Parter

H1 A/S
(advokat Claes Wildfang)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 8. maj 2013.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har nedlagt påstand om, at indstævnte Skatteministeriet skal betale 1.028.374 kr. med renter efter renteloven fra den 22. april 2010.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

H1 A/S har som led i argumentationen for, at selskabet som importør har udvist tilstrækkelig omhu, yderligere anført, at importøren ikke kun kan sikre sig opfyldelse af betingelserne for toldfrihed ved en beregning af værdien af de konkrete enkeltdele i produktet. Der skal foretages et konkret skøn over importørens omhu ud fra en vurdering af, om importerne afviger fra normal handelspraksis.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret har H1 A/S bl.a. fremlagt de tidligere fremlagte prisspecifikationer for de enkelte cykelmodeller, men nu forsynet med manuelt påførte oplysninger om værdien af hver enkelt angivet komponent og med angivelse af, om komponenten har oprindelse i ASEAN-området eller ikke. Der er endvidere fremlagt leverandørerklæringer fra SRAM og Shimano.

Yderligere om retsgrundlaget

Udover det, der er citeret i landsrettens dom, hedder det i præmis 18 i EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-438/11 (Lagura Vermögensverwaltung GmbH):

"...

Såfremt det ved efterfølgende kontrol imidlertid ikke er muligt at fastslå, hvorfra den vare, som er nævnt i oprindelsescertifikat formular A hidrører, skal det fastslås, at oprindelsen er ukendt, og at oprindelsescertifikatet og præferencetoldsatsen derfor er blevet anvendt fejlagtigt (jf. analogt dommen i sagen Huygen m.fl., præmis 17 og 18, dom af 14.5.1996, forenede sager C-153/94 og C-204/94, Faroe Seafood m.fl., Sml. I, s. 2465, præmis 16, samt dommen i sagen Beemsterboer Coldstore Services, præmis 34, og i sagen Afasia Knits Deutschland, præmis 44).

..."

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af JT.

JT har forklaret bl.a., at han kan godkende gengivelsen i den indankede dom af hans forklaring for landsretten, idet han dog bemærker, at han generelt godt ved, i hvilke lande underleverandørernes fabrikker ligger. For så vidt angår fabrikker, der ligger uden for ASEAN-landene, ved han ikke i alle tilfælde, om de ligger eksempelvis i Kina eller i Taiwan, da dette ikke har nogen betydning i forhold til toldsagen.

I de cykler, som produceres af G1.1 Ltd. i Cambodja, indgår dele, som er produceret på fabrikker i Vietnam. Fabrikkerne i Vietnam ligger få timers kørsel fra G1.1 Ltd.´s fabrik i Cambodja. I forbindelse med, at H1 A/S begyndte at importere cykler fra G1.1 Ltd.´s fabrik i Cambodja, besøgte han de nævnte fabrikker i Vietnam og efterfølgende G1.1 Ltd.´s fabrik i Cambodja. Besøgene var arrangeret af G1 Koncernen efter ønske fra H1 A/S. En repræsentant for G1 Koncernen deltog i besøgene. Repræsentanter for de respektive fabrikker viste rundt. Formålet med besøgene var at se de fabrikker, hvor der blev produceret dele til cyklerne. OT fra G1 Koncernen fortalte, at G1.1 Ltd.´s fabrik i Cambodja købte dele til cyklerne fra de fabrikker, som han besøgte i Vietnam. Da han besøgte G1.1 Ltd.´s fabrik i Cambodja, kunne han genkende logoer fra de vietnamesiske fabrikker, som han netop havde besøgt. Han kunne bl.a. genkende G12, Asiens og G6 Asiens logoer. Han så ingen oprindelsescertifikater. Han ved, at G1 Koncernens produktion i Taiwan også foregår på den måde, at en fabrik fremstiller cyklerne af dele, som er produceret på fabrikker i nærområdet.

I de fremlagte prisspecifikationer for de enkelte cykelmodeller har han i skemaerne ud for hver enkeltdel i specifikationen yderst til højre indsat prisen for denne del samt oplysning om, hvorvidt denne del hidrører fra et ASEAN-land eller et tredjeland. De priser, som han har indsat, er baseret på oplysninger, som han har modtaget fra cykelfabrikkerne, og på hans eget skøn. Hans skøn er baseret på hans viden om, hvad han generelt betaler for de pågældende cykeldele. Der er enkelte fejl med hensyn til prisen i ASEAN-kolonnerne, idet han dengang ikke havde tid til at undersøge enkelte spørgsmål til bunds.

Han har ikke set og har ikke bedt om at få lov til at se oprindelsescertifikater. Han har heller ikke tidligere bedt om at se oprindelsescertifikater.

Som følge af toldsagen har H1 A/S i en årrække ikke importeret cykler fra Cambodja. H1 A/S genoptog i juli 2011 importen af cykler fra Cambodja. Den import, som foregår i dag, er baseret på de samme dokumenter som importen i de år, der er omstridt i sagen. De danske skattemyndigheder har ikke haft indsigelser mod den import, som foregår i dag.

