Der findes også i en lang række andre love indskrænkninger i adgangen til at foretage udlæg i en skyldners aktiver.

Som eksempler kan nævnes:

• Lov om ophavsret, hvorefter der ikke kan foretages udlæg i selve ophavsretten, så længe den tilhører ophavsmanden eller nogen, til hvem den er overgået i kraft af ægteskab eller arv, jf. § 62, stk. 1. Kreditor kan således ikke fremtvinge en udgivelse mv. af værket. Bestemmelsen anvendes ikke på rettighedserhververe, fx licenstagere. Om udlæg hos disse kan foretages, afhænger bl.a. af, om de i forhold til ophavsmanden har ret til at videreoverdrage rettighederne.

Dog kan kunstværker og manuskripter gøres til genstand for udlæg, hvis de har været udstillet eller udbudt til salg, jf. UfR 1985, 812 ØLD.

Efter § 62, stk. 2, kan der heller ikke foretages udlæg i eksemplarer af værket, hvis der er tale om manuskripter, originalforme osv. samt kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.

Udbytte af ophavsretten kan gøres til genstand for udlæg.

Med hensyn til fotografer udtaler lovens § 70, stk. 1, jf. stk. 3, at fotografens eneret svarer til de rettigheder, der tilkommer en ophavsmand til beskyttede værker. Det betyder, at der gælder de samme indskrænkninger i adgangen til at foretage udlæg.

• Bekendtgørelse om børneopsparingskonti, § 4, stk. 3.
• Lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, § 11.
• Lov om investeringsfonds, § 14, og lov om indskud på etableringskonti, § 13.
• Lov om boligopsparing, § 5, stk. 2, hvorefter der består et udlægsforbud i de første 3 år efter kontoens oprettelse.

Der vil sædvanligvis være adgang til at foretage udlæg i renter og udbytte fra disse konti, medmindre det udtrykkeligt er afskåret i de enkelte love.