Spørgsmål:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørgers aktiviteter i sin helhed er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at Spørgers aktiviteter i sin helhed er fritaget for lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk.1 modsætningsvist?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at Spørgers kontingentindtægter er momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, kan Skattestyrelsen da bekræfte, at Spørgers øvrige indtægter, bortset fra udlejning af fast ejendom og bortforpagtning af kantine/køkkendrift, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?

Svar

1. Nej
2. Bortfalder
3. Nej
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Af hensyn til skatteforvaltningens tavshedspligt er afgørelsen blevet offentliggjort i en forkortet og redigeret form.

Spørger er en frivillig organisation, som er stiftet i år xx.

Spørger blev etableret i Danmark i år xx.

Spørger er registreret i Erhvervsstyrelsens virksomhedsregister CVR som en forening, dvs. ikke en erhvervsdrivende forening.

[I henhold til Spørgers vedtægter, havde Spørger et dobbeltformål med fokus på medlemsaktiviteter, herunder medlemmernes personlige udvikling, samt almenvelgørende aktiviteter.]^[1]

Det følger desuden af Spørgers hjemmeside, at man som kontingentbetalende medlem bliver del af et fællesskab, hvor der blandt andet er fokus på personlig udvikling.

Derudover fremgår det, at Spørger har forskelligt velgørende arbejde.

Spørger har i dag ca. xx medlemmer.

Som medlem kan optages […]. Nye medlemmer skal have […], der anbefaler den pågældende til optagelse.

Spørger er en forening og ledes af en formand, som vælges blandt Spørgers medlemmer. Foreningen består desuden af et ledelsesorgan, der behandler en række sager, og som kan indstille beslutninger til godkendelse af formanden, men ledelsesorganets kompetencer ændrer ikke ved, at det er formanden, der har beslutningskompetencen.

Spørger består af flere organiseret i en slags enheder, og der er xx enheder p.t. De enkelte enheder har ikke egne vedtægter, men er underlagt den for foreningens gældende vedtægt.

Spørgers hovedkontor foretager medlemsadministrationen og kontingentopkrævning for samtlige enheder. Kontingent afregnes efterfølgende til de enkelte enheder til brug for arbejdet enheder. Hovedkontoret foretager derudover en række andre overordnede økonomiske transaktioner. Den enkelte enhed foretager, uanset om den har et selvstændigt CVR-nr., selv bogføring m.m. af indtægter/omkostninger, som anvendes/afholdes i den enkelte enhed.

Som nævnt ovenfor fremgår det af formålsparagraffen for Spørger, at velgørenhed er en væsentlig del af Spørgers virke. Til at varetage denne del af foreningens virke er der under foreningen etableret et H1, hvis opgave er at "forvalte og administrere den indsamlede kapital samt de fonde og legater, der er underlagt H1". H1, som er en enhed i Spørger er oprettet med eget CVR-nr., og H1 er underlagt Civilstyrelsens kontrol m.h.t. forvaltning af registrerede legater og fonde.

Det fremgår videre af det modtagne materiale, at enkelte af enhederne i foreningen har registreret enheder med selvstændige CVR-nr., hvori driften af kantiner for medlemmerne sker.

Enkelte enheder har valgt at bortforpagte kantinedriften.

Foreningen er i besiddelse af fast ejendom. De fleste af disse er som udgangspunkt skænket til foreningen af tidligere medlemmer, som ville betænke foreningen. I forbindelse med disse gaver er der i de fleste tilfælde oprettet en særskilt enhed med et selvstændigt CVR-nr.

Som udgangspunkt er formålet i disse enheder beskrevet som at "erhverve en fast ejendom til brug for givne enheder", hvor medlemmerne af denne enhed/forening er medlemmer af Spørger. Det er desuden foreskrevet, at lån, pantsætning eller salg af nævnte ejendomme kan kun ske med samtykke af Spørger, ved formanden og/eller […]. Dette er tinglyst på ejendommen som en deklaration.

Det er desuden foreskrevet, at hvis en enhed, der ejer en ejendom, opløses, så tilkommer et eventuelt provenu en given enhed under Spørger, eller alternativt at fordelingen af provenuet skal godkendes af Spørger, ved formanden og/eller […].

