Der kan forekomme tilfælde, hvor et kommunalt tilskud er ydet til fordel for kommunens egne borgere, idet tilskuddene medfører, at kommunens borgere opnår en lavere pris for en given leverance.

Da kommunens borgere finansierer tilskuddet gennem skatterne, vil tilskuddet som udgangspunkt blive anset for at være direkte forbundet med leverancens pris og dermed momspligtigt.

Dette gælder således for tilskud, som en kommune yder til dækning af anlægs- eller driftsudgifter i kommunale eller private forsyningsvirksomheder som f.eks. fjernvarme- og vandværker og renovationsordninger, der betjener kommunens indbyggere. Tilskuddene vil her blive betalt igennem skatterne af den samme kreds af borgere, nemlig borgere med bopæl i kommunen, som nyder godt af leverancerne.

Som eksempler på afgørelser inden for dette område, hvor der er statueret momspligt, kan nævnes:

• For at ville påtage sig  at levere fjernvarme til et udstykningsområde betingede et fjernvarmeselskab sig, at kommunen ved afsætning af parceller i området skulle opkræve et beløb pr. parcel, uanset hvilken opvarmningsform parcelkøberne valgte. Beløbet tilfaldt selskabet til finansiering af nødvendige fjernvarmeforsyningsledninger mv. til området. Nævnet fandt, at fjernvarmeselskabet skulle betale moms af beløbet, jf. Mn.397/75.
• Et fjernvarmeværk modtog fra en kommune et beløb til dækning af entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal udstykning. Momsnævnet fandt, at der var en så direkte forbindelse mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de byggegrunde, som tilhørte kommunen, at betalingen måtte anses for et vederlag, hvoraf der skulle betales moms, jf. Mn.796/82.
• En kommune gav tilskud til dækning af underskud ved drift af kommunens fyldpladser. Nævnet fandt, at kommunens tilskud til underskudsdækning ved drift af fyldpladser var momspligtige, idet de måtte anses for at være givet af samme kreds af personer, som modtog den momspligtige ydelse, jf. Mn.1118/90.
• Et kommunalt tilskud til de private vandværker, der var beliggende i kommunen, blev ydet til etablering af et ringledningssystem for at sikre kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra vandværkerne. Nævnet fandt, at tilskuddet var momspligtigt, fordi det måtte betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi det indirekte via skatterne blev betalt af den samme kreds af personer, som nød godt af leverancerne, jf. Mn.681/80.
• Et leasingselskab fik af kommunen et tilskud til indkøb af to lavtgulvbusser. Busserne blev udlejet til den virksomhed, der som entreprenør varetog kommunens busdrift. Leasingselskabet var ejet af entreprenøren. Nævnet fandt, at tilskuddet reelt udgjorde en del af kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for busdriften. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget, jf. TfS 1994, 747.
• En handelsstandsforening modtog fra kommunen et tilskud, som blev anvendt til juleudsmykning. Tilskuddet blev anset for momspligtigt, fordi kommunens borgere gennem skatterne betalte tilskuddet, og fordi de fik en modydelse herfor i form af udsmykningen, jf. Mn.976/87.
• En handelsstandsforening etablerede på nationale flagdage en flagallé og fik af kommunen tilskud til dækning af en del af foreningens udgifter til alléen. Momsnævnet fandt, at der skulle betales moms af tilskuddet, fordi kommunen havde ydet tilskuddet under forudsætning af, at foreningen drev en flagallé, jf. Mn.983/87.

Modsat vil et tilskud ikke være momspligtigt, hvis det ikke har nogen indflydelse på leverancens pris, dvs. hvis tilskuddet er ydet  uden nogen form for betingelser knyttet til prisen, og alle borgere uanset tilknytning til kommunen vil nyde godt af tilskuddet. Dette kan illustreres ved følgende afgørelse:

• I TfS 1996, 559, blev kommunale og amtskommunale tilskud til opførelse og drift af et musikhus, hvor tilskuddene blev ydet som en forudsætning for etablering og drift af musikhuset, anset for momsfri. Musikhuset kunne ikke som alternativ til tilskuddene forhøje sine priser tilsvarende. Endelig var der kun delvis sammenfald mellem tilskudsgiverne og den kreds af borgere, der ville få glæde af musikhuset.

Offentlige tilskud til opførelse og drift af idrætsanlæg vil tilsvarende kunne holdes uden for momsgrundlaget, når den offentlige tilskudsgiver ikke som følge af tilskuddet opnår en lavere leje end andre brugere af anlægget skal betale, og anlægget ikke er forbeholdt tilskudsgivers eget brug.

I SKM2002.607.LSR. anså Landsskatteretten tilskud ydet af en kommune for momspligtigt. Kommunen havde ydet tilskud til anlægsarbejder til vej i forbindelse med udvidelse af en golfbane. Tilskuddet var betinget af anlægsarbejdernes udførelse og var beløbsmæssigt fastsat til halvdelen af de budgetterede anlægsudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Et supplerende tilskud blev ydet til dækning af nærmere angivne merudgifter vedrørende vejanlægget. Landsskatteretten fastslog i en kendelse, at tilskuddet måtte anses som delvist vederlag for den del af de af selskabet afholdte anlægsudgifter, der vedrørte det kommunalt ejede vejanlæg og skulle følgelig indgå ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 1.