TL § 17, stk. 2, BKG § 5, stk. 1 De oplysninger som havnemyndighederne er i besiddelse af om skibes forventede ankomst samt uanmeldte skibes ankomst, skal videregives til toldcentret.
 
TL § 18, stk. 1 og 2, BKG § 5, stk. 2 Skibets fører skal snarest efter et skibs ankomst mundtlig eller pr. telefax anmelde til toldcentret, hvorfra skibet kommer, og hvilken ladning det medfører.  
 
Pligten til at anmelde gælder for alle skibe, der ankommer fra ikke-EU-lande og skibe der ankommer fra EU's toldområde med uberigtigede varer som ladning eller proviant.  
 
Anmeldelsen kan indgives via repræsentant for rederiet, havnemyndighederne, mægler eller agent.
 
Undtagelser Passagerskibe i rutefart og færger er undtaget fra bestemmelserne om anmeldelse, når toldcentret forud har modtaget fartplan.
 
TL § 18, stk. 3, BGK § 5, stk. 5, BGK § 14, stk. 1 Told•Skat har fastsat tilsvarende undtagelser for visse andre skibe, se D.1.1.5 Lettelser i kontrollen.