Den ansatte beskattes af værdien af hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. I medfør af LL § 16, stk. 3, værdiansættes fri bolig ud fra boligens markedsleje, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en evt. bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9. Markedsværdien udgør det lejebeløb, som boligen kunne indbringe ved udlejning til en udenforstående. Ved værdiansættelsen efter markedsværdiprincippet er det uden betydning, om den ansatte har pligt til at bebo den pågældende bolig (tjenestebolig) eller pligt til at fraflytte boligen i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør (lejebolig). Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte skattemæssige værdi af boligen. Reglerne finder anvendelse på helårsboliger, uanset om boligerne er beliggende her i landet eller i udlandet.►1999-48◄►2000◄►Med virkning fra indkomståret 2001 er der fastsat særlige beskatningsregler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. lov nr. 459 af 31. maj 2000. Værdien af fri bolig for denne gruppe sættes til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven § 4 stk 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.◄Det følger►Se også TfS 2000, 386 HRD, om en skatteyder, der var ansat i den danske afdeling af et multinationalt selskab. Som bolig for ham lejede selskabet et enfamilieshus for en månedlig leje på 7.750 kr., som blev betalt af selskabet. Højesteret godkendte, at den skattemæssige værdi af lejeboligen for indkomståret 1992 blev fastsat i overensstemmelse med statens satser.◄