| Omfang § 2 Loven omfatter følgende motorkøretøjer:
- Biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1), og
- biler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebil N1).
Undtaget § 2, stk. 3 Loven gælder ikke for motordrevne køretøjer, der er omfattet af færdselslovens bestemmelser om selvforsikrede køretøjer og som følge heraf ikke er dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab.
Miljøbidraget § 3 og 4 samt bek. § 1 Ejeren af en bil, der er indregistreret i Danmark, skal årligt betale et miljøbidrag på 90 kr. Afgiftssatsen er uændret siden 1. april 2000.
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved forsikringsselskaber forstås de forsikringsselskaber eller disses repræsentanter, jf. § 2, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., der tegner ansvarsforsikring for motorkøretøjer.
Såfremt præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange årligt, opkræves miljøbidraget for samme periode. Miljøbidraget udgør i så fald 7,50 kr. pr. måned.
Bek. § 1, stk. 3Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalt (forudbetalt) miljøbidrag.
§ 5, stk. 4 og 5 Præmien for ansvarsforsikringen kan af forsikringsselskaberne forhøjes med miljøbidraget, hvis størrelse i givet fald skal fremgå af præmieopkrævningen.
Forsikringstageren kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af forhøjelse af præmien, som alene sker som følge af miljøbidraget.
|