, som afviger fra satsen for 2026, kan der udarbejdes et eksempel med flest mulige nuancer.◄

Skyldig skat og renter

Skyldigt skattebeløb

1.000.000,00 kr.

Renter efter PAL § 21 i perioden 20. februar -  ►1. juni 2026◄

►1.000.000*4,2 pct./360 dage =116,67 kr. pr dag i 102 dage◄  

►11.900,34 kr.◄

Skyldigt pr. ►1. juni 2026◄

►1.011.900,34 kr.◄

Morarenter efter PAL § 28 i perioden ►2. juni - 31. december 2026*◄  

►0,95%*12 =11,4% i årlig rente
11,4%/365 = 0,031% pr. dag
0,031%*1.011.900,34 = 313,69 kr. pr. dag
313,69*213 dage (det faktiske antal dage mellem frist og kalenderårets udløb)◄

►66.815,97 kr.◄

Morarenter efter PAL § 28 i perioden ►1. januar - 16. april 2027◄

1.013.888 kr. X 1,1 pct. X 1/30 = 371,76 kr. pr. dag i 106 dage =

►1,0%*12 = 12,0% i årlig rente
12,0%/365 = 0,033% pr. dag
0,033%*1.011.900,34 = 333,93 kr. pr. dag
333,93*106 dage (det faktiske antal kalenderdage mellem indkomstårets start og betaling)◄

►35.396,58 kr.◄

Beløb til indbetaling den 16. april 2027 i alt

►1.114.112,89 kr.◄

►*Der regnes alene med 29 dage i juni måned, da betalingsfristen efter flyttet fra 31. maj til 1. juni i medfør af PAL § 26, og den 1. juni derfor skal pålægges ordinær PAL-rente efter PAL § 21, stk. 1, sidste pkt. Falder betalingsfristen på en hverdag, skal evt. morarente beregnes fra den 1. juni og ikke fra den 2. juni, som tilfældet er her, dvs. med 30 rentedage i juni måned.◄

►Opkrævningen af PAL-skat sker efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven (PAL § 28, stk. 4)

PAL-skat opkræves ikke via Én skattekonto, jf. PAL § 28, stk. 4.
Ind- og udbetalinger af PAL-skat sker derfor efter reglerne for indberetning og betaling af PAL-skat i PAL §§ 21-27.

Reglen i PAL § 28, stk. 4, er ændret ved lov nr. 1642 af 16. december 2025. Ifølge den tidligere regel skulle ind- og udbetalinger af PAL-skat ske via Én skattekonto (opkrævningslovens kapitel 5). Efter PAL § 36, stk. 5 skulle skatteministeren sætte reglen i kraft, hvilket ikke var sket, jf. bl.a. SKM2013.646.SKAT◄