Vi anbefaler, at I bruger TastSelv Erhverv hvis I har få indberetninger, små datamængder eller til rettelser.

  • Brug TastSelv Erhverv Enkeltvis indberetning til enkeltvis manuel indtastning, fx ved supplerende indberetning og enkelte rettelser.
  • Brug TastSelv Erhverv Filoverførsel til lidt større datamængder.

Filen skal være i txt-format og opfylde datastrukturen, som beskrevet i afsnit 4.3.
Indberetter kan selv danne filen eller bruge indberetningsskabelonen, som selv danner det korrekte format, se 10. Bilag 1.

Ved brug af TastSelv Erhverv filoverførsel er der er dog nogle begrænsninger:

  • Filen må kun indeholde et kalenderår. Skal I indberette for flere kalenderår skal I indsende en fil for hvert kalenderår.
  • Filen kan maksimalt indeholde 25.000 linjer, har I flere linjer, skal I opdele filen i flere mindre filer.

I skal bruge et brugernummer ved filoverførsel. Anvend de kontaktoplysninger der er angivet i afsnit 0.2. Skattestyrelsen tildeler ét brugernummer pr. indberetter, også hvis en virksomhed indberetter på vegne af flere indberetningspligtige.

Oplys brugernummeret ved alle henvendelser om indberetningen til Skattestyrelsen.