Fra og med indkomståret 2024 er aktier handlet på en multilateral handelsfacilitet sidestillet med aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det betyder, at du skal tage stilling til, om de aktier, du har i behold, oprindeligt var handlet på en multilateral handelsfacilitet.
Hvis aktierne oprindeligt var handlet på en multilateral handelsfacilitet, skal disse aktier fra 2024 skifte klassifikation. Disse aktier er nu aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I det tilfælde skal du vælge "Ja" under Omklassificer.
Hvis aktierne ikke var handlet på en multilateral handelsfacilitet, vil de fortsat være aktier hverken optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I det tilfælde skal du vælge "Nej" under Omklassificer.