Det hører til undtagelsen, at der kan foretages fradrag for udgifter til fortæring og beklædning. Disse udgifter er som hovedregel private udgifter, selv om de afholdes i tilknytning til arbejdet.
Særligt arbejdstøj som kittel, uniform, smoking m.m. giver heller ikke grundlag for fradrag, idet merudgiften opvejes af en tilsvarende besparelse i den almindelige påklædning. Se dog TOLD-SKAT Nyt 1993.5.211 (TfS 1993, 82) vedrørende en skorstensfejer samt TfS 1997, 767 vedrørende en skorstensfejermester.
I TfS 1995, 746 (ØLD) fandt landsretten, at en korsanger havde haft fradragsberettigede merudgifter til anskaffelse af kjole og hvidt og laksko. Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, men har senere taget bekræftende til genmæle. Skatteministeriet har kommenteret sagen i TfS 1997, 503.
►I TfS 1999, 171 ansås en selvstændig vognmand, der som led i arbejdsvilkårene for at samarbejde med et vognmandsselskab skulle anskaffe uniform, ikke for berettiget til at fratrække udgiften hertil jf. SL § 6, litra a, idet der ikke kunne antages at være tale om en merudgift i forbindelse med arbejdet. Afgørelsen er appelleret.
◄ Ved bedømmelsen af om der undtagelsesvis foreligger en merudgift ved anvendelse af specielt arbejdstøj, skal der derfor ikke blot ses på, om udgiften er afholdt, men også på om denne udgift medfører en større samlet beklædningsudgift end den, der gælder for områder, hvor almindelig påklædning anvendes under arbejdet.
I TfS 1998, 447 (VLD) har landsretten nægtet fradrag for udgifter til søudstyr, selvom landsretten efter bevisførelsen fandt det sandsynliggjort, at skatteyderen havde afholdt nødvendige udgifter til søudstyr. Skatteyderen kunne ikke dokumentere størrelsen af sine udgifter og landsretten fandt, at risikoen herfor påhvilede skatteyderen selv.