Ved realkreditinstitutter mv. forstås realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3.
Med virkning fra indkomståret 1987 blev der indført indkomstskattepligt for realkreditinstitutter og visse andre kreditinstitutter. Institutterne blev derved omfattet af KGL's dagældende regler om næringsskattepligtige selskaber mv. I tilknytning hertil blev der dog samtidig indsat en særregel i KGL, som betød, at størstedelen af  realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed blev fritaget for KGL's almindelige regler. Fritagelsen blev indført med virkning fra indkomståret 1987.
Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 er systemet for den skattemæssige behandling af institutternes behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld blevet ændret. Efter det nye system skal institutterne generelt anvende KGL's almindelige regler, bortset fra reglen i § 7, stk. 2 om begrænsning i fradragsretten for tab på gæld, der skal indfries til overkurs. Den hidtidige  særregel videreføres dog i § 10 for visse udlån, men samtidig med mulighed for at overføre disse udlån under de almindelige regler inklusive undtagelsen fra reglerne i § 7, stk. 2.
 
Realkreditinstitutternes virksomhed Institutternes virksomhed kan deles i to dele. Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde osv. Denne del har hele tiden været omfattet af KGL's almindelige regler.
Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling.
Institutternes udlånsvirksomhed er reguleret af eller opfylder de facto et såkaldt balanceprincip. Oprindeligt var realkreditinstitutterne reguleret af det såkaldte strikte balanceprincip, der indebærer et krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Det strikte balanceprincip indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Det strikte balanceprincip blev senere afløst af et generelt balanceprincip, hvor kravet til balance vedrører forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne. Balanceprincippet betyder, at der er symmetri i betalingerne på henholdsvis pantebrevet og obligationerne.
Den særlige fritagelsesregel, der er videreført i § 10, dækker den del af institutternes udlånsvirksomhed, hvor det strikte balanceprincip er opfyldt samt en række nærmere opregnede udlån. Den øvrige del af udlånsvirksomheden har hele tiden været omfattet af KGL's almindelige regler.