A.C. 2.3.1 § 53 A-ordninger


	PBL § 53 A gælder for pensionsordninger mv. uanset, om de er oprettet i Danmark eller udlandet og omfatter derfor også ordninger oprettet af danskere, der aldrig har været udlandsdanskere. Der er ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordninger omfattet af bestemmelsen, hvilket modsvares af, at udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 2 og stk. 5. Foretages der indbetalinger til en ordning omfattet af PBL § 53 A af en arbejdsgiver eller en tidligere arbejdsgiver, skal præmien/bidraget medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53 A, stk. 2, 2. pkt. ►Ved en tilføjelse til PBL § 53 A, stk. 2, er det på tilsvarende vis sikret, at indbetalinger fra en udsendt medarbejders arbejdsgiver til en pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle m.fl. skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens m.fl.s skattepligtige indkomst (og således ikke ved opgørelsen af den udsendte medarbejders skattepligtige indkomst), forudsat at de beskrevne betingelser er opfyldt. Er den medfølgende ægtefælle skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og er den udsendte medarbejders arbejdsgiver dansk, anses pensionsbidraget fra dansk side for værende indkomst omfattet af OECD-modeloverenskomstens artikel 15 (privat arbejdsgiver) eller 19 (offentlig arbejdsgiver) for den udsendte medarbejder. Hvorvidt bopælslandet anser pensionsbidraget for skattepligtigt, og i givet fald hos hvilken ægtefælle, afhænger af bopælslandets lovgivning. Disse særlige skattemæssige konsekvenser af en pensionsordning for ægtefællen m.fl. til en udsendt medarbejder har virkning fra og med indkomståret 1999, jf lov nr. 170 af 15. marts 2000. ◄ Det løbende afkast af de omfattede ordninger er som udgangspunkt indkomstskattepligtig som kapitalindkomst, jf. PBL § 53 A, stk. 3, samt PSL § 4, stk. 1, nr. 15, se endvidere nedenfor. Hvilke ordninger Følgende ordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1: livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1 pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1, og syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Det bemærkes, at rene risikoforsikringer er omfattet af den nye bestemmelse. Rene risikoforsikringer er livsforsikringer, som alene kan komme til udbetaling ved den forsikredes død, invaliditet ►eller livstruende sygdom, jf. lov nr. 294 af 29. april 2000 ◄i en forud aftalt periode, der senest skal udløbe første policedag efter forsikredes fyldte 80. år. Som en særregel skal der ikke ske afkastbeskatning af rene risikoforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4. Bestemmelsen omfatter endvidere både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab. At en dansk forsikring eller pensionskasseordning ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel I, kan f.eks. skyldes, at der er aftalt udbetaling før det fyldte 60. år eller at indsættelse af begunstigede ikke opfylder betingelsen i PBL § 5, stk. 2. Ændringer af forsikringer efter 18. feb. 1992 Anvendelse af aftalelovens regler ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen § 6 i lov nr. 569 af 24. juni 1992 indebærer, at ændringer efter den 18. feb. 1992 af en eksisterende forsikringsaftale fører til, at der foreligger en nyoprettet forsikring, der omfattes af reglerne i § 53 A. Det gælder ændringer, der, såfremt de havde foreligget i en accept, havde medført, at accepten ikke stemte overens med tilbuddet, jf. aftalelovens § 6. Dette rejser spørgsmålet, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i et forsikringsforhold etableret før de nævnte tidspunkter, uden at den pågældende forsikring derved i forhold til afgiftsreglen må betragtes som en ny forsikring. For forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992 gælder herefter, at ændringer, der ikke er aftalt endeligt og bindende mellem forsikringstager og selskab før den 18. feb. 1992, fører til, at der foreligger en ny forsikring omfattet af reglerne. Det gælder i eksempelvis følgende 5 tilfælde: Forlængelse af forsikring inden forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden og præmiestørrelsen ikke ændres. Såfremt der inden den 18. feb. 1992 forelå en endelig og bindende aftale om forlængelse af en forsikring, omfattes den ikke af de nye regler. Derimod er alene en ret for forsikringstageren i en aftale til vilkårligt at forlænge forsikringen ikke tilstrækkeligt til at friholde forsikringen for § 53 A. Forlængelse af præmiebetalingstid. Det gælder uanset, at præmien ikke ændres. Forhøjelse af præmier. Det gælder uanset, at præmiebetalingstiden