A.F.4.1 Bidrag i anledning af separation eller skilsmisse - LL § 10, stk. 1

Efter LL § 10, stk. 1, kan bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation betales af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst (som et ligningsmæssigt fradrag).
Bidrag, der betales i anledning af separation eller skilsmisse, kan fratrækkes, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne, forudsat at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid, jf. lsr. 1969.174.
Se desuden t&s nyt 1991.15.842 (TfS 1991, 345), hvor LSR ikke anså en faders bidrag udbetalt til børnenes farmoder i Pakistan for omfattet af LL § 10, stk. 1, da betalingen af bidragene ikke var et led i separationsvilkårene eller iøvrigt hvilede på et fyldestgørende retligt grundlag.
Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet, og kun bidrag indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages.
Ifølge lsr. 1983.37 er der også fradragsret for bidrag, der i henhold til en bindende aftale udredes trods modtagerens indgåelse af nyt ægteskab.

Aftalte børnebidrag kan i almindelighed fratrækkes, men hvor bidraget åbenbart overstiger, hvad statsamtet ville have fastsat uden sådan aftale, kan fradragsretten begrænses. Dette bør dog kun ske i ekstreme tilfælde - specielt hvor de forhøjede børnebidrag ydes i stedet for bidrag til ægtefællen, eller hvor der er tale om krydsende børnebidrag, se nedenfor om vejledende bidragssatser. Se Skat 1988.8.467 (TfS 1988, 484) samt Told•Skat Nyt 1991. 20.1155 (TfS 1991, 461). ►Efter lov nr. 966 af 20. dec. 1999 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om børnefamlieydelse (Større privat ansvar for forsørgelse, målretning af særligt børnetilskud og forhøjelse af grænse for modregning i børnefamilieydelsen) er fradragsretten for børnebidrag nedsat fra og med indkomståret 2000. Der vil herefter ikke være fradragsret for det nye tillæg til normalbidragets grundbeløb 1.224 kr. (2000). Der vil dog fortsat være fuld fradragsret for et beløb svarende til det nuværende normalbidrag, og der vil fortsat være fuld fradragsret for beløb, der overstiger det fremtidige normalbidrag.◄ Fradragsret efter LL § 10 omfatter principielt kun løbende underholdsbidrag, men ifølge praksis omfatter fradragsretten dog også visse éngangsbidrag, der udredes i anledning af et barns fødsel, dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, lsr. 1946.88, hvorimod éngangsbeløb til dækning af udgifterne ved et barns uddannelse, ikke anses for fradragsberettigede, lsr. 1964.79.

Fælles forældremyndighedI § 7 i lov om forældremyndighed og samvær er det bestemt, at der ved separation eller skilsmisse skal tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, medmindre der tidligere er truffet aftale eller afgørelse herom. Forældre kan med statsamtets eller rettens godkendelse aftale, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed.
En aftale om fælles forældremyndighed vil ikke være til hinder for, at der gives fradrag for børnebidrag.
Fradraget kan gives til den af ægtefællerne, hos hvem barnet ikke skal bo, selv om barnet i et vist omfang opholder sig hos den pågældende efter aftale om samværsret. Det er dog en forudsætning, at barnet rent faktisk i overvejende grad opholder sig hos den anden ægtefælle.

HR har ved dom af 24. sept. 1993 (TfS 1993, 477), fastslået, at der er fradragsret for betalt børnebidrag i tilfælde, hvor barnet opholder sig lige meget hos moderen og faderen. Ifølge dommen anses et barn, der opholder sig stort set lige meget hos hver af forældrene, for at have opholdssted hos den af forældrene på, hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, således at betingelsen i LL § 10, stk. 1, for fradragsret for børnebidrag er opfyldt for den anden af forældrene.

