Manglende afgiftsangivelse og sikkerhedsstillelseHvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv., kan ToldSkat efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering hos ToldSkat, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.
Den første periode skal være en periode, der er påbegyndt 1. januar 2001 eller senere.
Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit A.11.4 kan ToldSkat inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed. |