Samtlige medlemmer skal betale kontingent til Spørger og således ikke til den enkelte enhed. Som kontingentbetalende medlem har man adgang til forskellige arrangementer, modtager medlemsblade samt har i vidt omfang rådighed over opbevaringsplads mod vederlag.

Spørger henviser i øvrigt til Spørgers hjemmeside - […]

Spørger har udover kontingentindtægter en række andre specifikke aktiviteter, der generer indtægter, bl.a.:

• Indsamlinger/bidrag fra medlemmer og ikke-eksterne personer.
• Udlejning af opbevaringsplads til medlemmer
• Salg af litteratur til medlemmer.
• Salg af rekvisitter til medlemmer
• Salg af mad fra eget køkken til medlemmer og ikke-medlemmer
• Rundvisninger af ikke-medlemmer.
• Udlejning af fast ejendom.
• Bortforpagtning af køkken til ikke-medlemmer."

Medlemmer betaler kontingent pr. kvartal pr. enhed. Dette anvendes alene til administration og drift af enhederne samt drift og vedligeholdelse af bygningerne mv. Endvidere modtager medlemmerne fire gange årligt et medlemsblad, dækkende den samlede forening, samt også lokale medlemsblade, dækkende de lokale aktiviteter.

Herudover afholdes der en række aktiviteter i form af musikarrangementer, festaftener med ledsager mv., som der opkræves særskilt betaling for.

Spørger bygger på specifikke værdier.

For så vidt angår SKM2003.254.TSS oplyser Spørger, at denne ikke har et tilstrækkeligt grundlag til at kunne foretage en egentlig komparativ analyse i forhold til Spørger. Spørger kan derfor ikke udtale sig tilstrækkeligt præcist i forhold til afgørelsen konkrete relevans for denne sag.

[I forbindelse med høringen oplyste Spørger, at ifølge foreningens vedtægter var foreningens formål udelukkende af almennyttig karakter. Det var dermed ikke korrekt, når Skattestyrelsen anførte, at foreningen havde et dobbeltformål, der omfattede både medlemsaktiviteter samt almenvelgørende aktiviteter.]^[2]

Det er "H1", der er ansvarlig for foreningens almennyttige aktiviteter. H1 er en integreret del af Spørger, underlagt Spørgers styre, og ikke en selvstændig juridisk person.

H1 er således i det hele en enhed under Spørger, hvilket fremgår af § 1 i vedhæftede "vedtægter". Disse "vedtægter" er at sidestille med en opgavebeskrivelse/forretningsorden for denne enhed, som i øvrigt ikke har særskilte medlemmer, idet man er medlem af Spørger, hvorunder H1 sorterer.

Det primære formål for H1 er at have ansvaret for foreningens velgørenhed, herunder at fremme almen og almennyttig velgørenhed. Dette udmønter sig bl.a. i at uddele midler til enkeltpersoner med socialt, sygdomsbekæmpende eller sygdomsforebyggende formål. Det henhører således under foreningens formål at hjælpe økonomisk trængende medborgere, hvorfor der i løbet af et regnskabsår indsamles en række midler blandt medlemmerne, som i stor udstrækning uddeles. Dette sker bl.a. i form af en […], tilskud til økonomisk trængte (udbetaling af penge), et ophold på […].

Modtagere af nævnte er bl.a. økonomisk trængte borgere i Danmark, som fx ansøger foreningen (i praksis H1), i forlængelse af et stort arrangement i ejendommen. I år sker uddelingen fra andre ejendomme, da der er forsamlingsforbud jf. myndighedernes restriktioner i relation til covid-19. I Covid-19 perioden har foreningen bl.a. indsamlet midler- og sammen med midler fra tidligere indsamlinger - givet bidrag til forskellige velgørende foreninger.

I relation til Ligningslovens§ 7 stk. 2 kan der gives op til 10.000 kr. pr. kalenderår til personer, uden det skal oplyses til Skattestyrelsen. Denne mulighed er væsentlig i foreningens uddelingspolitik, idet modtageren (økonomisk trængte) ellers kan få beskåret offentlige ydelser/tilskud, hvis donationer skal oplyses som indkomst til Skattestyrelsen. For indsamling og forbrug af de nævnte midler udarbejdes der årligt regnskaber herfor. Disse midler indgår i særlige fonde.