ikke ændres. En forhøjelse af den årlige opsparingspræmie vil medføre, at den til forhøjelsen svarende del af forsikringen betragtes som en ny forsikring. Hvis forhøjelsen umiddelbart følger af aftalen, således som denne var affattet før den 18. feb. 1992, vil det dog ikke ændre forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, såfremt forsikringstageren er uden indflydelse på forhøjelsens størrelse. Det kan f.eks. dreje sig om en aftalt pristalsregulering af såvel forsikringssum som præmie eller om en forhøjelse af forsikringssummen som følge af bonustilskrivning Forlængelse af forsikring ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Det gælder uanset, at forsikringen forlænges som præmiefri forsikring. Forsikringen bliver ikke omfattet, hvis den inden den 18. feb. 1992 er blevet forlænget. Yderligere forlængelser efter den 18. feb. 1992 anses som en nytegning af forsikring, selvom det oprindeligt var forudsat, at der skulle kunne vælges yderligere forlængelse. Det gælder også 1-årige forlængelser. Forlængelse af præmiebetalingsperioden medfører, at forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode må betragtes som nytegnet. Ved fortolkning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6 kan aftalelovens regler i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfortolkning af reglerne. En formålsfortolkning indebærer, at i tilfælde, hvor en ændring af forsikringsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, er forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Herved opnås skattemæssig ensartet behandling af forsikringer oprettet før den 18. feb. 1992, hvori der foretages ændringer, og nyoprettede forsikringer. Ved en afkortning af præmiebetalingstiden den 18. feb. 1992 eller senere, bliver forsikringen omfattet af reglerne i § 53 A. Hvis derimod præmiebetalingstiden afkortes, og præmien nedsættes eller hvis præmiebetalingen helt bortfalder, og forsikringen omskrives til fripolice eller er uforandret, bliver forsikringen henset til formålet med reglerne dog ikke omfattet af § 53 A. Genopskrivning af en forsikring, der er begæret omskrevet til fripolice må derimod betragtes som nytegning. Genoptagelse af en forsikring, der har været misligholdt på grund af manglende præmiebetaling, påvirker ikke forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, såfremt forsikringsdækningen har været opretholdt i misligholdelsesperioden. Har misligholdelse med præmiebetalingen derimod medført forsikringsaftalens bortfald, vil der, såfremt forsikringen træder i kraft igen, være tale om en ny forsikring, som er omfattet af afgiftsreglerne. Hvis der kræves nye helbredsoplysninger som betingelse for genoptagelse af forsikringsaftalen, vil der være tale om ny aftale, uanset om helbredsoplysningerne giver anledning til ændring af præmierne. Er det inden den 18. feb. 1992 aftalt, at præmierne fremover skal reguleres på en nærmere fastlagt måde f.eks. med en fast procentsats eller som en andel af lønnen, bliver forsikringen henset til aftalelovens regler ikke omfattet af § 53 A. Hvis en aftalt årlig præmieregulering med en bestemt procentsats af forsikringstageren kan vælges reguleret med en lavere procentsats end den aftalte, bliver forsikringen heller ikke omfattet. Derimod vil en udelukkende ret for forsikringstageren til at foretage indskud, der ikke er nærmere aftalt, medføre, at forsikringen, ved et indskud, når henses til såvel aftalelovens regler som reglernes formål, bliver omfattet af § 53 A. Hvis en forsikringssum efter den 18. feb. 1992 forhøjes alene på grund af bedre helbredsvilkår, og præmien i øvrigt er uændret, bliver forsikringen ikke omfattet af § 53 A, idet der i dette tilfælde ikke bringes flere midler uden for indkomstbeskatning. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor de bedre helbredsvilkår i stedet medfører, at forsikringssummen er uændret og præmien nedsættes. En ændring af præmiebetalingsterminerne indenfor året fra f.eks. kvartårlige betalinger til helårlige eller fra helårlige til kvartårlige, vil henset til formålet heller ikke føre til, at forsikringen bliver omfattet af § 53 A. Hvis en allerede aftalt løbende præmiebetaling afløses af et engangsindskud, bliver forsikringen derimod som nævnt ovenfor omfattet af § 53 A. Det er som nævnt udgangspunktet, at ændringer i en livsforsikring, der er oprettet før PBL § 53 A i relation til denne regel må anses for en nytegning. Overdragelse Overdrages en forsikring efter den 18. feb. 1992, bliver den efter § 6, jf. lov nr. 569 af 24. juni 1992, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, bortset fra de tilfælde, hvor overdragelsen sker ved arv. Told- og Skattestyrelsen har modtaget en henvendelse vedrørende klausuler i livsforsikringsselskabers policer i relation til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 18. februar 1992, der ændrede PBL § 50 og indsatte PBL § 53 A. Henvendelsen drejer sig om en dansker, som var bosat i Spanien og døde i 1996. Afdøde har to arvinger og efterlader sig to policer i et udenlandsk forsikringsselskab. Forsikringerne indeholder en bestemmelse om, hvem forsikringerne skulle tilfalde, når ejeren af forsikringen dør. I denne sag anvendes ordet "Grantee", som blev defineret som "he to whom any grant is made". Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelsen har PBL § 53 A virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere.Bestemmelsen har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato. I de almindelig bemærkninger til lovforslaget, jf. lovforslag nr. L229, 1991-92, fremgår det, at ordninger i udenlandske forsikringsselskaber kan tegnes enten som en ophørende forsikring, der udløber på et nærmere bestemt tidspunkt eller som en livsvarig ordning. Børn eller børnebørn indsættes i nogle tilfælde som de forsikrede i de livsvarige ordninger. Når forsikringen tegnes med eksempelvis et barn som forsikret, kan der i policen indføjes en bestemmelse om, at den pågældende skal indtræde som ejer af forsikringen ved den første ejers død. Herved går forsikringen i arv, og først når barnet dør, udbetales ordningen. Ved at indsætte børn eller børnebørn som de forsikrede liv, reduceres risikoelementet meget væsentligt. Sammenfattende udtalte Told- og Skattestyrelsen efter forelæggelse for Departementet, at forsikringerne efter at disse er overgået til arvingerne vil være omfattet af overgangsbestemmelsen i § 6, jf. lov nr. 569 af 18. februar 1992, hvorefter forsikringerne fortsat vil være omfattet af den dagældende regel i PBL § 50. Afgørelsen er offentliggjort i TfS 1999, 635 (TSS). Se endvidere kommentaren til afgørelsen i TfS 1999, 663. Hvis en forsikring skifter ejer, må dette derfor betragtes som en nytegning, medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af lovgivningen. Som eksempel på ejerskifte, der følger af aftalen, kan nævnes den situation, hvor forsikringstageren og den forsikrede (den, på hvis liv forsikringen er tegnet) ikke er én og samme person, og hvor det i policen er anført, at forsikringstagerens rettigheder ved dennes død overgår til den forsikrede. Som eksempel på ejerskifte, der følger af lovgivningen, kan nævnes den situation, hvor en begunstiget ved forsikringstagerens død indtræder i dennes ret efter aftalen i medfør af reglerne i FAL § 110. Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, idet ægtefællen indtræder som ejer af den del af forsikringen, der overdrages vedkommende, med sædvanlige ejerbeføjelser. Indsættelse af begunstigede eller tilbagekaldelse af en sådan indsættelse fører ikke til, at der herved bliver tale om en nyoprettet forsikring omfattet af § 53 A. Det samme gælder, når ejeren ved separation/skilsmisse indsætter den fraskilte som uigenkaldelig begunstiget. Undtagelser Undtagelse 1. For ikke at hindre arbejdskraftens frie bevægelighed er visse skattebegunstigede pensionsordninger oprettet i udlandet undtaget fra beskatning efter PBL § 53 A. Undtagelsen omfatter livsforsikringer og pensionskasseordninger oprettet mens forsikringstageren ikke er fuld skattepligtig til Danmark eller mens forsikringstageren er fuld skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Ordningerne behandles i stedet efter PBL § 53 B, se afsnit A.C.2.3.2. Ordningen kan både være oprettet af en udlænding, der erhverver bopæl i Danmark, samt af en dansk statsborger, der vender hjem og erhverver bopæl i Danmark. En forudsætning for at anvende bestemmelsen er, at den pågældende ordning er skattebegunstiget i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig på indbetalingstidspunktet. Det er endvidere en forudsætning, at præmien eller indbetalingen rent faktisk er fradraget fuldt ud i positiv indkomst, i den pågældende stat i overensstemmelsen med skattelovgivningen i denne stat. Er ordningen oprettet i ansættelsesforhold må indbetalingerne ikke være medregnet i den forsikredes skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet ligeledes i overensstemmelse med den pågældende stats skattelovgivning. Det påhviler skatteyderen at dokumentere, at betingelserne er opfyldt.. Undtagelse 2. Undtaget er endvidere ordninger, der falder uden for pensionsbeskatningslovens regler, jf. afnsit A.C.2.1.2, samt udenlandske ordninger, hvor præmien efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningssoverenskomst kan fradrages i Danmark, jf afsnit A.C.2.1.3 Undtagelse 3. Er en pensionsordning inden den 18. feb. 1992 valgt henført til beskatning efter den dagældende PBL § 50, bevares skattefordelene efter PBL § 50. Der henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.4, side 263 f. I den udstrækning reglerne om beskatning af rentetilvækst mv. i PBL § 53 kan finde anvendelse på ordninger oprettet før 18. feb. 1992, som er omfattet af de tidligere regler i PBL § 50, henvises til LV 1991, afsnit A.C.2.3.1, side 257. Indkomst- skattepligtigt afkast Det indkomstskattepligtige afkast (kapitalindkomst) opgøres efter PBL § 53 A, stk. 3, som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse og med tillæg af indbetalinger i årets løb. Ved forsikringens kapitalværdi forstås forskellen mellem på den ene side nutidsværdien af selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser over for forsikringstageren inklusive fordelt bonus, og på den anden side nutidsværdien af de præmier, som forsikringstageren skal betale i fremtiden. Kapitalværdien og afkast opgøres af pensionskasse- og forsikringsselskaberne og indberettes til Told- og Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 8 B, jf. bek. nr. 1069 af 17/12 1999, § 17. Er forsikringen tegnet i et udenlandsk livsforsikringsselskab, skal kapitalværdien opgøres på samme måde, jf. skattekontrollovens § 11 C. Opgør det udenlandske selskab ikke hvert år kapitalværdien som ovenfor anført, f.eks. fordi det ikke årligt tilskriver bonus, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte kapitalværdien skønsmæssigt. Er der ingen kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets udløb f.eks. ved forsikringens udløb eller ophævelse, opgøres afkastet som forskellen mellem udbetalinger og indbetalinger. Et evt. negativt afkast kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende 5 indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår, jf. § 53 A, stk. 3. En livsforsikringspolice består ofte af en kombination af flere forsikringsgrundformer. Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast og kapitalværdien skal kun medregnes de grundformer, der er omfattet af de nye regler. Er den årlige præmie til en sådan kombineret ordning fordelt på de enkelte grundformer, og er en af disse grundformer den rene risikoforsikring, kan denne således holdes uden for ved opgørelsen af afkastet efter PBL § 53 A, stk. 4. Indkomstskattepligten af afkastet påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter ejerens død er berettiget til udbetaling af forsikringen. Hvis der er flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af ordningen, jf. § 53 A, stk. 3. Der sker ingen beskatning af udbetalinger fra ordninger omfattet af de nye regler jf. PBL § 53 A, stk. 5. Dette modsvares af, at der hverken er fradragsret eller bortseelsesret for præmier og bidrag til ordningerne, jf. § 53 A, stk. 2. Risikolivsforsikring §53 A, stk. 4 Risikolivsforsikringer er livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, ►livstruende sygdom, jf. lov nr. 294 af 29. april 2000◄ eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes 80. år. Da sådanne ordninger som udgangspunkt ikke indeholder nogen form for opsparing (ikke har nogen tilbagekøbsværdi), skal der ikke ske indkomstbeskatning af evt. løbende afkast fra ordningerne, jf. § 53 A, stk. 4. Der skal således ikke ske beskatning af den bonus, der evt. tilskrives i løbet af forsikringstiden. Samme særregel gælder også for syge- og ulykkesforsikringer, jf. § 53 A, stk. 4. Traditionelt har der knyttet sig særlige problemer til livsforsikringer tegnet i ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, medens arbejdstageren er den forsikrede. Der vil normalt i sådanne forhold være en formodning for, at forsikrede også er ejer af forsikringen. De skattemæssige regler vedrørende disse ordninger kan i øvrigt beskrives således: Arbejdsgiveren Uanset om arbejdsgiveren eller arbejdstageren anses for ejer af livsforsikringen, har arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor forsikringssummen kun kan tilfalde arbejdstageren, fuld fradragsret for præmierne efter SL § 6, litra a. Kan forsikringssummen tilfalde arbejdsgiveren og er denne samtidig ejer af forsikringen, har arbejdsgiveren som hovedregel ingen mulighed for fradrag for præmien, jf. LSRM 1950, 169 og TfS 1984, 24. Arbejdsgiveren vil være skattefri af udbetalingen efter PBL § 53 A, stk. 5. Arbejdstageren Arbejdstageren er indkomstskattepligtig af præmiens værdi, jf. nu PBL § 53 A, stk. 2. 