Ophører virksomhedens pligt til at indberette, skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter pligtens ophør.

I kan undlade at afmelde virksomheden for indberetningspligten ved midlertidigt ophør, mod at I som indberetningspligtige for de pågældende perioder indberetter til Skatteforvaltningen om, at der ikke er oplysninger at indberette. Se hvordan under afsnit 1.2.1.

Afmeld virksomheden for indberetningspligt her:

  • Gå til virk.dk og tast 40.003 i  Søg på Virk.
  • Klik på Ophørsblanketten/Erhvervsstyrelsen.
  • Klik på Hent blanket.
  •  I får adgang til en manuel blanket, som I skal udfylde. Blanketten er ens for alle typer virksomhed.
  • Udfyld feltet for cvr-nr.
  • Udfyld navn og adresse mv. i Rubrik 1.
  • Rubrik 2 under punktet Anden afgift skal I anføre datoen for ophør af pligten til at indberette om Provisioner videregivet til kunder. 
  • Under punktet Skriv afgiftens navn skal I skrive Provisioner fra investeringsinstitutter (§ 15 a).
  • Rubrik 3 til og med 6 skal I ikke udfylde ved ophør af indberetningspligten. Rubrik 7 kan I udfylde med supplerende oplysninger. Underskriv blanketten i Rubrik 8.  Er det ikke ejeren der underskriver blanketten, skal I udfylde anmelder-identifikationen.

Blanketten skal sendes til:

Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø

Eller virksomhed@erst.dk

Når anmodningen om at blive afmeldt er færdigbehandlet, bliver der dannet et nyt registreringsbevis. Find det i TastSelv Erhverv under Profil -> Registreringsbevis.

Ophører hele virksomheden ved almindelig afmeldelse og fx konkurs mv., skal I give Skattestyrelsen besked senest 8 dage efter ophør. Afmeld virksomheden på virk.dk/Lukvirksomhed.

Ved ophør skal indberetning for ophørsåret ske senest 10 dage efter afmeldelsen.

I skal ved ophør sikre, at Skattestyrelsen fortsat kan komme i kontakt med virksomheden eller dennes repræsentant, hvis der er spørgsmål til indberetningerne.

Navn, telefonnummer og mailadresse på kontaktperson skal sendes til Skattestyrelsen på ekapital@sktst.dk.