Herudover administrerer H1 xx fonde hvis formål er donationer af almenvelgørende og almennyttige formål.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed anses for momspligtige personer og dermed omfattet af momslovens bestemmelser. Ifølge momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag (betaling) her i landet.

Spørger skal anses som en samlet momspligtig person uanset det forhold, at en del af enhederne har eget CVR.nr.

Dette betyder i praksis, at Spørger skal betale moms af sine indtægter hvis de samlede momspligtige indtægter overstiger registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, medmindre indtægterne er omfattet af en af momsfritagelserne i momslovens § 13, eller i øvrigt falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Spørgsmål 1

Ifølge momslovens§ 13, stk. 1, nr. 21 momsfritages varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at være omfattet af momsfritagelsen:

• Salget skal ske i forbindelse med aktiviteter, som er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.
• Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter.
• Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål.
• Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

Det er vores opfattelse, at Spørgers aktiviteter i sin helhed er momsfritaget efter momslovens§ 13, stk. 1, nr. 21, idet samtlige 4 betingelser efter vores opfattelse er opfyldt.

For så vidt angår betingelse nr. 1 skal vi særligt bemærke, at Spørgers formål og aktiviteter er af filantropisk karakter, og dermed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Vi henviser i den forbindelse til Skatterådets bindende svar SKM2017.690.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en forening, hvis formål var af filantropisk karakter, var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 21.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja".

Spørgsmål 2

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er momspligtige efter momsloven.

Modsætningsvis følger det af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der ikke skal betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens§ 13, stk. 1, nr. 21.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja"

Spørgsmål 3

Ifølge momslovens§ 13, stk. 1, nr. 4 momsfritages foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at momsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Det er vores opfattelse, at Spørgers kontingentindtægter er omfattet af denne momsfritagelse eftersom Spørgers formål og aktiviteter er af almenvelgørende karakter Dermed skal Spørger ikke afregne moms af sine kontingentindtægter.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med et "ja".

Spørgsmål 4

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 momsfritages varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at være omfattet af momsfritagelsen:

• Salget skal ske i forbindelse med aktiviteter, som er momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.
• Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter.
• Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål.
• Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

Det er vores opfattelse, at Spørgers øvrige indtægter, bortset fra udlejning af fast ejendom og bortforpagtning af kantine/køkkendrift, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, idet samtlige 4 betingelser efter vores opfattelse er opfyldt.

For så vidt angår betingelse nr. 1 skal vi særligt bemærke, at Spørgers formål og aktiviteter er af almenvelgørende karakter, og dermed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med et "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers aktiviteter i sin helhed er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?

Begrundelse

Der er fire betingelser, som alle skal være opfyldte, for at salget af varer og ydelser kan fritages for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 21:

1. Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
2. Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter
3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål
4. Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

De leveringer af varer og ydelser, som er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21, er de leveringer, som ikke er fritaget efter andre bestemmelser i ML § 13, stk. 1.

Det er en betingelse, at foreningen i sig selv har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Afgrænsningen af, hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, således at de foreninger m.fl., der kan opnå fritagelse efter nr. 17, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 21.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Dette betyder, at der typisk skal være tale om foreninger, som har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, men det er ikke begrænset hertil.

Ifølge fast praksis er udgangspunktet, at fritagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter der opkræves moms af enhver levering mod vederlag, der gennemføres af en afgiftspligtig person, jf. herfor bl.a. EU-domstolens afgørelse i sag C-434/05, Horizon College.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21’s forstand.

Der er herved henset til, at Spørger ikke opfylder betingelsen om, at overskuddet udelukkende skal anvendes til foreningens velgørende formål.

[Skattestyrelsen henviste efterfølgende i indstillingen til konkrete oplysninger, herunder foreningens vedtægter. Det var herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at man måtte lægge til grund, at der var et dobbeltformål. Efter en konkret vurdering kom Skattestyrelsen således kommet frem til, at Spørger, udover at have fokus på almenvelgørende aktiviteter også har fokus på medlemsaktiviteter.]

[Spørger var uenig i dette og mente, at Spørger ifølge vedtægterne udelukkende havde et almennyttigt formål.]