Børn over 18 år Underholdsbidrag til børn over 18 år kan aldrig fradrages efter LL § 10. Dette gælder, selv om der af det offentlige er pålagt den pågældende underholdsbidrag udover det fyldte 18. år, fordi barnet er under uddannelse.
Ikke engangsydelserAffindelsessummer til afløsning af en løbende underholdsforpligtelse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Dette gælder, selv om affindelsessummen erlægges afdragsvis, lsr. 1963.165 og 1973.165.
Der er heller ikke fradragsret for beløb, der udredes som følge af skiftet af fællesboet, lsr. 1974.77 og 1978.184 samt UfR 1971.570 ØLD (skd. 18.187), ligesom ydelser, der udredes i henhold til § 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke kan betragtes som fradragsberettigede underholdsbidrag.

Ikke fælles bopælDet følger af LL § 10, at der ikke kan foretages fradrag for bidrag til børn, som bor sammen med bidragyderen, se lsr. 1977.87. I et tilfælde, hvor forældremyndigheden var tillagt den fraskilte hustru, men hvor barnet senere fik ophold hos faderen, kunne han ikke fradrage det børnebidrag, som han fortsat betalte til den tidligere hustru, lsr. 1976.168.
Omvendt blev der givet fradrag for det normalbidrag, som en fraskilt hustru efter aftale havde udredet til sit barn, som midlertidigt opholdt sig hos faderen, til trods for at forældremyndigheden over barnet var tillagt hustruen, og faderen var blevet pålagt at udrede normalbidrag til barnet, lsr. 1978.53.
Der findes ikke nogen tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til en fraskilt ægtefælle, som bor sammen med bidragyderen, men det er fast praksis, at fraskilte, der efter skilsmissen har fælles bopæl og husførelse med den anden ægtefælle, ikke kan fratrække bidraget til ægtefællen, lsr. 1974.177 og 1980.178 samt ØLD af 12. nov. 1981 (skd. 60.59).
LSR har godkendt fradrag for underholdsbidrag til en fraskilt hustru, skønt den pågældende havde lejet et værelse i den tidligere ægtefælles ejendom. Der var efter LSR's opfattelse ikke grundlag for at anse samlivet for genoptaget eller for at anse fælles økonomi for etableret, lsr. 1976.157. Se endvidere TfS 1995, 400, hvor VL modsat fandt, at selvom de fraskilte ægtefæller ikke levede sammen, var deres økonomiske forhold så sammenblandede, at et påstået underholdsbidrag ikke fandtes dokumenteret. Det må således bero på en konkret vurdering, om der i sådanne tilfælde kan indrømmes fradrag eller ikke.

Genoptagelse af samlivEt ægtepar havde genoptaget samlivet i samme år, hvori de havde opnået separation. De i separationsperioden betalte underholdsbidrag blev anset for fradragsberettigede, lsr. 1974.79.
Et bidragsbeløb blev efter ægtefællernes genoptagelse af samlivet betalt til socialkontoret for forskudsvis udlæg af bidrag. Da beløbet var forfaldent før genoptagelsen af samlivet, blev det anset for fradragsberettiget, lsr. 1974.78.

Modregning af krydsende bidragNår der i henhold til bidragsafgørelse eller aftale mellem parterne foreligger en forpligtelse for begge parter til at svare underholdsbidrag til det (de) hos den anden værende barn (børn), kan et sådant bidrag fradrages, selv om udredelsen helt eller delvis sker ved modregning i det beløb, den anden skal betale, jf. lsr. 1979.53. ►Se endvidere TfS 1999, 112, hvor LSR anerkendte en aftale om krydsende børnebidrag, uanset at kun den ene af ægtefællerne efter Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse kunne pålægges at betale de pågældende børnebidrag.
◄I ØLD af 12. jan. 1982 (skd. 63.374), har landsretten fastslået, at der ikke kan gives fradrag efter LL § 10, stk. 1, for gensidige børnebidrag, som står i misforhold til parternes økonomiske kår. Fradrag blev kun givet for et beløb svarende til normalbidraget.

