Afgiftssatser § 2, stk. 1 Afgiften er 20 kr. pr. kg svovl i kul-, olie- og gasprodukter. Afgiftssatsen er ikke ændret inden for de seneste år.
Almindeligt bundfradrag § 32 Som en overgangsbestemmelse har der efter lovens § 32 i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 kunnet foretages et fradrag - almindeligt bundfradrag - i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget er blevet nedtrappet hvert år for helt at bortfalde den 1. januar 2000.
Særligt bundfradrag § 33 Som en overgangsbestemmelse kan der efter lovens § 33 ved forbrug af kul- og olieprodukter til visse energitunge processer foretages et fradrag - særligt bundfradrag - på visse nærmere betingelser, se G.11.4.8. |