►Selv om en person eller en enhed falder ind under definitionen af "Sælger", gælder der dog den modifikation, at der kun skal indberettes om den pågældende, hvis Sælgeren har været en Aktiv Sælger i en given indberetningsperiode.

Undtaget Sælger:

  1. En offentlig Enhed.
  2. En Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller en Enhed tilknyttet en Enhed, hvis aktier handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked.
  3. En Enhed, for hvilken Platformsoperatøren har formidlet mere end 2.000 Relevante Aktiviteter i form af udlejning af fast ejendom vedrørende en Ejendom i løbet af den Indberetningspligtige periode.
  4. En Sælger, for hvilken Platformsoperatøren har formidlet færre end 30 Relevante Transaktioner i form af salg af Varer, og for hvilken det samlede Vederlag, der er betalt eller krediteret, ikke har oversteget 2.000 euro i løbet af den indberetningspligtige periode.

Platformsoperatøren er forpligtet til at indberette oplysninger om Sælgere, der skal indberettes om. Det betyder samtidig, at Platformsoperatøren er forpligtet til at sikre, at den ikke indberetter oplysninger om Undtagne Sælgere.◄