Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.
►
◄Nyere bygningEr bygningen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori bygningen mv. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat efter lovens § 19 A.
Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har formind sket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal den foretagne forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.
Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, indgår afskrivningsgrundlagene for samtlige afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget, selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes.
►
◄Gammel bygningFor bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, er beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og installationer, selv om f.eks. kun én af bygningerne eller installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger mv., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. ►
◄Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning. Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan arealfordelingen være vejledende. Der må dog herved henses til, at ejendom mens lokaler i vurderingsmæssig henseende kan indgå med forskellig vægt i ejendomsværdien.
Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens anmodning i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er inddraget under byzone eller sommerhusområde. Derimod kan en vurdering efter vurderingslovens § 4 B ikke anvendes, da en sådan vurdering alene har betydning for opgørelse af den skattepligtige avance efter ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. § 4 B, sidste pkt.
Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.
Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der lægges til grund, er det således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som beregningsgrundlag.►
◄
Både nyere og gamle bygningerSkal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger mv., der er anskaffet før den 1. jan. 1982, og bygninger mv., der er anskaffet efter denne dato, må de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til afskrivningsberettigede bygninger mv. fra før den 1. jan. 1982, skal altså lægges sammen med afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.
Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien, således at bygninger mv., anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, udskilles af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.
Såfremt der den 1. jan. 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår afskrivningsgrundlaget for forbedringen i beregningsgrundlaget for straksafskrivningen. Forbedringen vil også komme til at indgå i ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et skøn over bygningens ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne værdi, der skal indgå i beregningsgrundlaget for straksafskriv ningen.
Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på jordbrugs bedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks. betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729 (TfS 1987,471).
Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af afskrivningsgrundlaget for året før forbedringsåret. Det betyder, at der allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.
I lsr. 1985.86 fandt Landsskatteretten, at der ved beregning af straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte byggearbejder, at de måtte anskues som én samlet ombygning. Herefter måtte straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende driftsbygninger.
Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives. Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor, jf. AL § 21, stk. 3. Der sker altså ingen reduktion for nedbrændte bygninger.►
◄
Tidligere ombygning eller forbedringEr der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår afskrivnings grundlaget for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis udgifterne er afholdt den 1. jan. 1982 eller senere. Er den tidligere afholdte udgift fratrukket efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i beregningsgrundlaget.►
◄En ombygnings- eller forbedringsudgift afholdt før den 1. jan. 1982, indgår i beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien, der danner grundlag for beregningen.
Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget formål eller ikke, jf. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning, idet det er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.
Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den oprindeli ge bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet) ske på grundlag af arealfordelingen efter tilbygningen.
Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og med tilbygningsåret.
Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.►
I den nye afskrivningslov, der har virkning fra og med indkomståret 1999, er reglerne om straksafskrivning (i den nye lov "straksfradrag") ændret væsentligt. Bl.a. opgøres beregningsgrundlaget som 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den enkelte bygning, og ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes vedligeholdelsesudgifter◄.