En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.
Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at registreringspligten er indtrådt.
Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.
Se R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.
I
SKM2002.167.TSS har Told- og Skattestyrelsen givet en redegørelse for førstegangssalg af kunstværker. Se også
SKM2002.263.TSS og
G.5.