Han mener fortsat, at kravet om, at 60 % skal komme fra ASEAN-lande, er overholdt for så vidt angår den import, som er omstridt i sagen.

Han fastholder, at 40% af cyklernes gear kommer fra Europa. De 40% er opgjort i forhold til antallet af importerede cykler og ikke i forhold til antallet af modeller.

Alle de producenter, som han har besøgt, har også fabrikker i andre lande.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om H1 A/S var i god tro med hensyn til, om et antal cykler, som selskabet i 2007 og 2008 havde importeret fra Cambodja, og som ifølge de foreliggende oprindelsescertifikater var fra Cambodja, opfyldte kravene til oprindelsesstatus og dermed toldfrihed, jf. Kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 med senere ændringer. De cambodjanske myndigheder begik fejl ved udstedelsen af oprindelsescertifikat formular A, og parterne er enige om, at H1 A/S ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen.

Spørgsmålet er, om H1 A/S har krav på tilbagebetaling af den told, selskabet har betalt for importen af cyklerne med henvisning til, at selskabet opfyldte kravet om god tro i artikel 220, stk. 2, litra b, i Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer. Efter bestemmelsen kan debitor påberåbe sig at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt.

Efter EU-Domstolens praksis udgør godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der kun kan indrømmes under visse forudsætninger og i bestemte særlige situationer, en undtagelse til den normale import- og eksportordning, og bestemmelserne, hvori der er fastsat en sådan godtgørelse eller fritagelse, skal følgelig fortolkes snævert. Da god tro er en ufravigelig betingelse for at ansøge om godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, følger det heraf, at dette begreb skal fortolkes således, at antallet af godtgørelses- eller fritagelsestilfælde forbliver begrænset, jf. EU-Domstolens dom af 1. oktober 2009 i sag C-552/08 P (Agrar-Invest Tatschl GmbH), præmis 53. Beviset for, at den erhvervsdrivende har været i god tro, vedrører den pågældendes adfærd i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, jf. præmis 60. Hvis det ved den efterfølgende kontrol ikke er muligt at fastslå, hvorfra den vare, som er nævnt i oprindelsescertifikat formular A, hidrører, skal det fastslås, at oprindelsen er ukendt, og at oprindelsescertifikatet og præferencetoldsatsen derfor er blevet anvendt fejlagtigt, jf. EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-438/11 (Lagura Vermögensverwaltung GmbH), præmis 18. Det påhviler de erhvervsdrivende selv i deres kontraktsforhold at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå risikoen for en efteropkrævningssag, jf. præmis 30.

Det fremgår af rapporten af 27. november 2009 fra det europæiske kontor for bekæmpelse af svig, OLAF, bl.a. at G1.1 Ltd. ikke var i stand til at fremkomme med nødvendige oprindelsesbeviser formular A for de dele, der importeres fra andre ASEAN-lande, og som anvendes i produktion af cykler, der eksporteres til EU. Af rapporten fremgår endvidere, at da det ikke var muligt at skaffe enten de reelle omkostningsfordelinger for cykler solgt til EU eller de faktiske omkostninger ved de importerede cykeldele, var det umuligt at konkludere på ikke-præferenceoprindelsen for de cykler, der blev eksporteret fra Cambodja til EU. Endelig fremgår det af rapporten, at det vurderes, at de indsamlede beviser er tilstrækkelige til at fastslå, at oprindelsescertifikaterne formular A, der blev udstedt i forbindelse med eksporten af cykler fra Cambodja, er ugyldige.

Som anført af landsretten må H1 A/S anses for generelt at have sikret sig, at G1 Koncernen faktisk ville være i stand til at opfylde betingelserne for præferencebehandling. Efter de foreliggende oplysninger, herunder de afgivne forklaringer, finder Højesteret imidlertid, at H1 A/S ikke har truffet foranstaltninger, som reelt sikrede selskabet, at de enkelte leverancer af cykler fra Cambodja opfyldte kravene til toldmæssig præferencebehandling, herunder i lyset af reglerne om oprindelse og regional kumulation. H1 A/S handlede i væsentligt omfang i tillid til, at producenten overholdt reglerne uden, at H1 A/S selv søgte dette bekræftet gennem tilvejebringelse af dokumentation, som muliggjorde, at selskabet blev i stand til at fastslå, om betingelserne for at opnå toldpræference var opfyldt. Herved adskiller situationen sig fra den, der forelå i den sag, som Kommissionen traf afgørelse i den 30. november 2012 (sag C(2012)8694), om en finsk importør af cykler fra samme fabrik i Cambodja.

Under de anførte omstændigheder tiltræder Højesteret, at H1 A/S ikke har påvist, at selskabet i den periode, hvor importen af cyklerne fandt sted, har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 70.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.