Reglerne om skattefri rejsegodtgørelse er ændret dels ved lov nr. 1063 af 12. dec. 1996, dels ved lov nr. 452 af 10. juni 1997.► Ligningsrådet har udsendt TSS-cirk. 1997-33. Der gælder pr. 1. jan. 1998.◄ Der henvises til oversigten over de nye regler i afsnit A.B.1.7.► ◄I det følgende omtales de for 1998 gældende regler og retningslinier for fradrag.

Hvem kan anvende Ligningsrådets regler og satser?Fra og med 1. jan. 1997 kan både offentligt og privatansatte anvende reglerne i LL § 9, stk. 5 om bl.a. standardfradrag efter Ligningsrådets satser og retningslinier. Offentligt ansatte er dog afskåret fra at anvende Ligningsrådets satser, i det omfang reglerne i SL § 5, litra d, benyttes, jf. afsnit A.F.1.2. Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk. 5 gælder også for bestyrelsesmedlemmer o.l., jf. LL § 9, stk. 8. Udbetales der ikke godtgørelse, kan de foretage standardfradrag med satserne. Fradraget skal dog ikke, som ved lønmodtagere, reduceres med bundgrænsen i LL § 9, stk. 1.

Hvem kan ikke anvende Ligningsrådets regler og satser?En række persongrupper er afskåret fra at foretage standardfradrag med Ligningsrådets almindelige satser. Det gælder ansatte, der i deres hverv tranporterer varer eller personer, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning eller udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter LL § 7 r eller 7 K eller aftjener værnepligt, jf. afsnit A.B.1.7.2 om skattefri rejsegodtgørelse. For nogle lønmodtagergruppers vedkommende har Ligningsrådet dog fastsat særlige satser. Det gælder langturschauffører, turistchauffører og flyveselskabernes flyvende personel, jf. nærmere afsnit A.F.2.
Ligningsrådet har tilsvarende fastsat særlige satser for fagforeningsfunktionærer og handelsrejsende, når disse er på éndagsrejser, jf. nærmere afsnit A.F.2.

RejseDet er en forudsætning for standardfradrag med Ligningsrådets satser, at der er tale om udgifter afholdt i forbindelse med "en rejse". Fra 1. jan. 1997 er rejsebegrebet udvidet og defineret i loven, jf. LL § 9, stk. 5. Se nærmere om rejsebegrebet i afsnit► ◄A.B.1.7.2.►

RejseudgifterRejseudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er dækket af en skattefri godtgørelse efter LL § 9, stk. 5.
Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for et beløb svarende til satserne. Tilsvarende kan der foretages fradrag for et beløb svarende til differencen, hvis udbetaling er sket med et lavere beløb end satserne. Dette følger af LL § 9, stk. 5, sidste pkt. samt pkt. 6.1. i► ◄ TSS-cirk. 1997-33. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres. Fradraget skal reduceres med bundgrænsen på ►4.000 kr.◄ i LL § 9, stk. 1.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke en skattefri godtgørelse efter reglen i LL § 9, stk. 9, kan den ansatte ikke i stedet fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt skattefrit (30 pct.► ◄af satsen for fortæring). Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling er sket med et lavere beløb end 30► ◄pct. af satsen for fortæring. Se nærmere afsnit► ◄A.B.1.7.2. om LL § 9, stk. 9.
Ved opgørelsen af fradraget for rejser med/uden overnatning i Danmark samt rejse uden overnatning i udlandet har Ligningsrådet vedtaget, at der skal anvendes følgende satser for indkomståret 1998:

  • Logi : 146 kr. pr. døgn
  • Fortæring: 263, 45 kr.
  • Tilsluttede rejsedage og rejse uden overnatning: 11 kr. pr. påbegyndt time.

Ved opgørelsen af fradraget for rejser med overnatning i udlandet anvendes de af Ligningsrådet vedtagne satser, der svarer til satserne fastsat for statens ansatte ved rejse i udlandet, se► ◄afsnit A.B.1.7.2.
Der kan ikke foretages fradrag for rejseudgifter,► ◄som afholdes af arbejdsgiveren. Standardfradraget skal derfor reduceres, hvis der på møder/rejser modtages hel eller delvis fri fortæring, jf. pkt. 4.3. i TSS-cirk. 1997-33. Afholdes udgifterne til kost mv. af en anden end arbejdsgiveren - men i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste - skal standardfradraget tilsvarende reduceres, jf. TfS 1996, 697. Ved rejse i Danmark med/uden overnatning og ved rejse uden overnatning i udlandet sker der reduktion for morgenmad, frokost og middag med henholdsvis ►39,52 kr., 79,04 kr. og 79,04 kr◄. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen i det pågældende land med 15 pct., 30 pct. og 30 pct.
Standardfradraget skal tilsvarende reduceres, når der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage. Fra og med den 29. dag reduceres satserne med 1/3 ved rejse i Danmark og 1/4 ved rejse i udlandet, Grønland og Færøerne, jf. nærmere afsnit A.B.1.7.2.