2. pkt.. I LSR 1985.11 blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han ejede halvdelen af anpartskapitalen, i henhold til PBL § 56, stk. 1, indkomstbeskattet af en livsforsikringspræmie, som selskabet havde betalt, da han var ejer af forsikringen. Forsikringen var tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden halvdel af anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var håndpantsat til selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende forsikring med direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets bankforbindelse. Arbejdstageren vil ikke have mulighed for fradrag efter andre regler. En udbetalt forsikringssum er i de tilfælde, hvor arbejdstageren anses for ejer, skattefri for denne i medfør af PBL § 53 A, stk. 5. Forsikringssummen vil i henhold til § 56, stk. 2, endvidere være indkomstskattefri for begunstigede. Måtte arbejdsgiveren undtagelsesvis være ejer af ordningen, medregnes forsikringssummen som udgangspunkt enten til arbejdstageren eller dennes pårørendes personlige indkomst, jf. PBL § 56, stk. 2. Gruppelivsforsikringer Gruppelivsforsikringer er kollektive forsikringsordninger, hvor der for et større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter, kreditforeninger eller medlemmmer af kontoringe, tegnes livsforsikringer med ens forsikringssummer samt på ensartede vilkår i øvrigt. Der findes normalt ingen aldersgrænse for indtræden i disse ordninger, og som regel vil gruppelivsordningens bestemmelser om ejerbeføjelser og kredsen af indsatte begunstigede heller ikke opfylde betingelserne i PBL § 10 (kapitalforsikring i pensionsøjemed). Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som præmier for individuelt tegnede kapitalforsikringer, jf. foran under afsnit A.C.2.3.1. Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan være tegnet, således at reglerne i PBL § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed er opfyldt. Ordningen behandles herefter automatisk efter de for sådanne ordninger gældende regler, jf. Skat 1987.3.215 (TfS 1987, 153). I denne sag blev de ansatte anset for at være ejere til en af arbejdsgiveren i PFA A/S tegnet gruppelivsforsikring. Arbejdsgiveren betalte præmien, der blev opgivet som præmie til kapitalforsikring på lønoplysningssedlerne, og således ikke havde været medregnet i arbejdstagerens lønindkomst. Kredsen af begunstigede var begrænset til nærmeste pårørende i forsikringsaftalelovens forstand. Indmeldelse til ordningen skulle ske inden det 60. år, og dækningen ophørte ved det 65. år. Ordningen blev anset for omfattet af PBL § 10, og udbetalingerne skulle derfor afgiftsberigtiges. Da præmierne beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan pensionsbeskatningslovens særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger omfattet af kapitel 1 ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtigedes derfor efter højeste gældende sats. På baggrund af de uheldige afgiftsmæssige konsekvenser der følger af, at en gruppelivsforsikring anses for omfattet af PBL § 10, kan ejeren ved ordningens oprettelse give afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, mod at der sker beskatning efter PBL § 53 A, stk. 1, nr. 2. Opmærksomheden henledes på at arbejdsgiveren og arbejdstageren kan aftale, at præmie til en gruppelivsforsikring, der iøvrigt ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af bortseelsesretten i PBL § 19, med den virkning, at arbejdsgiveren ser bort fra præmien ved tilbageholdelsen af A-skat, jf. PBL § 56, stk. 5. Gruppelivspræmien skal i stedet medregnes i arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk. 1. Forsikringsselskabet foretager indberetning af præmien til Told- og Skattestyrelsen efter ► bek. nr. 1069 af 17. dec. 1999, jf. § 18◄ om indberetningspligter efter skattekontrolloven. Præmier til livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst, jf. PBL § 56, stk. 4. Præmiebetalingen betragtes som en skattepligtig udlodning fra foreningen, og er personlig indkomst hos medlemmet. Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er skattepligtig indkomst for medlemmet i medfør af PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 3 (B-indkomst). Medlemmerne af pensionskassen anses efter pensionsbeskatningsloven for ejere af forsikring, og udbetaling af forsikringssum eller bonus er skatte- og afgiftsfri. I PBL § 56, stk. 4, 2. pkt., er det præciseret, at sumudbetalinger fra fagforeningers gruppelivsforsikringer som følge af invaliditet er skatte- og afgiftsfri. Forsikringssummer, der udbetales ved et medlems død, er skatte- og afgiftsfri. I praksis er forsikringssummer, der udbetales ved invaliditet, blevet sidestillet med udbetaling af forsikringssummer ved død. Er der knyttet alderssum til gruppelivsforsikringer, som udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en pensionskasse, er udbetalingen skattefri, jf. PBL §§ 56, stk. 2 og 53 A, stk. 5 . Alderssum, der udbetales til gruppemedlemmet fra en ordning tegnet af en faglig sammenslutning med medlemmet som ejer, er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5. Er den faglige sammenslutning derimod ejer, er alderssummen skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. PBL § 56, stk. 2, og Skat 1987.8.608 (TfS 1987, 452). Overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring mv., herunder gruppelivsforsikring medfører efter PBL § 56, stk. 2, at modtageren skal medregne værdien af forsikringen i sin skattepligtige personlige indkomst på overdragelsestidspunktet. Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring, og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede (som ejere) i medfør af PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 3, indtægtsføre bonus, såfremt pensionskassen vælger at anvende bonusen til forhøjelse af forsikringsydelserne. Syge- og ulykkes- forsikringer § 53 A, stk. 4 Sygeforsikring og ulykkesforsikring er forsikringer, hvor selskabet forpligter sig til at udbetale erstatning i anledning af en ulykke eller sygdom. Syge- og ulykkesforsikringer kan f.eks. være sygeforsikringer i fortsættelsessygekasser, fritidsulykkesforsikring, erhvervsudygtighedsforsikring eller lign. Ifølge PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5, skal en af bestemmelsen omfattet syge- og ulykkesforsikring være ejet af den forsikrede. Er denne bestemmelse ikke opfyldt, er ordningen ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. afsnit A.C.2.1.1. En kombineret syge- og ulykkesforsikring omfatter dødsfaldserstatning, invaliditetserstatning og dagpengeerstatning, som udbetales i tilfælde af henholdsvis død, invaliditet eller arbejdsudygtighed som følge af ulykkestilfælde. Derudover omfatter forsikringen også en dagpengeerstatning, der kommer til udbetaling i tilfælde af arbejdsudygtighed som følge af sygdom. Udgifter til individuelle syge- og ulykkesforsikringer, sygeforsikringen »Danmark«, rejsesyge- og rejseulykkesforsikring (lsr. 1972.80) samt erhvervsudygtighedsforsikring anses for præmier til syge- og ulykkesforsikring. Ofte vil erhvervsudygtighedsforsikring være tegnet som en ordning med løbende udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først giver ret til løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevne med mindst 50 pct., henhører den under PBL § 2, nr. 4, litra b, med fuld fradragsret for præmieudgifterne, jf. skd. 33.191 og skd. 77.896 samt Told•Skat Nyt 1992. 21.640 (TfS 1992, 465). Betales præmien af arbejdsgiveren, en pensionskasse eller en fagforening, bliver den ansatte/medlemmet skattepligtig heraf, jf. PBL §§ 53 A, stk. 2, 2. pkt. og 56, stk. 1. I TfS 1996,179 fandt Landsskatteretten, at medlemmerne af et fagforbund var indkomstskattepligtige af løbende præmieindbetalinger, som betales af fagforbundet for fritidsulykkeforsikringer for de enkelte medlemmer, se omtalen i afsnit A.C.2.1.1. Arbejdsgiveren vil kunne fradrage udgiften efter de sædvanlige regler for fradrag for driftsudgifter i SL § 6, litra a. I en kollektiv gruppeulykkesforsikring indgik en særskilt tillægsdækning, der bl.a. omfattede præmiefritagelse ved mindst 50 pct.'s uarbejdsdygtighed. Ligningsrådet fandt ikke, at præmiefritagelsen var indkomstskattepligtig. Udbetalinger Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er ikke indkomstskattepligtige, jf. PBL § 53 A, stk. 5, såfremt forsikringen ejes af den forsikrede. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lign. beskattes således ikke. Der skal endvidere ikke foretages afkastbeskatning af syge- og ulykkesforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4. Kontokunde- forsikring Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede tilslutte sig en kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget, således at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet efter PBL § 53 A, stk. 5. Nøgleperson- forsikring Om en såkaldt nøglepersonforsikring har Skatteministeriets departement udtalt: Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen person, er forsikringen omfattet af PBL § 2, nr. 4, litra b og ikke PBL § 50 (dvs. § 53 A, såfremt ordningen er oprettet eller erhvervet efter 18. feb. 1992). Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne. Ydelserne er skattepligtig indkomst, skd. 77.896.