åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:

  • leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
  • foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
  • foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
  • leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)
  • afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder.  

Se C.1.4.2 om foreninger, der driver økonomisk virksomhed, jf. § 3 samt om foreningsblade.