Øvrige rejseudgifterØvrige rejseudgifter, for hvilke der ikke er udbetalt en godtgørelse efter Ligningsrådets satser eller taget et tilsvarende fradrag, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang udgifterne er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradraget er begrænset af ►4.000 kr.'s-grænsen,◄ jf. LL § 9, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen har nedenfor udarbejdet nogle retningslinier, som kan anvendes i forbindelse med ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der kan indrømmes fradrag for afholdte rejseudgifter.
Dette spørgsmål er aktuelt fra den 1. april 1999, hvor overgangsperioden for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse/standardfradrag ophører. Der henvises til oversigten over de nye regler i afsnit A.B.1.7. Spørgsmålet er også aktuelt i de tilfælde, hvor der ud over en modtaget standardgodtgørelse foretages fradrag for dokumenterede/sandsynliggjorte merudgifter ved rejse.
Den nærmere vurdering af, om der kan indrømmes fradrag for merudgifter i forbindelse med en rejse, kan opløses i følgende momenter:
  • Eksistensen af kvitteringer mv. og de nærmere krav til udformningen af disse.►
  • Afgrænsningen af de meromkostninger, der kan indrømmes fradrag for under rejsebegrebet. Dette er bl.a. et spørgsmål om udgiftstype og udgiftsniveau.►
  • Endelig behandles betydningen af et sparet hjemmeforbrug.

DokumentationskravIndledningsvis bemærkes, at det normalt må forventes, at ligningsmyndigheden dels vil anmode om at se bilag for rejseudgifter, dels nærmere undersøger disse bilag, fordi der er tale om et område, hvor skillelinien over til privatudgifter er meget skarp.
  • For så vidt angår de udgifter, der relaterer sig til fortæringen, synes det muligt at tage udgangspunkt i de retningslinier og den praksis, der har udviklet sig vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter. Praksis mv. er beskrevet bl.a. i Ligningsvejledningen 1996► ◄afsnit A.F.1.14. Heraf fremgår, at det normalt vil være et vilkår for adgangen til at fradrage udgifterne, at udgifterne kan dokumenteres ved bilag, og at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser, der er betalt for.
    I afsnit A.F.1.14 om repræsentationsudgifter er dette beskrevet på denne måde: "Det må normalt► ◄kræves, at et sådant bilag er dateret og angiver udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren, at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører og endelig, at det (når dette er sædvanligt) er forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling). Specielt med hensyn til restaurationsbilag som dokumentation for repræsentationsudgifter bør yderligere fordres, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.......Hvor der ikke foreligger fornøden ....dokumentation, må fradrag for repræsentationsudgifter fastsættes efter et skøn."
    De retningslinier, der her er skitseret, kan være vejledende ved ligningsmyndighedens bedømmelse af, om der skal indrømmes fradrag for fortæringsudgifter. Dog kan det formentlig ikke forlanges, at bilaget skal angive modtageren eller modtagerens ledsager. Vedrører regningen flere personer, bør der skønnes over, hvilke udgifter, der kan► ◄henføres til den skatteyder, der er på rejse.
    Er der tale om skatteydere, som bor det samme sted under en udstationeringsperiode eller tilsvarende længerevarende ophold, vil det formentlig være meget almindeligt, at der fremvises dokumentation i form af regninger fra supermarkeder mv., fordi maden da laves selv. Sådanne regninger vil alt andet lige være kvitterede (kasseapparatstemplede).
    For så vidt angår regninger, der ikke umiddelbart lader sig tyde, enten fordi de er håndskrevne eller udfærdiget på et fremmedsprog, vil ligningsmyndigheden i de fleste tilfælde være i stand til at vurdere, om der er tale om et eksternt bilag (der er udsteder på), og om de udgifter, der er afholdt ifølge bilaget, er berettigede udgifter (bl.a. på grundlag af beløbets størrelse). I denne forbindelse må det antages, at der normalt ikke vil være behov for, at skatteyderen fremviser udgiftsbilag, der er oversat til dansk.
  • Rejseudgifter i form af logiudgifter vil typisk være nemme at dokumentere ved regninger mv. Som altovervejende hovedregel kræver fradrag for logiudgifter, at skatteyderen kan fremvise et eksternt bilag herpå. Det samme vil være tilfældet for rejseudgifter i form af transportudgifter. Bygningshåndværkere mv., der selv er ejer af en skurvogn, som anvendes til logi, kan ikke fremvise eksterne bilag vedrørende logiet, men der kan i stedet, som et ligningsmæssigt fradrag, foretages årlige afskrivninger (driftsmiddel).
  • En lønmodtager kan ikke opnå fradrag for udgifter, som samtidig afholdes af arbejdsgiveren - enten som fri fortæring/fri logi eller ved udlæg efter regning. Ligningsmyndigheden skal derfor tage højde herfor, hvor dette er muligt.