[Skattestyrelsen tilkendegav herefter, at Spørger på denne baggrund ikke kunne anses for udelukkende at have almennyttige aktiviteter.]^[3]

Skattestyrelsen bemærker, at Told- og Skattestyrelsen i SKM2003.254.TSS har anerkendt, at Lions Club uanset denne forening ikke udelukkende havde et almenvelgørende formål alligevel kunne anvende momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, på de af foreningens aktiviteter, som kunne anses for almenvelgørende.

Der blev i denne forbindelse lagt afgørende vægt på, at overskuddet fra de almenvelgørende aktiviteter fuldt ud blev hensat i "aktivitetskasserne" på en særligt båndlagt konto i et pengeinstitut til anvendelse til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, samt at klubberne ved fremlæggelse af et specificeret regnskab over "aktivitetskassens" indtægter og udlodninger, kunne dokumentere overskudsanvendelsen.

Henset til, at Spørger ikke har kunnet fremlægge en tilsvarende dokumentation er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for at anvende praksis fra SKM2003.254.TSS ikke er til stede.

Spørgers aktiviteter kan herefter ikke momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at Spørgers aktiviteter i sin helhed er fritaget for lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk.1 modsætningsvist?

Begrundelse

Henset til besvarelsen af spørgsmål 1 bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørgers kontingentindtægter er momsfritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?

Begrundelse

Fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4, omfatter foreningers og organisationers levering af ydelser, samt varer i nær tilknytning hertil, til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Ifølge fast praksis er udgangspunktet, at fritagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter der opkræves moms af enhver levering mod vederlag, der gennemføres af en afgiftspligtig person, jf. herfor bl.a. EU-domstolens afgørelse i sag C-434/05, Horizon College.

Af bestemmelsen kan det udledes, at følgende betingelser skal være opfyldt:

• Leveringen er finansieret af kontingentet
• Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
• Foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4
• Foreningen ikke arbejder med gevinst for øje og
• Afgiftsfritagelsen ikke medfører konkurrencefordrejning.

I relation til kontingentet bemærker Skattestyrelsen, at der skal være tale om levering mod kontingent, hvilket betyder, at leveringen skal være finansieret af kontingentet og ikke ved særskilte betalinger.

Af de fremlagte oplysninger fremgår det, at Spørgers medlemmer skal betale kontingent til Spørger pr. kvartal pr. enhed.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at den første betingelse er opfyldt.

Det er videre en forudsætning for momsfritagelse, at leveringen fra foreningen til medlemmerne har en nær tilknytning til foreningens formål, som bl.a. omfatter medlemsaktiviteter.

Af de fremlagte oplysninger fremgår det, at medlemmerne på baggrund af kontingentindbetalingerne fire gange årligt modtager et medlemsblad dækkende den samlede forening, samt også lokale medlemsblade, dækkende de lokale aktiviteter.

Medlemmer har uden anden betaling endvidere adgang til at deltage i medlemsmøder overalt i de i landet oprettede enheder, under forudsætning af, at det enkelte medlem opfylder visse krav.

Herudover afholdes der en række aktiviteter i form af musikarrangementer, festaftener med ledsager mv., som der opkræves særskilt betaling for.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at disse aktiviteter har nær tilknytning til Spørgers formål, og den anden betingelse er derfor tillige opfyldt.

I henhold til den tredje betingelse bemærker Skattestyrelsen, at de formål, som foreninger m.v. skal have for at være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder.

Det bemærkes, at ML § 13, stk. 1, nr. 4 udtømmende nævner de formål, som kan fritage foreninger m.v. fra moms.[Skattestyrelsen tilkendegav i sin indstilling, at det var Skattestyrelsens vurdering, at Spørger, ud fra ordlyden i Spørgers vedtægter, havde et dobbeltformål med fokus på både medlemsaktiviteter samt almenvelgørende aktiviteter, se hertil besvarelsen af spørgsmål 1. Medlemsaktiviteter faldt ikke ind under de formål, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.]^[4]

Spørger har henvist til, at Spørgers formål og aktiviteter er af filantropisk karakter, og har i den forbindelse henvist til Skatterådets bindende svar SKM2017.690.SR.

Skattestyrelsen bemærker i relation hertil, at SKM2017.690.SR omhandlede en almenvelgørende organisation, hvis aktiviteter rettede sig mod børn i Danmark med livstruende sygdomme. Det var Spørgers vision at sikre udbredelsen af Spørger i Danmark, således at alle danske børn med livstruende sygdomme fik mulighed for at få glæde af Spørgers aktivitet.

