Lov 963►Ved lov nr. 963 af 20. december 1999 er der sket visse ændringer af proceslisten. Loven er trådt i kraft ved bekendtgørelse nr. 646 af 1. august 2002. Ændringerne har virkning fra 1. januar 2000.◄

Ændringerne i proceslisten er nærmere beskrevet i F.6.5.5.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden nu kan opnå afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Lov 393►Ved lov nr. 393 af 6. juni 1999 er der sket en udvidelse af adgangen til at opnå forhøjet godtgørelse af CO2-afgift for punkterne 11, 12 og 13 i proceslisten. Ændringerne har virkning fra 1. juli 2002. Virksomhederne kan dog først opnå godtgørelse af energiforbruget omfattet udvidelsen, når lovændringen er blevet godkendt af EU-Kommissionen, og når der er udstedt en bekendtgørelse om ikrafttræden af ændringerne i lov 393. Dette var ikke sket ved redaktionens ophør. ◄

Ændringerne i proceslisten er nævnt under de pågældende punkter i F.6.5.5.

Rent praktisk betyder det, at virksomheden først kan opnå afgiftsgodtgørelse, når der er udstedt en ikrafttrædelsesbekendtgørelse - dog med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2002.