Indhold
Dette afsnit beskriver due diligence-forpligtelserne i forbindelse med indberetningspligten i Bekendtgørelse om indberetningspligt for udbydere af kryptoaktivtjenester, BEK nr. 1155 af 10/09/2025 (herefter "bekendtgørelsen).
Afsnittet indeholder:
Generelt om indberetningspligtens due diligence-procedurer
En Kryptoaktivbruger behandles som en Bruger, hvorom der skal indberettes, begyndende fra den dato, hvor vedkommende bliver identificeret som sådan i henhold til due diligence procedurerne som beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 4.
En Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester kan benytte en tredjepart til at opfylde due diligence forpligtelserne som fastsat i bekendtgørelsen, men forpligtelserne er fortsat den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenesters ansvar. Se bekendtgørelsens § 69.
En Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester, som også er et Finansielt institut efter bekendtgørelsens definition, kan basere sig på de due diligence procedurer, som er fuldført i henhold til kapitel 5 og 7 i bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet med henblik på due diligence procedurerne i henhold til dette kapitel. En Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester kan ligeledes basere sig på en egenerklæring, der allerede er indhentet til andre skatteformål, forudsat at en sådan egenerklæring opfylder kravene beskrevet i dette afsnit. Se bekendtgørelsens § 68.
Se A.B.1.2.10.3 om Finansielt Institut.
Bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet er beskrevet i A.B.1.2.3.16.
Due diligence procedurer for Individuelle Kryptoaktivbrugere
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på bestemmelse af, hvorvidt den Individuelle Kryptoaktivbruger er en Bruger, hvorom der skal indberettes:
- Ved etablering af et kundeforhold med den Individuelle Kryptoaktivbruger, eller - for så vidt angår Allerede eksisterende Individuelle Kryptoaktivbrugere - senest den 1. januar 2027, skal den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester indhente en egenerklæring, som gør det muligt for den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester at fastslå den Individuelle Kryptoaktivbrugers skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte en sådan egenerklærings rimelighed på grundlag af oplysninger indhentet af den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester, herunder dokumentation indsamlet i henhold til Due diligence procedurer i forhold til Kunder.
- Individuel Kryptoaktivbruger, se bekendtgørelsens § 18
- En Kryptoaktivbruger, som er en fysisk person
- Due diligence procedurer i forhold til Kunder, se bekendtgørelsens § 41
- En Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenesters due diligence procedurer i forhold til kunder, jf. direktiv (EU) 2015/849 (AML), eller lignende krav, som en sådan Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester er underlagt.
- Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Individuel Kryptoaktivbruger, som medfører, at den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester tror eller får grund til at tro, at den oprindelige egenerklæring er forkert eller upålidelig, kan den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester ikke henholde sig til den oprindelige egenerklæring, men skal indhente en gyldig egenerklæring eller en rimelig forklaring og, hvor det er relevant, dokumentation til støtte for gyldigheden af den oprindelige egenerklæring.
Due diligence procedurer for Enheder, som er Kryptoaktivbrugere
Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at fastslå, hvorvidt den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er en Bruger, hvorom der skal indberettes, eller en anden Enhed end en Undtagen Person eller en Aktiv Enhed, med en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal indberettes:
- Afgørelse af, hvorvidt den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er en Person, hvorom der skal indberettes:
- Ved etablering af et forhold med den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, eller - for så vidt angår Allerede eksisterende Enheder, som er Kryptoaktivbrugere - senest den 1. januar 2027, skal den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester indhente en egenerklæring, som gør det muligt for den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester at fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for Enheden, som er Kryptoaktivbruger, og bekræfte en sådan egenerklærings rimelighed på grundlag af oplysninger indhentet af den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester, herunder dokumentation indsamlet i henhold til Due diligence procedurer i forhold til Kunder. Hvis den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, erklærer, at den ikke har noget skattemæssigt hjemsted, kan den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester med henblik på at fastslå hjemstedet for Enheden, som er Kryptoaktivbruger, henholde sig til stedet for dennes faktiske ledelse eller hovedkontorets adresse.
- Enhed, se bekendtgørelsens § 42
- En juridisk person eller en juridisk ordning, f.eks. et selskab, et interessentskab, et partnerskab, en trust eller en fond.
- Enhed, som er Kryptoaktivbruger, se bekendtgørelsens § 20
- En Kryptoaktivbruger, som er en Enhed
- Allerede eksisterende Enhed, som er Kryptoaktivbruger, se bekendtgørelsens § 21
- en Enhed, som er en Kryptoaktivbruger, og som har etableret et forhold med den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester gældende fra og med den 31. december 2025.
- Hvis det af egenerklæringen fremgår, at den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er skattemæssigt hjemmehørende i en Relevant jurisdiktion, behandler den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester Enheden, som er Kryptoaktivbruger, som en Bruger, hvorom der skal indberettes, medmindre det med rimelighed - baseret på egenerklæringen eller oplysninger, der er i dens besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige - kan fastslås, at Enheden, som er Kryptoaktivbruger, er en Undtagen Person.
