Et Indlån i denne vejledning defineres som en konto hos et pengeinstitut, advokat eller andre der modtager eller formidler indskud. Der er tale om et indlån uanset om indestående på kontoen forrentes eller ej eller renten er positiv eller negativ. Ordet indskud skal fortolkes bredt, og omfatter b.la. klienters advokaters klientkonti eller andre der opbevarer kunders penge.

Særlige typer af indlån
Forsikringsselskaber skal indberette forrentningen af erstatningssummer for udbetalingsåret efter § 27 i skatteindberetningsbekendtgørelsen. Det betyder, at renter beregnet efter forsikringsaftalelovens § 24 ved udbetaling af en erstatningssum er omfattet af skatteindberetningslovens § 12 og dermed indberetningspligtige.

Andelsselskabers eventuelle forrentning af andelshaveres tilgodehavender, fx andelskapital eller garant-kapital skal indberettes også til indlån. 

Hvis erstatningen udbetales i arbejdsgiverforhold, er renten ikke indberetningspligtig til indlån. Renten i dette tilfælde kan være indberetningspligtig til eIndkomst.