En virksomhed skal som hovedregel registreres under den adresse, hvor virksomheden er beliggende eller drives. Virksomheden kan også registreres på den adresse, hvor virksomhedens regnskab opbevares.
Inden regionen imødekommer et ønske om flytning, bør den vurdere, om der er realiteter bag adresseflytningen, herunder om kontrol og inddrivelse kan gennemføres på den nye adresse.
Det må ved flytning af virksomheder mellem regionerne undgås, at virksomhederne ved at anmelde "flytning" kan unddrage sig igangværende eller påtænkte kontrol- eller inddrivelsesskridt.
Der er eksempler på, at "kendte" personer er flyttet til en postadresse i en anden region, alene fordi deres virksomhed (restance og kontrolmæssigt) blev holdt i kort snor af hjemregionen. Inden den nye region opdager sagens rette sammenhæng, er der risiko for, at virksomheden i en periode får "ro" til at fortsætte på den oprindelige adresse med heraf følgende risiko for tab for statskassen.
Det er den fraflyttede regions ansvar, at der i forhold til "problematiske" virksomheder sker en kritisk vurdering af flyttemeddelelsen. Er flytteanmeldelsen overhovedet reel, eller kan den afvises. Hvad er formålet med flytningen, og hvordan kan fraflytningen medvirke til at afbøde skadevirkningerne, hvis flytningen blot er et forsøg på at "flygte" fra kontrol- og/eller inddrivelsesskridt. Der kan f.eks. peges på indledning af et samarbejde med tilflytningsregionen, udlån af medarbejdere, der kender virksomheden eller i det mindste initiering af en effektiv "afleveringsforretning" med tilflytningsregionen.
Den fraflyttede region bør således ikke tillade flytning af en virksomhed, hvis regionen får indtryk af, at flytningen sker pro forma, f.eks. for at undgå nærgående inddrivelse og kontrol. Et indicium for, at en flytning ikke er reel, kan være, at selskabet anmelder, at flytning fra regionen, på trods af at det ikke har skiftet hjemsted i vedtægterne.
Det er naturligvis modtagerregionens ansvar at kvittere for afsenderregionens initiativer på dette område ved at sørge for, at der straks stilles de fornødne ressourcer til rådighed, f.eks. at det vurderes, om den nødvendige faglige kompetence er til stede i den modtagende virksomhedsgruppe.