- Relevant jurisdiktion, se bekendtgørelsens § 23
- En EU-medlemsstat, som er optaget på liste A i bilag 1.
- Enhver jurisdiktion,
- med hvilken der er en aftale eller et arrangement i kraft, efter hvilken Danmark er forpligtet til at sende de oplysninger, der er specificeret i kapitel 3, med hensyn til Personer, hvorom der skal indberettes, der er skattemæssigt hjemmehørende i en sådan jurisdiktion, og
- som er optaget på liste B i bilag 1.
- Ved afgørelse af, hvorvidt Enheden har en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal indberettes, skal den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester med hensyn til en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, men som ikke er en Undtagen Person, fastslå, hvorvidt den har en eller flere Kontrollerende Personer, hvorom der skal indberettes, medmindre det på grundlag af en egenerklæring fra Enheden, som er Kryptoaktivbruger, fastslås, at den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er en Aktiv Enhed. Dette sker efter følgende procedure:
- Ved bestemmelse af de Kontrollerende Personer for en Enhed, som er Kryptoaktivbruger kan en Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester henholde sig til oplysninger indsamlet og opbevaret efter Due diligence procedurer i forhold til Kunder, forudsat at sådanne procedurer er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 (AML) og i overensstemmelse med FATFs anbefalinger fra juni 2019 vedrørende udbydere af virtuelle aktiver.
Hvis den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester ikke er juridisk forpligtet til at anvende Due diligence procedurer i forhold til Kunder, som er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849 (AML) og i overensstemmelse med FATFs anbefalinger fra juni 2019 vedrørende udbydere af virtuelle aktiver, anvender den i væsentlig grad lignende procedurer med henblik på at fastslå de Kontrollerende personer.
- Undtagen Person, se bekendtgørelsens § 27
- Aktiv Enhed, se bekendtgørelsens § 26
- Se nedenfor om Aktiv Enhed
- Kontrollerede Personer, se bekendtgørelsens § 25
- Fysiske personer, der udøver kontrol over en Enhed
- I forbindelse med Indberetningspligtige Udbydere af Kryptoaktivtjenester skal Kontrollerende Personer fortolkes i overensstemmelse med udtrykket "reel ejer" som defineret i direktiv (EU) 2015/849 (AML).
- I forbindelse med udbydere af virtuelle aktiver skal Kontrollerende Personer fortolkes i overensstemmelse med FATFs anbefalinger fra juni 2019.
- I forbindelse med trusts betyder Kontrollerende Personer stiftere, forvaltere, protektorer, begunstigede og lignende med reel kontrol over trusten. Se stk. 2.
- Ved afgørelse af, hvorvidt en Kontrollerende Person for en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er en Person, hvorom der skal indberettes, skal en Indberetningspligtig Udbyder af Kryptoaktivtjenester henholde sig til en egenerklæring fra den Enhed, som er Kryptoaktivbruger, eller en sådan Kontrollerende Person, som gør det muligt for den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester at fastslå den Kontrollerende Persons skattemæssige hjemsted eller hjemsteder og bekræfte en sådan egenerklærings rimelighed på grundlag af oplysninger indhentet af den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester, herunder dokumentation indsamlet i henhold til Due diligence procedurer i forhold til Kunder.
- Hvis der på noget tidspunkt sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, eller dennes Kontrollerende Personer, som medfører, at den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester tror eller har grund til at tro, at en egenerklæring indhentet efter nr. 1 eller 2 er forkert eller upålidelig, kan den Indberetningspligtige Udbyder af Kryptoaktivtjenester ikke henholde sig til den oprindelige egenerklæring, men skal indhente en gyldig egenerklæring eller en rimelig forklaring og, hvor det er relevant, dokumentation til støtte for gyldigheden af den oprindelige egenerklæring.
Se bekendtgørelsens § 64.
Om Aktiv Enhed
En Aktiv Enhed betyder en Enhed der opfylder et eller flere af følgende kriterier:
- Mindre end 50 pct. af Enhedens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 pct af aktiverne ejet af Enheden i det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode er aktiver, som genererer eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst.
- Praktisk taget alle aktiviteterne i Enheden består i (helt eller delvis) at eje den udstedte beholdning af aktier i, eller yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber, der driver anden handel eller forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, bortset fra, at en Enhed ikke er kvalificeret til denne status, hvis Enheden fungerer som (eller foregiver at være) en investeringsfond, som f.eks. en private equity-fond, venturekapitalfond, leveraged buyout-fond eller et investeringsinstrument, der har til formål at erhverve eller finansiere selskaber og derefter eje aktieposter i disse selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål.
- Finansielt Institut, se bekendtgørelsens § 28
- Et Forvaltningsinstitut, et Indskudsinstitut, en Investeringsenhed eller et Specificeret forsikringsselskab. Se A.B.1.2.10.4 om Undtagen Person.
- Enheden driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men investerer kapital i aktiver med det formål at drive anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, forudsat at Enheden ikke er berettiget til denne undtagelse efter den dato, der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige oprettelse af Enheden.