Det er oplyst, at Spørger tillige har til formål at udføre velgørende arbejde. De velgørende aktiviteter er imidlertid ikke en del af det, som medlemmerne tilbydes for kontingentet ifølge Spørgers hjemmeside.

Spørger ses heller ikke at have fremlagt andre oplysninger, som understøtter, at medlemmerne betaler det kvartalsvise kontingent i forventning om, at kontingentet medgår til at finansiere Spørgers velgørende aktiviteter.

Spørger ses med baggrund i de fremlagte oplysninger derfor ikke at kunne sammenlignes med foreningen i SKM2017.690.SR.

Slutteligt har Spørger ikke fremlagt dokumentation for, hvor stor en del af kontingentindtægten, der anvendes til momsfritagne aktiviteter.

Spørger opfylder på denne baggrund ikke betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, og kontingentet må derfor anses for at være momspligtigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, ønskes det tillige bekræftet, at Spørgers øvrige indtægter, bortset fra udlejning af fast ejendom og bortforpagtning af kantine/køkkendrift, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?

Begrundelse

Henset til besvarelsen af spørgsmål 3 bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, dog med den tilføjelse til begrundelsen til spørgsmål 3, at Spørger ikke har fremlagt dokumentation for, hvor stor en del af kontingentindtægten, der anvendes til momsfritagne aktiviteter.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven § 13 stk. 1.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 

21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Praksis

SKM2003.254.TSS.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at det var styrelsens opfattelse, at Lions Club opfyldte betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk.1, nr. 22, for så vidt angik organisationens aktiviteter med henblik på indsamling af midler, der blev anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Der blev lagt afgørende vægt på, at overskuddet fra de almenvelgørende aktiviteter fuldt ud blev hensat i "aktivitetskasserne" på en særligt båndlagt konto i et pengeinstitut til anvendelse til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, samt at klubberne ved fremlæggelse af et specificeret regnskab over "aktivitetskassens" indtægter og udlodninger, kunne dokumentere overskudsanvendelsen.

Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.2 Betingelser for momsfritagelse

Indhold

Afsnittet beskriver de betingelser, som skal være opfyldt, for at en forening mv. kan få salget af varer og ydelser fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 21.

Afsnittet indeholder:

• Introduktion
• Betingelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Introduktion

Foreninger m.fl., der har salg af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter andre bestemmelser i ML § 13, skal som udgangspunkt momsregistreres og betale moms, når de samlede momspligtige leverancer overstiger momsregistreringsgrænsen i ML § 48. Foreningerne kan dog efter ML § 13, stk. 1, nr. 17 ansøge om momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af et velgørende arrangement. Se afsnit D.A.5.17 om velgørende arrangementer.

Bestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21) om momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreningers m.fl. salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter trådte i kraft den 1. juli 2002. Se lov nr. 291 af 15. maj 2002.

Lovændringen medførte, at de nævnte foreninger m.fl., der har salg af varer og ydelser, hvoraf der som udgangspunkt skal betales moms, under visse nærmere fastsatte betingelser i loven kan vælge at undlade momsregistrering af aktiviteterne. Dette gælder, uanset at deres omsætning overstiger registreringsgrænsen ved salget.

Momsfritagelsen er ikke obligatorisk for momsregistrerede foreninger. En velgørende eller på anden måde almennyttig forening kan derfor enten være momsregistreret eller være omfattet af momsfritagelsen. Er foreningen momsregistreret, vil den som hidtil kunne ansøge om momsfritagelse for et velgørende arrangement efter ML § 13, stk. 1, nr. 17.

I modsætning til reglerne i ML § 13, stk. 1, nr. 17, skal foreningerne ikke ansøge om momsfritagelse før afholdelse af et velgørende arrangement, og de skal heller ikke efterfølgende indsende regnskab for de enkelte arrangementer. Muligheden for at afholde velgørende arrangementer er heller ikke begrænset i antal eller varighed.

Betingelser

Der er fire betingelser, som alle skal være opfyldte, for at salget af varer og ydelser kan fritages for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 21:

1. Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
2. Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter
3. Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål
4.  Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.

Ad 1). Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening

De leveringer af varer og ydelser, som er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 21, er de leveringer, som ikke er fritaget efter andre bestemmelser i ML § 13, stk. 1. Se afsnit D.A.5.21.1 om lovgrundlaget.

