Ophører foreningen, skal I give Skattestyrelsen besked efter pligtens ophør. Samtidigt har I pligt til at indberette for perioden fra årets begyndelse og indtil ophørsdatoen.
Afmeld virksomheden for indberetningspligt her:
- Gå på virk.dk og Log på
- Klik på Ændre virksomhed
- Klik på Start selvbetjening
- Klik på Vælg ved den virksomhed I skal foretage ændringer på
- Klik på Ændre virksomheden
- Klik på Øvrige pligter i fanen til venstre
- Klik Afmeld ud for den/de pligter I skal afmelde
- Indsæt ophørsdato
- Klik Gem og fortsæt
- Kontroller ophørsdato på opsummeringssiden
- Godkend og indsend sagen
Når anmodningen om at blive afmeldt er færdigbehandlet, bliver der dannet et nyt registreringsbevis. Find det på skat.dk/tastselverhverv, vælg Profil- og kontaktoplysninger → Se registrerings- og ophørsbevis.
Ophører hele virksomheden ved almindelig afmeldelse og fx konkurs mv., skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter ophør. Afmeld virksomheden på virk.dk/Lukvirksomhed.
I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.
Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson skal I sende til Skattestyrelsen, se eKapitals kontaktoplysninger i afsnit 0.2.
Bestil en TastSelv-kode før I afmelder virksomheden
Log på skat.dk/tastselverhverv, vælg Bestil kode. Koden bliver sendt med posten. Der kan være op til 6 dages ekspeditionstid. Når foreningen, fonden, stiftelsen, institutionen mv. er afmeldt, er det ikke muligt at anvende jeres MitID certifikat.