Cigaretter
§ 1, stk. 1
Afgiften af cigaretter er ►indtil 1. oktober 2003 på◄ 60,68 øre pr. stk. + 21,22 pct. af detailprisen inkl. tobaksafgift og moms, jf. § 28. Afgiftssatsen har været uændret siden 1986.

Eksempel
Salgsprisen for en pakke med 20 stk. cigaretter er 33 kr.

 
Stykafgift

12,14 kr.

Værdiafgift

7,00 kr.

Tobaksafgift i alt

19,14 kr.

Moms

6,60 kr.

Tobaksafgift og moms i alt

25,74 kr.

►Fra 1. oktober 2003 nedsættes stykafgiften til 48,92 øre pr. stk., jf. SKM2003.203.TSS. Værdiafgiften på 21,22 pct. gælder derimod uændret.◄

Afgiftsværdi
§ 28, stk. 1-3
Afgiftsværdien for cigaretter - den værdi, som afgiften skal beregnes af - er varens højeste detailpris inkl. tobaksafgift (stykafgift + værdiafgift) og moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for pakninger, gaveæsker og sortimentsæsker, hvori varen sælges.

Detailprisen fastsættes af fremstillingsvirksomheden i EU eller dennes repræsentant for hvert enkelt EU-land. For varer fra tredjelande fastsættes detailprisen af importøren. Foreligger der ikke en almindelig detailpris, beskattes varen på grundlag af en af told- og skatteregionen skønnet detailpris.

RestaurationerCigaretter, der udleveres i restaurationer mv., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan dog sælges til en højere pris end den, der er anført på stempelmærket, og som svarer til tillæg af betjeningsafgift, ferietillæg af betjeningsafgiften og moms af disse beløb.

Fastpris Virksomheder, der er registreret for fremstilling eller modtagelse af cigaretter og røgtobak, skal håndhæve, at disse varer i detailhandlen ikke sælges til en anden pris end stempelmærkeprisen. Det følger af lov nr. 938 af 27. december 1991 om faste priser på tobaksvarer.

Røgtobak
§ 1, stk. 1-2
Afgiften af røgtobak er fra 1. januar 2001 for:

Pladetobak, spunden og granuleret tobak
samt anden røgtobak med en snitbredde på
mindst 1 mm (groftskåret)

402,50 kr. pr. kg

Anden røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas.
af tobakspartiklerne har en snitbredde på
mindre end 1 mm (finskåret).

452,50 kr. pr. kg

Røgtobak, hvor mere end 25 pct. mas. af tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1 mm, og som er solgt eller er bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter, skal beskattes som finskåren røgtobak.

Tidligere
afgiftssatser
Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

1.1.1996-31.12.2000:

Pladetobak mv.

350 kr. pr. kg

Anden røgtobak

400 kr. pr. kg