Udgangspunktet er altså, at leveringerne er momspligtige, men at de kan fritages på de nærmere opregnede betingelser i bestemmelsen, hvis foreningen m.fl. vælger det.

Det er en betingelse, at foreningen i sig selv har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, således at de foreninger m.fl., der kan opnå fritagelse efter nr. 17, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 21.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttige formål. Overskuddet skal med andre ord komme en videre kreds af personer til gode.

Dette betyder, at der typisk skal være tale om foreninger, som har et formål, der kan omfattes af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6, men det er ikke begrænset hertil.

Ad 2). Salg i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 124), at de aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter

a)      der fremgår direkte af formålet
b)      aktiviteter i tilknytning til formålet samt
c)      andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde.

Eksempler fra bemærkningerne til lovforslaget, høringssvar m.v.

Ad. a)-b) En idrætsklubs primære formål er at dyrke idræt. Salg af mad- og drikkevarer (salg fra kiosk, cafeteria/restaurant), badges, tørklæder mv. i forbindelse med at idrætsklubben afholder et

• stævne
• klubkamp eller
• lignende klubaktiviteter

vil være salg i forbindelse med aktiviteter i tilknytning til klubbens formål, og dermed være omfattet af fritagelsen.

Det samme gælder salg til medlemmerne i forbindelse med daglige aktiviteter i klubben, uden forbindelse med de nævnte særlige arrangementer. Som yderligere eksempler kan i den forbindelse nævnes salg af sportstøj og -udstyr.

Sponsorater, herunder hovedsponsorater, salg af bandereklamer mv. og annonceindtægter i klubblad, kampprogram o. lign., er også salg i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelsen.

Salg af forretningsmæssig karakter kan ikke være omfattet af momsfritagelsen. Se afsnit D.A.5.21.5.

Ad. c) Afholder en idrætsklub fx en julebasar eller en sommerfest, vil denne aktivitet også være omfattet, fordi sådanne lejlighedsvise arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde til at indsamle midler til foreningens primære formål.

En idrætsklubs foredragsvirksomhed "ud af huset" (kommerciel foredrags- eller kursusvirksomhed) nævnes som en aktivitet, der ikke kan anses for at være i tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde. Det kan fx være et kursus i teambuilding for en virksomheds ansatte. Afholder en idrætsklub en klubaften med foredrag om kosttilskud for klubbens medlemmer vil dette være momsfritaget, uanset medlemmernes familie eller naboklubber er inviteret.

Da foreninger med brede formålsbestemmelser, som fx humanitære foreninger, vil have aktiviteter af mere varieret karakter, vil vurderingen af, hvilke aktiviteter der er omfattet af fritagelsen tilsvarende være bredere. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis en sådan forening arrangerer en koncert, racerfestival eller lignende, vil dette salg (typisk entreindtægter) være omfattet af fritagelsen. Salg fra et fast driftssted vil omvendt ikke kunne momsfritages. Se SKM2003.496.LSR om drift af en minigolfbane.

Eksempler fra praksis
Ad. a)-b) Rideklubbers opstaldning, pasning og fodring af medlemmers heste anses for leverancer i forbindelse med rideklubbernes formålsbestemte velgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter (amatøridræt). De omhandlede leverancer kan dermed være momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 1. og 2. punktum.

I tilfælde, hvor udlejningen m.v. fortrinsvis sker til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer derfor er ubetydelig, er det SKATs opfattelse, at leverancerne i sin helhed er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21). Det vil bero på en konkret bedømmelse, om udlejningen er ubetydelig. Se SKM2003.19.TSS.

Sejlklubbers udlejning af bådepladser til medlemmer anses for salg i forbindelse med aktiviteter, som er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk.1, nr. 22 (nu nr. 21). Udlejning til ikke medlemmer vil derimod som udgangspunkt være forretningsmæssig havnedrift, der er undtaget fra momsfritagelsen. Er udlejningen til andre end medlemmer m.v. imidlertid af ubetydeligt omfang, er udlejningen i sin helhed omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), se bestemmelsens 1. og 2. punktum. Det vil bero på en konkret bedømmelse, hvornår udlejningen er ubetydelig. Se SKM2003.19.TSS.

