ABL § 2 b omfatter den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved 
afståelse af andelsbeviser m.v. samt udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger 
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Det er foreninger, hvis formål er 
at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres 
deltagelse i andelsforeningens virksomhed som aftagere, leverandører el.lign. 
Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen 
med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overstiger 25 
pct. af den samlede omsætning. Se nærmere 
S.A.1.4.1.
Det bemærkes, at ABL § 2 b finder anvendelse, uanset hvornår andelsforeningen 
er stiftet og uanset medlemskabets varighed. Stiftelsestidspunktet har dog betydning 
for eventuel dispensation for beskatning efter § 2 b, ved afståelse af 
andele m.v. Se nærmere 
S.G.10.4.
Vedrørende 
den skattemæssige behandling af udbytter og udbetaling af likvitationsprovenu 
forud for det kalenderår hvor selskabet endeligt opløses, se 
S.F.1.1.
Vedrørende den skattemæssige behandling af afståelsessummen ved tilbagesalg 
til udstedende selskab, se 
S.F.1. Om 
dispensation fra beskatning efter ABL § 2b, se 
S.G.10.4