MeromkostningerUnder dette punkt behandles spørgsmålet om, hvori merudgifterne består, dog kun de udgifter, som overstiger grundbeløbet på 4.000 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Der må, på sædvanlig vis, foretages en afgrænsning af de udgifter, der hører under begrebet rejse. Dernæst må der skønnes over udgifternes størrelse:
  • Fortæring. Herunder hører► ◄morgenmad, frokost og aftensmad og småfornødenheder.
    Der kan ikke på forhånd lægges et "loft" for et rimeligt merudgiftsniveau. Det vil dog være nærliggende at skele til den fastsatte døgnsats på 263 kr. (pristalsreguleret), jf. LL § 9, stk. 6. Denne sats er fastsat på baggrund af den nuværende danske dagsats, som ikke er baseret på priserne for 2 retters frokost og 3 retters aftensmad, men som er fastsat ud fra en rimelig omkostningsvurdering ved rejse i Danmark. Det må antages, at skattemyndighederne vil acceptere fortæringsudgifter af denne størrelse, hvis dokumentationen i øvrigt er i orden.
    Hvorvidt det er muligt at opnå fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger dette niveau, må afgøres konkret. Der kan være lande, som generelt er dyrere at rejse i end Danmark, hvilket LL § 9, stk. 6 også tager højde for ved at bemyndige Ligningsrådet til at fastsætte højere satser for særlige lande. Ligningsmyndigheden må konkret tage stilling til, om et udgiftsniveau er rimeligt. Ved denne vurdering kan myndighederne eventuelt lade sig vejlede af ECA´s prisoplysninger om fortæringsudgifter, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds redegørelse, som er gengivet i Skatteministeriets rapport fra maj 1997. "Employment Conditions Abroad Ltd." (ECA) er et firma, som yder rådgivning om leveomkostnings-, pris- og rejseomkostningsundersøgelser til virksomheder. Det har personale, som er stationeret i udlandet eller som rejser i tjenesten. En sammenligning med ECA´s prisoplysninger er dog ikke ensbetydende med, at der ikke konkret vil kunne indrømmes et fradrag for fortæringsudgifter, der overstiger ECA´s prisniveau. I alle tilfælde er det en forudsætning for fradrag, at der kan fremvises regninger mv., hvoraf det fulde fortæringsbeløb fremgår.
    Det må endvidere forventes, at ligningsmyndigheden også vil se på, hvilke forhold, den pågældende skatteyder bor under:
    Bor en skatteyder under forhold, hvor der ikke er adgang til at lave mad selv, således at maden må spises ude, må det antages, at skatteyderen normalt kan få fradrag for det dokumenterede beløb.
    Bor man derimod under forhold, hvor man selv kan lave mad,► ◄ f.x.► ◄ fordi man har en egentlig bolig med køkkenfaciliteter, vil der normalt kunne indrømmes fradrag for de udgifter, der medgår til at lave maden. Derudover vil der kunne indrømmes et skønnet fradrag for dokumenterede restaurationsudgifter.
    Dette gælder tilsvarende for ansatte, der bor i en campingvogn eller en skurvogn med køkkenfaciliteter. Da køkkenfaciliteterne kan være sparsomme, bør det i videre omfang accepteres, at der spises "ude".
  • Logiudgifter. Finansministeriet har opereret med en overgrænse for logiudgifter, der maksimalt kunne godtgøres ved udlæg efter regning. En sådan tilsvarende grænse kendes ikke på privatsiden.
    Det må antages, at der normalt ikke nægtes fradrag for logiudgifter uanset beløbsstørrelse, medmindre der er tale om helt ekstraordinært høje beløb.
    På logiregningen kan endvidere være påført andre udgifter - eksempelvis benyttelsesafgifter til sauna, swimmingpool samt andre fritidsaktiviteter, telefon mv. Der må foretages et skøn over, om det fulde beløb kan fradrages.
  • Udgifter til småfornødenheder. Det kan f.x. være udgifter til brusebad, telefon og toiletbesøg. I det omfang sådanne udgifter kan dokumenteres eller sandsynliggøres, kan der indrømmes fradrag herfor.
  • Udgifter til transport. Taxiregninger, der vedrører mødeaktiviteter, fly- og togbilletter i forbindelse med møder mv., vil kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag efter reglerne i LL § 9 B, jf. ► ◄§► ◄9 C.