En skytteklubs salg af patroner til medlemmer m.v. i forbindelse med aktiviteter (undervisning/træning, deltagelse i kampe/stævner m.v.) er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22 (nu nr. 21), når de anførte betingelser i bestemmelsen om konkurrencefordrejning og overskuddets brug i øvrigt er opfyldt. Se SKM2003.19.TSS.

Ad 3). Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål

Det er en betingelse, at overskuddet bruges fuldt ud til foreningens velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Med overskud menes overskud efter at udgifterne er afholdt, da der i øvrigt henvises til praksis om dette efter ML § 13, stk. 1, nr. 17. Se afsnit D.A.5.17 om velgørende foreninger.

Betingelsen om brugen af overskuddet skal forstås bogstaveligt. Hvis overskuddet fra det momsfritagne salg i forbindelse med aktiviteter således bruges helt eller delvist til andre formål, er fritagelse efter bestemmelsen udelukket. Fx kan det indvundne overskud fra de omhandlede aktiviteter ikke bruges til et eventuelt sideordnet formål, fx en idrætsklubs forretningsmæssige salg af varer og ydelser.

Det kan typisk vedrøre drift af kiosk, cafeteria/restaurant og lignende aktivitet, men også momspligtige sportsarrangementer med deltagelse af professionelle. Se afsnit D.A.5.21.5 om momspligt ved salg af forretningsmæssig karakter og D.A.5.5 om sportsaktiviteter og arrangementer.

Ad 4). Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L124), at ved vurderingen af om momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter vil kunne medføre konkurrencefordrejning, er det afgørende element fastsættelsen af prisen.

Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsværdien eller den vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne medføre konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.

Andre elementer, som fx

• afstanden til nærmeste konkurrent
• salgets omfang og
• brug af markedsføring mv.

kan være relevante for vurderingen af, om der foreligger konkurrencefordrejning.

Det afhænger derfor af en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings salg medfører konkurrencefordrejning. Der vil i almindelighed ikke foreligge konkurrencefordrejning, så længe foreningens salg af varer og ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne, og momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til at nedsætte priserne.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 13 stk. 1.

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: 

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen mv. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning

Praksis

SKM2017.690.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger generelt var fritaget for moms for sine aktiviteter, f.eks. ved salg af sponsorater, merchandise, afholdelse af events mv, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Skatterådet bekræftede desuden, at der ikke skulle betales moms af den del af spørgers indtægtsgrundlag, der hidrørte fra webshoppen.

Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.4.2 Betingelser for momsfritagelse

Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Levering mod kontingent
• Levering i nær tilknytning til foreningens formål
• Formål omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4
• Ingen gevinst for øje
• Ingen konkurrencefordrejning
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 4, omfatter foreningers og organisationers levering af ydelser, samt varer i nær tilknytning hertil, til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Sådanne leveringer kan ske momsfrit, når følgende betingelser er opfyldt:

• Leveringen er finansieret af kontingentet
• Leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
• Foreningen har et formål, som er nævnt i ML § 13, stk. 1, nr. 4
• Foreningen ikke arbejder med gevinst for øje og
• Afgiftsfritagelsen ikke medfører konkurrencefordrejning.

Se også

Se også afsnit D.A.3.1.4.4 om, hvornår en forening anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed efter ML § 3.

Levering

Der skal være tale om levering mod kontingent, hvilket betyder, at leveringen skal være finansieret af kontingentet og ikke ved særskilte betalinger.

Skatterådet svarede i en sag, at en velgørende forening, der opfylder betingelserne for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, skulle betale moms af salg af varer til medlemmerne, som sker mod særskilt vederlag. Se SKM2010.66.SR.

Levering i nær tilknytning til foreningens formål

Det er en forudsætning for momsfritagelse, at leveringen har en nær tilknytning til foreningens formål, som samtidig skal ligge inden for fritagelsen. Se ML § 13, stk. 1, nr. 4.

Formål omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4

De formål, som foreninger m.v. skal have for at være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som har at gøre med borgerlige rettigheder. ML § 13, stk. 1, nr. 4 nævner udtømmende de formål, som kan fritage foreninger m.v. fra moms.

Se også

Se også afsnit D.A.5.4.3 om retspraksis vedrørende foreningens og organisationens formål.

