Når tilskuddet ydes i virksomhedens (tilskudsmodtagerens) interesse, anses tilskuddet ikke for at være en del af betalingen for en leverance, idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens pris.

Det gælder f.eks. tilskud til foreninger med ideelle eller kulturelle formål, hvor tilskuddet ikke er knyttet til foreningens enkelte aktiviteter (arrangementer), men gives som støtte til foreningens formål. Tilskuddene ydes i disse tilfælde for at sikre et vist kulturelt eller tilsvarende almennyttigt udbud, jf. i øvrigt nedenfor.

En forening, der havde til formål at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige havde modtaget tilskud fra 2 kommuner. Landsskatteretten udtalte, jf. TfS 1999.906, at tilskuddene ikke var en del af prisen for en bestemt leverance. Endvidere måtte det lægges til grund, at tilskuddene ikke var betaling for en konkret modydelse. Der var således ud fra det oplyste ikke fra kommunerne stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne.

Som eksempler på afgørelser, hvor der ikke er statueret momspligt, kan nævnes:

• Tilskud til produktion af film blev af Landsskatteretten anset for momsfrit med den begrundelse, at tilskudsmodtager (filmproducenten) ikke kunne anses for at levere varer og ydelser til tilskudsgiver, jf. SKM2002.84.LSR. Der blev lagt vægt på, at tilskudsgiver ikke erhverver nogen materielle rettigheder over filmen, at tilskudsgiver ikke har nogen indflydelse på produktionen, at filmen er offentlig tilgængelig og, at der ikke var en sammenhæng mellem tilskudsbeløb og reklameværdi.
• Tilskud til forskning blev anset for momsfrit med den begrundelse, at der ikke blev præsteret en konkret modydelse fra det tilskudsmodtagende institut. Hvis instituttet derimod udførte et projekt, iværksat af en tilskudsgiver, fandt nævnet, at tilskudsgiveren ville opnå en konkret modydelse, hvorfor tilskuddet i dette tilfælde ville være momspligtigt, jf. Mn.962/87.
• Tilskud fra to ministerier til fremme af henholdsvis byggeeksporten og forskning inden for energisektoren blev anset for momsfrie, idet ministerierne ikke modtog nogen konkret modydelse for de ydede tilskud, jf. Mn.905/85.
• Et privat el-selskab modtog et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund. Nævnet fandt, at tilskuddet til el-selskabet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet tilskuddet ikke kunne anses for direkte eller indirekte at være betaling for en momspligtig ydelse, jf. Mn.680/80.
• Musikforeninger, der foruden indtægter fra kontingenter og billetsalg modtager tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige institutioner eller fra private, skal ikke medregne sådanne tilskud i momsgrundlaget, jf. Mn.278/70. 

Tilskud til ideelle eller kulturelle formål er ofte begrundet i at etablere et økonomisk fundament for en given aktivitet. Tilskuddet er således begrundet i, at tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og har derfor karakter af en gave. Praksis kan belyses ved følgende afgørelser:

• Momsnævnets afgørelse i TfS 1996, 229, vedrørte en fond, Åben By 96, som udførte opgaver, som ellers ville høre under Kulturby 96. Af vedtægterne til fonden fremgik det, at fondens formål var at gennemføre programområdet Åben By under Kulturby 96 i samarbejde med Kulturby 96. Fonden fik tilskud fra Kulturby 96 til at gennemføre sine aktiviteter. Nævnet bestemte, at tilskuddet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet der efter praksis ikke skal betales moms af tilskud, der ydes til at gennemføre generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret modydelse til tilskudsgiver, og hvor ydelsen kommer en ubestemt personkreds til gode.
• Tilskud til en TV-kanal blev i TfS 1996, 432, anset for at være momsfrie. Formålet med TV-kanalen var at udsende kristne TV-programmer i lokalområdet. Tilskuddene blev anvendt til at opfylde foreningens formål. De kirkesamfund, der støttede foreningen, var interesserede i udbredelsen af det kristne budskab, men de enkelte kirkesamfund modtog ingen konkret og direkte modydelse for tilskuddene. Momsnævnet anså tilskuddene for at være en gave.