- Enheden har ikke været et Finansielt institut i de seneste fem år og er i færd med at afvikle sine aktiver eller er under omstrukturering med det formål at fortsætte eller genoptage driften af anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut.
- Enheden er hovedsagelig beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for Tilknyttede enheder, der ikke er Finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hedgingydelser til nogen Enhed, der ikke er en Tilknyttet enhed, forudsat at den gruppe af sådanne Tilknyttede enheder hovedsagelig driver anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut.
- Tilknyttet enhed, se bekendtgørelsens § 43
- En Enhed er en »Tilknyttet enhed« i forhold til en anden Enhed, hvis en af Enhederne kontrollerer den anden Enhed, eller de to Enheder er under fælles kontrol. I denne henseende omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 pct. af stemmerne og værdien i en Enhed.
- Enheden opfylder alle følgende krav:
- Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sports- eller uddannelsesmæssige formål eller den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, og er en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en fagforening, en landbrugs- eller havebrugsorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd.
- Den er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.
- Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.
- Den gældende ret i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller Enhedens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af Enhedens indkomst eller aktiver at blive udloddet til eller anvendt til fordel for en privatperson eller ikke-velgørende Enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af Enhedens velgørende aktiviteter, eller som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser, eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom eller ejendele, som Enheden har købt.
- Den gældende ret i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller Enhedens stiftelsesdokumenter kræver, at alle Enhedens aktiver ved enhedens likvidation eller opløsning skal udloddes til en Offentlig enhed eller anden nonprofitorganisation eller tilfalde regeringen i den jurisdiktion, hvor Enheden er hjemmehørende, eller en politisk underafdeling deraf.
- Offentlig Enhed, se bekendtgørelsens § 33
- En jurisdiktions regering, en politisk underinddeling af en jurisdiktion (stat, provins, region, kommune mv.), en myndighed eller en anden institution, der ejes fuldt ud af en jurisdiktion eller af en eller flere ovenstående Offentlige enheder.
- Kategorien består af integrerende dele, kontrollerede enheder og politiske underinddelinger af en jurisdiktion. For en nærmere beskrivelse heraf, se bekendtgørelsens § 33, nr. 1-3.
Krav til gyldigheden af egenerklæringer
En egenerklæring fra en Individuel Kryptoaktivbruger eller en Kontrollerende Person er kun gyldig, hvis den er undertegnet eller på anden måde positivt bekræftet af den Individuelle Kryptoaktivbruger eller den Kontrollerende Person, hvis den er dateret senest på datoen for modtagelsen, og den indeholder følgende oplysninger vedrørende den Individuelle Kryptoaktivbruger eller den Kontrollerende Person:
- For- og efternavn
- Bopælsadresse
- Jurisdiktion eller jurisdiktioner, hvor vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende
- For så vidt angår hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, Skatteregistreringsnummeret for hver jurisdiktion, hvor vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende
- Fødselsdato.
Se bekendtgørelsens § 65.
En egenerklæring fra en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, er kun gyldig, hvis den er undertegnet eller på anden måde positivt bekræftet af Enheden, som er Kryptoaktivbruger, hvis den er dateret senest på datoen for modtagelsen, og den indeholder følgende oplysninger vedrørende Enheden, som er Kryptoaktivbruger:
- Juridisk navn
- Adresse
- Jurisdiktion eller jurisdiktioner, hvor Enheden er skattemæssigt hjemmehørende
- For så vidt angår hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, Skatteregistreringsnummeret for hver jurisdiktion, hvor vedkommende er skattemæssigt hjemmehørende.
- I tilfælde af en Enhed, som er Kryptoaktivbruger, men som ikke er en Aktiv Enhed eller en Undtagen Person, de oplysninger, som er beskrevet i § 65 for hver Kontrollerende Person for Enheden, som er Kryptoaktivbruger, medmindre denne Kontrollerende person har forelagt en egenerklæring i henhold til bekendtgørelsens § 65 såvel som den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, er en Kontrollerende Person for Enheden, hvis dette ikke allerede er fastslået på grundlag af Due diligence procedurer i forhold til Kunder.
- Hvis det er relevant, oplysninger om de kriterier, Enheden opfylder for at blive behandlet som en Aktiv Enhed eller en Undtagen Person.
Se bekendtgørelsens § 66.
Undtagelse vedrørende indsamling af Skatteregistreringsnummer
Kravet om indsamling af Skatteregistreringsnummeret i forbindelse med egenerklæringer bortfalder, hvis den jurisdiktion, hvor den Kryptoaktivbruger, hvorom der skal indberettes, skattemæssigt er hjemmehørende, ikke har udstedt et Skatteregistreringsnummer til den Kryptoaktivbruger, hvorom der skal indberettes, eller lovgivningen i den Relevante jurisdiktion ikke kræver indsamling af Skatteregistreringsnummeret udstedt af den pågældende Relevante jurisdiktion.
Se bekendtgørelsens § 67.