Vejledende bidragssatserHerefter bør fradragene normalt fastsættes til de beløb, som de bidragsfastsættende myndigheder i mangel af aftale mellem parterne ville have fastsat i overensstemmelse med de af Justitsministeriet givne vejledende regler for fastsættelse af børnebidrag.
I cirkulæreskrivelse nr. 11531 af 10. dec. 1997 til statsamterne har Civilretsdirektoratet meddelt, at man finder det rimeligt, at der med virkning fra den 1. jan. 1998 ved fastsættelse af bidrag tages udgangspunkt i følgende retningslinier:

Ved en bruttoindtægt på ca.:

270.000 kr.	1 barn:	normalbidraget +	25 pct.
285.000 kr.		normalbidraget +	50 pct.
310.000 kr		normalbidraget +	100 pct.
285.000 kr	2 børn:	normalbidraget +	25 pct.
310.000 kr		normalbidraget +	50 pct.
350.000 kr		normalbidraget +	100 pct.
310.000 kr	3 børn:	normalbidraget +	25 pct.
350.000 kr		normalbidraget +	50 pct.
395.000 kr		normalbidraget +	100 pct.

De ovennævnte retningslinier er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen sker efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.
Ved bruttoindtægt forstås i denne forbindelse den samlede bruttoindtægt, (lønindtægt eller overskud af virksomhed), samt evt. renteindtægter, jf. Skat 1987.12.879 (TfS 1987, 596).
Ovennævnte vejledende skala anvendes over for såvel bidragspligtige fædre som mødre, således at bidraget ved indtægter som nævnt i skalaen fastsættes til normalbidraget med tillæg af den i skalaen nævnte procent. Normalbidraget udgør fra 1. jan. ►1999 9.132 kr., jf. Socialministeriets cirk. nr. 68 af 28. maj 1999.◄

Kun betalte og forfaldne bidragEfter LSR's praksis kan fradrag efter LL § 10 kun foretages, når bidraget er betalt (jf. ordet »udredes« i LL § 10), lsr. 1957.72 og 1959.77. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at bidraget er forfaldent, se lsr. 1972.77. Forudbetalt bidrag kan først bringes til fradrag i forfaldsåret, men på den anden side kan alle betalte, forfaldne bidrag fratrækkes, selv om de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte restancer for tidligere år fradrages i betalingsåret.
Bidraget skal være udredet af skatteyderen selv, for at fradrag kan opnås, jf. ØLD af 18. dec. 1979 (Skd. 53.155), hvor en fraskilt invalidepensionist ikke kunne få fradrag for børnebidrag, som blev dækket af det offentlige ved særligt børnetilskud (der ikke var indkomstskattepligtigt for skatteyderen).
Kontanthjælpsmodtagere kan fratrække underholdsbidrag efter LL § 10, stk. 1, når bidraget er betalt. Det forhold, at kommunen har indeholdt beløbet med hjemmel i lov om aktiv socialpolitik § 96, ændrer ikke ved dette.

Beskatning af bidragBidrag til en ægtefælles underhold medregnes til dennes skattepligtige indkomst som personlig indkomst. ►Se TfS 1999, 707, om en skatteyder der blev separeret i 1990. Ifølge separationsvilkårene skulle ægtefællen betale et underholdsbidrag på 500 kr. om måneden og et samlet beløb på 244.000 kr. vedrørende bodelingen (bodelingsgæld). Ved et senere tillæg til separationsbevillingen blev det månedlige underholdsbidrag forhøjet til 2.500 kr. om måneden. Parterne blev senere skilt. Sagen drejer sig om årene 1994 og 1995. Skatteyderens tidligere ægtefælle havde for disse år fratrukket 30.000 kr. pr. år som betalt underholdsbidrag, men skatteyderen gjorde gældene, at underholdsbidraget kun udgjorde 6.000 kr., mens øvrige indbetalinger var afdrag på bodelingsgæld. Skatteyderen fik ikke medhold, idet VL fandt, at beløbene 30.000 kr. i 1994 og 1995 var skattepligtige underholdsbidrag.◄
Bidrag til barnets underhold medregnes til barnets skattepligtige indkomst som personlig indkomst i det omfang, bidraget overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag for underholdsbidrag til børn, jf. afsnit A.B.6.