Ingen gevinst for øje

Det er en forudsætning for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje.

EU-domstolen udtalte i en sag, at et organ kan antages ikke at arbejde "med gevinst for øje", selv om det systematisk tilstræber at skabe et overskud, som det derefter bruger til at udføre sine tjenesteydelser. EU-domstolen udtalte videre, at der ved afgørelsen af, om et organ "ikke arbejder med gevinst for øje", skal tages hensyn til samtlige de aktiviteter, som organet udfører. Se C-174/00, Kennemer Golf & Country Club.

Ved vurderingen skal der derfor tages udgangspunkt i virksomhedens samlede aktiviteter, herunder andre aktiviteter end de, der er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 4.

Vurderingen af begrebet "gevinst for øje" er ikke det samme i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. led., idet der her alene tages udgangspunkt i virksomhedens undervisningsvirksomhed. Se D.A.5.3.6.

Ingen konkurrencefordrejning

Det er en forudsætning for momsfritagelse efter ML § 13, stk. 1, nr. 4, at fritagelsen ikke kan medføre konkurrencefordrejning.

EU-domstolens fortolkning af begrebet "konkurrencefordrejning"

EU-domstolen har ikke direkte fortolket konkurrencefordrejningsbegrebet i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra l, men domstolen har fortolket det tilsvarende begreb i fritagelsesbestemmelsen for tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper af personer (sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. I, litra f). Se C-8/01, Taksatorringen.

EU-domstolens bemærkninger til spørgsmålet om konkurrencefordrejning fremgår af dommens præmis 58-64, hvor domstolen udtaler:

"58. Indledningsvis bemærkes, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. For at momsfritagelse skal kunne nægtes, er det således den omstændighed, at tjenesteydelser, der leveres af en sammenslutning, er fritaget for moms, og ikke den omstændighed, at sammenslutningen opfylder de øvrige betingelser i den pågældende bestemmelse, der skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

59. Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 131 i forslaget til afgørelse, kan det - hvis sammenslutningerne, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder - ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

60. Endvidere bemærkes, at sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, har til formål at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke alle former for virksomhed af almen interesse fra pålæggelse af moms, men alene dem, der er opregnet og beskrevet på detaljeret måde i bestemmelsen (jf. bl.a. dom af 12.11.1998, sag C-149/97, Institute of the Motor Industry, Smi. I, s. 7053, præmis 18, og dommen af 20.6.2002 i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 45).

61. Det er ganske vist korrekt, som det følger af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 36, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes strengt.

62. Det er dog også korrekt, at denne retspraksis ikke tager sigte på at pålægge en fortolkning, som gør de omhandlede momsfritagelser så godt som uanvendelige i praksis.

63. Selv om en sammenholdelse af de forskellige sprogversioner af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), viser, at udtrykket »under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning« ikke udelukkende tager sigte på konkurrencefordrejning, som momsfritagelsen aktuelt vil kunne fremkalde, men også konkurrencefordrejning, som den vil kunne fremkalde i fremtiden, må det dog kræves, at den risiko, som momsfritagelsen i sig selv fremkalder for konkurrencefordrejning, er reel.

64. Heraf følger, at indrømmelse af momsfritagelse skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning."

Af dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, kan det således konkluderes, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må kunne medføre konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud.

Der skal i alle tilfælde ske en konkret vurdering af, om der er en reel risiko for konkurrencefordrejning. Dette skyldes, at EU-domstolen i sagen vedrørende Taksatorringen anfører, at indrømmelse af momsfritagelse skal nægtes, "hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning."

Overført til ML § 13, stk. 1, nr. 4, betyder dommen i sag C-8/01, Taksatorringen, at hvis en momsfritagelse af en forenings eller organisations ydelser til sine medlemmer ikke i sig selv er egnet til at påvirke konkurrencen på et marked for de pågældende ydelser, vil momsfritagelsen ikke "kunne fremkalde konkurrencefordrejning" i den betydning, som udtrykket er brugt i ML § 13, stk. 1, nr. 4.

Se også

Se også afsnit D.A.5.19 om momsfritagelsen for selvstændige grupper af personer i ML § 13, stk. 1, nr. 19, og den her omtalte afgørelse fra Skatterådet, SKM2007.16.SR, hvor en sammenslutning af fagforeninger var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 19.