Lovhjemlen til fradrag for befordringsudgifter findes i LL §§ 9 B, 9 C og 9 D, jf. § 9. Hertil knytter sig bek. nr. 873 af 17. okt. 1994 om visse ligningslovsregler mv. kap. 2.
Fradragene, herunder de af Ligningsrådet fastsatte kilometersatser, er fastsat ud fra sondringen mellem erhvervsmæssig kørsel (LL § 9 B) og privat kørsel (LL § 9 C og D). Kørsel mellem hjem og indtægtsgivende arbejdsplads anses i den henseende som privat kørsel bortset fra de første 60 dage, se A.F.3.2
Afsnit A.F.3.2, om erhvervsmæssig befordring, skal ses i sammenhæng med afsnit A.B.1.7.1 og 2, om befordringsgodtgørelser, da en evt. udbetalt skattefri godtgørelse vil få betydning for befordringsfradraget. Dette gælder såvel egentlig befordringsgodtgørelse som andre godtgørelser, der antages at indeholde kompensation for udgifter til befordring.