Sparet hjemmeforbrugI forbindelse med merudgifterne til fortæring skal der endvidere tages højde for et sparet hjemmeforbrug, som for 1998 udgør kr. 55 pr. døgn.
Ved fastsættelsen af standardsatsen på de 263 kr., jf. LL § 9, stk. 6, herunder Ligningsrådets satser i overgangsperioden, er der taget højde for et sparet hjemmeforbrug. Tages der alene fradrag med standardsatsen, dvs. i de tilfælde, hvor der efter reglerne er mulighed herfor, skal fradragsbeløbet derfor ikke reduceres med et beløb for sparet hjemmeforbrug.
I alle andre tilfælde skal der tages højde for et sparet hjemmeforbrug. Det gælder dels de tilfælde, hvor brug af standardsatserne er udelukket efter reglerne, dels de tilfælde, hvor der foretages fradrag for udgifter udover standardsatsen.
Nedenfor er vist et par eksempler på, hvorledes et givent fortæringsfradrag beregnes:

◄A. Lønmodtageren er dækket af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse/standardfradrag med satserne.

Ex. 1 Lønmodtageren afholder selv udgifterne til fortæring.
Fortæringsudgifter ifølge bilag 230 kr.
Ligningsmæssigt fradrag263 kr.

(Det bemærkes, at der dog kun kan opnås et ligningsmæssigt fradrag for lønmodtagerudgifter, der overstiger grundbeløbet på 4.000 kr. i 1998).

Ex. 2 Lønmodtageren modtager skattefri standardgodtgørelse og afholder selv yderligere udgifter.
Fortæringsudgifter ifølge bilag 500 kr.
- skattefri godtgørelse 263 kr.
-► ◄sparet hjemmeforbrug 55 kr.
Ligningsmæssigt fradrag 182 kr.

Ex.► ◄3 Lønmodtageren modtager skattefri standardgodtgørelse og afholder selv yderligere udgifter.
Fortæringsudgifter ifølge bilag 300 kr.
- skattefri godtgørelse 263 kr.
-► ◄sparet hjemmeforbrug 37 kr.
Ligningsmæssigt fradrag 0 kr.

B. Lønmodtageren er ikke dækket af reglerne om skattefri rejsegodtgørelse/standardfradrag med satserne.(F.x. fordi den pågældende har arbejdet samme sted i mere end 3/6 måneder).

Ex. 4 Lønmodtageren afholder selv sine fortæringsudgifter.
Fortæringsudgifter ifølge bilag 500► ◄kr.
-► ◄sparet hjemmeforbrug 55 kr.
Ligningsmæssigt fradag 445 kr.

Ex. 5 Lønmodtageren afholder selv sine fortæringsudgifter.
Fortæringsudgifter ifølge bilag 280 kr.
-► ◄sparet hjemmeforbrug 55 kr.
Ligningsmæssigt fradag 225 kr.

Selvstændigt erhvervsdrivendeFra 1. juli 1997 kan selvstændigt erhvervsdrivende ved rejse med overnatning i udlandet også foretage standardfradrag i stedet for at fradrage de faktiske merudgifter, jf. LL § 9, stk. 7 samt pkt. 6.1.3. i TSS-cirk. 1997-33. Se også► ◄ LV afsnit► ◄E.B.3.2. Ved rejse i Danmark kan der kun fradrages rejseudgifter mod dokumentation.